Pancreaskræft (bugspytkirtelkræft) er en ondartet svulst i bugspytkirtlen
Det er en relativt sjælden form for kræft (ca. 1.000 nye tilfælde om året i Danmark)
Sygdommen giver oftest først symptomer sent i forløbet med træthed, vægttab og smerter i maven
Den eneste helbredende behandling er operation, men sygdommen opdages ofte så sent, at man kun kan yde livsforlængende og lindrende behandling
Ca. 25 % af alle patienter med bugspytkirtelkræft tilbydes operation mhp. på helbredelse
Operation for bugspytkirtelkræft er særdeles omfattende
Det er en alvorlig kræftsygdom, som oftest har et hurtigt dødeligt forløb
Hvis man får tilbudt operation med fjernelse af hele svulsten, er knapt halvdelen i live efter 2 år
Hvad er Hvad er bugspytkirtelkræft (pancreaskræft)?
Pancreaskræft er kræft i bugspytkirtlen. Der er flere forskellige typer,
Hvad er symptomerne?
Det er karakteristisk for kræft i bugspytkirtlen, at der ikke er nogle typiske symptomer. Det er årsagen til, at sygdommen ofte opdages sent i forløbet.
Kræft opstår som regel i bugspytkirtlens hoved (caput). Gennem bugspytkirtlens hoved passerer den store galdegang fra leveren.
En svulst her kan derfor trykke på galdegangen og skabe en ophobning af galde. Galdefarvestoffer vil da opsuges i blodet og kan give:
Smerterne kan føles i mellemgulvet, lige under brystbenet og evt. stråle ud i ryggen. Der kan også opstå diarré. Det skyldes, at svulsten hindrer fordøjelsesenzymerne fra bugspytkirtlen i at komme ud i tarmen.
Hvilke symptomer skal jeg være særligt opmærksom på?
Hvis du får symptomer på gulsot, skal du søge læge. Der kan være andre årsager end kræft i bugspytkirtlen. Disse skal udelukkes i forbindelse med udredning for evt. kræft. Årsagerne kan f.eks. være galdesten.
Andre symptomer kan være stærke og tiltagende smerter i mave, brystkasse eller ryg.
Hvordan stilles diagnosen?
For at bekræfte og stille diagnosen må lægen finde ud af:
Hvor i bugspytkirtlen kræften sidder
Hvor omfattende sygdommen er (spredning osv.)
Hvilke typer celler kræften består af
Hvilken form for undersøgelser lægen vælger, afhænger blandt andet af symptomerne. Der skal foretages blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser, så der kan tages en vævsprøve (biopsi).
Ultralyd er lydbølger, som sendes mod bugspytkirtlen og omkringliggende område og tilbage igen som et ekko. På en skærm kan lægen se, om der er noget unormalt i området. Ultralyd vil aldrig være en tilstrækkelig undersøgelse.
For at afgøre om en svulst er ondartet eller godartet, undersøges celler fra svulsten under mikroskop.
Lægen henter væv ud fra svulsten i bugspytkirtlen. Dette kaldes en vævsprøve (biopsi).
Ved en såkaldt finnålsbiopsi bruges en meget tynd nål til suge celler ud fra svulsten.
Røntgenundersøgelser af bugspytkirtlen
ERCP (Endoskopisk Retrograd Cholangio Pancreaticografi) er en røntgenundersøgelse af bugspytkirtlen og områderne omkring den.
Undersøgelsen udføres ved hjælp af en tynd, bøjelig kikkert, som føres gennem munden og helt ned til tolvfingertarmen. Der sprøjtes røntgen-kontraststof ind i udførselsgangen fra bugspytkirtlen og ind i galdegangen.
ERCP foretages kun, hvis man vil prøve at få en vævsprøve fra bugspytkirtelgangen.
Hvis kræftsvulsten sidder således, at det er umuligt at sende kontrastvæske ind på denne måde, foretages en anden røntgenundersøgelse som hedder PTC (Perkutan Transhepatisk Cholangiografi).
Her føres en tynd plastikslange udefra gennem huden og ind i leverens galdegange. Ved at sprøjte røntgen-kontraststof ind i slangen kan et røntgenbillede vise, om svulsten presser på galdegangene.
Da bugspytkirtlen ligger godt gemt inde i bughulen, er det ikke altid, at disse undersøgelser er tilstrækkelige for at stille den endelige diagnose.
Det kan blive nødvendigt med operation for at tage prøver direkte fra bugspytkirtlen. Det foregår i dag som en kikkertoperation, hvor der samtidigt kan laves ultralyd tæt på bugspytkirtlen.
Hvordan kan kræft i bugspytkirtlen sprede sig?
Kræften kan sprede sig både til områderne omkring bugspytkirtlen og til andre steder i kroppen.
Lokalt fra bugspytkirtlen (vokset ind i området omkring)
Tyndtarm
Mavesæk
Tyktarm
Nyrer
Fjernmetastaser (spredning til andre steder i kroppen)
Lever
Bughinde
Lunger
Knogler
Binyrer
Hvorfor får man pancreaskræft?
Det er ukendt, hvorfor man får pancreaskræft, men der er en vis familiær ophobning - det vil sige, at der er flere tilfælde af sygdommen i samme familie. Kronisk bugspytkirtelbetændelse (kronisk pankreatitis) er i sig selv ikke en risikofaktor for pancreaskræft.
Herudover øger rygning risikoen for denne form for kræft. Overvægt, fysisk inaktivitet, sukkersyge (type II diabetes) og kronisk bugspytkirtelbetændelse er andre forhold, der kan øge risikoen.
Er pancreaskræft arveligt?
En mindre del af tilfældene er arvelige, men vi ved endnu ikke, hvilket gen der afgør dette.
Pancreaskræft kan også opstå med øget hyppighed ved visse andre sygdomme, men det er dog sjældent.
Hvilken behandling er der?
Det vil kun være muligt at udføre en radikal operation hos de 20 % (eller færre) af de patienter, som har kræft i bugspytkirtlen.
Ved "radikal" operation menes, at alt synligt kræftvæv fjernes. At det kun er så få, der opereres med helbredende sigte, skyldes, at sygdommen ofte opdages sent.
Selv om der foretages en radikal operation, er risikoen for spredning desværre stor, hvilket vil vise sig som metastaser. Derfor får patienterne tilbudt kemoterapi efter operation for at nedsætte risikoen for det.
Den kirurgiske behandling er ofte lindrende. Man foretager en såkaldt omkørsels-operation, som går ud på at lave åbning mellem galdeblære og tyndtarm.
Eller også lægger lægen en endoprotese ind - det vil sige, at man fører et stift plastikrør (kateter) ind for at sikre afløb fra galdeveje (og evt. bugspytkirtel). Ved et lindrende indgreb vil gulsot og hudkløe forsvinde.
Kemoterapi kan forlænge overlevelsen og lindre symptomer hos personer med sygdom, der ikke kan opereres, eller hvis der er metastaser.
Strålebehandling kan også give lindrende effekt, hvis der er smerter.
Det er vigtigt at kontrollere eventuel opstået sukkersyge (diabetes) pga. nedsat produktion af insulin.
Det kan være aktuelt at tage fordøjelsesenzymer som tabletter, hvis man ikke selv kan producere disse enzymer.
Nyere behandling og forskning
Kombination af nye former for kemoterapi kan måske forbedre prognosen, men resultaterne er endnu ikke overbevisende.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan ikke selv gøre noget, hvis du har fået bugspytkirtelkræft.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre pancreaskræft?
Rygning kan øge risikoen for at få kræft i bugspytkirtlen. Hvis du ryger, bør du derfor stoppe med dette.
Det tyder også på, at overvægt og ringe fysisk aktivitet kan øge risikoen. Derfor er sund kost og rigelig motion også et godt råd.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Det er en meget alvorlig sygdom, hvor kun det fåtal, der bliver opereret med helbredende sigte, overlever i længere tid.
Hvis man får fjernet svulsten helt (radikal operation), er knapt halvdelen i live efter 2 år (se ovenfor).
Hvor hyppig er kræft i bugspytkirtlen?
Kræft i bugspytkirtlen er relativt sjælden. Der opdages under 1000 nye tilfælde om året.
Om bugspytkirtlen (pancreas)
Galdeblære og bugspytkirtel
Bugspytkirtlen vejer 100 til 150 gram, er mellem 12 og 15 centimeter lang og ligger inderst i bughulen bag mavesækken. Her er den næsten fuldstændigt pakket ind af tolvfingertarmen (duodenum).
Bugspytkirtlen inddeles i:
Hoved (caput)
Krop (corpus)
Hale (cauda)
Bugspytkirtlen producerer cirka 1,5 l fordøjelsesvæske i døgnet.
Fordøjelsesvæsken neutraliserer syren fra mavesækken og spalter proteiner, fedt og kulhydrater.
Bugspytkirtlen danner også hormonet insulin. Insulin sørger for, at cellerne øger lageret af næring. Udskillelse af insulin sker i forbindelse med måltiderne og er tilpasset mængden af den mad, du spiser.
Når bugspytkirtlen producerer for lidt insulin, eller ikke er i stand til at producere insulin i det hele taget, får du sukkersyge (diabetes).
