Ved spontan lungekollaps klapper lungen sammen, fordi der er kommet hul i lungehinden evt. en bristet lille blære på lungens overflade
Der samles luft i rummet mellem lungens overflade og indersiden af brystkassen. Ansamlingen af luft gør, at lungen fungerer dårligt
Symptomerne er pludselig åndenød og smerter i brystet
Behandlingen består i at folde lungen ud igen - ofte ved at anlægge et lungedræn. Et lungedræn er en tynd plastikslange, der føres ind i brysthulen under lokalbedøvelse, så man kan lede luften ud
Hvad er lungekollaps?
Lungekollaps kan opstå pludseligt af sig selv og kaldes på fagsprog for spontan pneumothorax. Pneumothorax betyder luft i brysthulen. Det sker ved, at der samles luft uden på lungen, men indenfor brystkassen (se tegning).
Luften slipper ud gennem et mindre hul i lungehinden og samles uden på lungen. Her kan den hobes op og presse lungen sammen, så den klapper sammen. Det sker hyppigst hos unge og høje, slanke personer.
Tegning der viser lungekollaps
Hvad er symptomerne på lungekollaps?
Typiske symptomer er pludseligt opståede stikkende brystsmerter og åndenød. Symptomerne opstår ofte i hvile eller under søvn.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis man får brystsmerter i hvile ledsaget af åndenød, skal man straks henvende sig til sin læge eller vagtlæge. Sådanne symptomer kan skyldes spontan lungekollaps, men kan også skyldes blodprop i hjertet eller i lungen.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan stilles ved almindelig lægeundersøgelse, hvor lægen kan høre nedsat luftskifte over den kollapsede lunge. Der skal dog tages et røntgenbillede af lungerne eller foretages ultralyd, hvis man skal stille diagnosen med sikkerhed.
Hvorfor får man lungekollaps?
Man skelner mellem primær eller sekundær spontan lungekollaps:
Primær spontan lungekollaps skyldes formentlig, at en lille overfladisk lungeblære hos en ellers lungerask person brister, så luft fra lungen siver ud i brysthulen
Sekundær spontan lungekollaps opstår ved samme mekanisme, men hos personer med en kendt sygdom i lungerne som fx KOL, astma eller lungefibrose
Rygning øger risikoen for lungekollaps, fordi det øger tendensen til hoste og til udvikling af små skrøbelige lungeblærer på lungernes overflade.
Er lungekollaps arveligt?
Familiær ophobning af pneumothorax ses i cirka 10-20% af tilfældene. I sjældne tilfælde kan man identificere en regulær genestisk årsag.
Hvordan behandler man lungekollaps?
Ved milde tilfælde folder lungen sig selv ud. Derfor kan man nøjes med at følge tilstanden og tage røntgenbilleder/ultralyd med nogle dages mellemrum. Den bristede blære heler op, hullet lukker sig, og derefter vil lungen gradvist folde sig ud til normal stilling. Typisk i løbet af 3-5 dage.
Ved større sammenklapning og udtalte gener anlægges der - i lokalbedøvelse - en tynd plastikslange (dræn) ind gennem brystvæggen. Drænet sørger for, at luften kan fjernes fra brysthulen. Nogle gange tilslutter man sug, i håb om at lungen folder hurtigere ud.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du bør undgå at ryge, da dette øger risikoen 5-8 gange. Der er ikke noget der typer på, at hård fysisk aktivitet er forbundet med lungekollaps. Udsættelse for tyngdekræfter i ekstrem grad anses at kunne udløse lungekollaps.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre lungekollaps?
Det er vigtigt, at du selv undgår forhold, som kan udløse et nyt tilfælde af lungekollaps.
Det vigtigste er at undgå rygning
I ugerne efter lungekollaps bør man undgå store højder og flyvning uden trykkabine
Hvis man tidligere har haft lungekollaps, skal man ikke dykke med trykflaske. Det er fordi et lungekollaps, som opstår under vandet, er meget farligt
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen er god. De fleste tilfælde heler hurtigt, og de fleste som indlægges på grund af lungekollaps, kan udskrives indenfor 5 dage. Tendensen går i retning af, at flere følges ambulant og undgår indlæggelse.
Der er imidlertid en relativ høj risiko for tilbagefald: Omkring 25 % vil få nye tilfælde på samme eller modsatte lunge i fremtiden. I disse tilfælde vil man få foretaget en CT-skanning af lungen for at se, om der er mange overfladiske lungeblærer i toppen af lungen. Hvis det er tilfældet, kan man foretage en kikkertoperation, hvor man fjerner blærerne, eller en såkaldt klistring af lungehinden (pleurodese).
Er lungekollaps farligt?
I langt de fleste tilfælde er det helt ufarligt. I en del tilfælde kan man observere uden at anlægge dræn.
I meget få tilfælde fungerer den kollapsede lunge som en ventil, hvor luft kan komme ind i brysthulen men ikke tilbage til lungen. Der kan så komme overtryk (kaldet trykpneumothorax). Dette er en alvorlig form for pneumothorax, hvor den raske lunge og især hjerte og blodkar påvirkes med udvikling af lavt blodtryk, udtalt åndenød og dårlig iltning af blodet.
