Leverbetændelse type C (hepatitis C) er en leverbetændelse, der oftest smitter via blod ved stofmisbrug
Stofmisbrug er en vigtig årsag til, at man udvikler kronisk leversygdom
Der er forskellige undertyper af sygdommen
Behandlingen er fortsat en specialistopgave, men er efterhånden så enkel, at den kan bredes ud til andre grupper af behandlere
Alle personer med hepatitis C tilbydes i dag behandling
Hvad er hepatitis C?
Hepatitis C er en betændelse i leveren, som skyldes infektion med hepatitis C virus. 75-80 % af alle dem som smittes har ingen symptomer.
Hepatitis C er en vigtig årsag til kronisk leversygdom, der opstår hos en del af de smittede. Der udvikler sig en fremadskridende leverskade med skrumpelever, kaldet cirrose, og andre komplikationer, som kan ende med et leversvigt efter 20 til 40 år.
Der findes en meget effektiv behandling for hepatitis C, som kan fjerne virus hos mere end 90 %.
Kronisk hepatitis C er en væsentlig årsag til levertransplantation på verdensplan.
Se animation om leverbetændelse (hepatitis)
Hvad er symptomerne på hepatitis C?
Den akutte fase af infektionen har typisk et mildt forløb. Dette forsinker ofte, at diagnosen bliver stillet. 20-30 % af de nye smittede får symptomer som træthed, kvalme og mavesmerter, diarré og feber. Ca. 10 % får gulsot.
Eventuel sygdom indtræder som regel indenfor 7-8 uger efter smitten.
Undtagelsesvist er sygdomsforløbet med udtalte influenzalignende gener, udslæt, træthed, ledsmerter, mavegener, gulsot, mørk urin og affarvet afføring.
Infektionen bliver kronisk i de fleste tilfælde, ca. 60-80 %. Den kroniske tilstand er typisk uden symptomer i lang tid. Efter et varierende antal år kan tilstanden føre til skrumpelever, leversvigt og leverkræft hos et mindretal.
Uspecifikke symptomer, som træthed, kan opstå efter 20-30 år uden symptomer.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Problemet er, at det er en snigende infektion. Sygdommen begynder først at give sig til tilkende, når den har været kronisk i mange år.
Cirka 20 % udvikler skrumpelever mere end 20 år efter smitte.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen på grundlag af blodprøver.
Leverfunktionsblodprøver vil kunne vise, at leveren er syg. Fund af antistoffer i blodet (serologi) mod hepatitis C virus (anti-HCV) bruges til screening.
Anti-HCV kan dog ikke skelne akut fra kronisk eller overstået infektion, hvorfor direkte påvisning af hepatitis C virus RNA (HCV-RNA) er nødvendig for at bekræfte diagnosen.
Hvad skyldes hepatitis C?
Hovedkilden til smitte med hepatitis C er inficeret blod. Erhvervsmæssig eller seksuel smitte forekommer sjældent. Det tager 5-12 uger, fra du smittes, til sygdommen bryder ud.
Enkelte faktorer gør dig mere udsat for smitte:
Fælles brug af sprøjter, kanyler og andet "værktøj" gør, at intravenøse stofbrugere er ekstra udsatte. Disse udgør omkring to tredjedele af alle med hepatitis C
Sundhedspersonale kan være udsat ved stikuheld. Risikoen er ca. 2 % for at blive smittet, hvis patienten har hepatitis C
I forbindelse med graviditet og fødsel kan børn smittes af en moder med hepatitis C. Risikoen for smitte er beregnet til 5 %. Det er usikkert, hvornår i graviditeten smitten overføres. De fleste smittes sandsynligvis via inficeret blod under fødslen - og sikre rutiner med henblik på at forhindre dette er vigtig. Kejsersnit nedsætter ikke risikoen for smitte. Hepatitis C virus overføres ikke ved amning
Såkaldte "blødere" blev for år tilbage smittet gennem inficerede blodprodukter. Dette sker dog ekstremt sjældent i dag på grund af den meget strenge kontrol af donorblod
Operationer med blodoverførsel eller transplantation af inficeret væv - også dette sker meget sjældent
Seksuel smitte er mulig. Risikoen for smitte er lav i stabile hetero- eller homoseksuelle forhold, hvor den ene part er smittet. Mange partnere og andre seksuelt overførbare infektioner øger dog risikoen for smitte
I visse LGBT-miljøer, hvor der praktiseres "chemsex", synes seksuelt overført hepatitis C smitte at være hyppigere
Diagnosen stilles på grundlag af blodprøver.
Tidligere smitte fra blod?
Blodtransfusion i Danmark før 1991, hvor man indførte rutinemæssig screening for hepatitis C af alt blod og blodprodukter
Blod eller blodprodukter eller injektioner i tredjeverdenslande
Personer som blot én gang i deres liv har eksperimenteret med intravenøse stoffer
Personer, som mistænker, at de kan være smittede, kan tage kontakt med deres læge og bede om at blive undersøgt
En enkel blodprøve kan afklare, om du er smittet med hepatitis C, men ikke hvornår eller hvordan du blev smittet. Personer, som har en positiv prøve, vil blive vejledt om opfølgning og blive tilbudt behandling.
Smitter hepatitis C?
Hepatitis C smitter hyppigst ved blod til blod smitte, som f.eks. fælles brug af sprøjter, kanyler og andet "værktøj" i stofbrugs sammenhæng.
Der findes ingen særlig behandling mod den akutte hepatitis C infektion, der i dag behandles på samme måde som kronisk hepatitis C.
Kronisk hepatitis C behandles i dag med direkte virkende antivirale midler (Direct Acting Antivirals - forkortet DAAs). Læs mere om behandling af hepatitis C.
Hvad kan jeg selv gøre?
Intravenøse stofbrugere bør ikke dele sprøjter, kanyler eller andet "værktøj"
Ved tilfældig sex bør du anvende kondom
Hvordan undgår jeg at få eller forværre hepatitis C?
Der er enkelte ting, du bør passe på for at undgå smitte:
Intravenøse stofbrugere bør ikke dele sprøjter
Ved tilfældig sex bør du anvende kondom
Undgå eller reducer dit alkoholforbrug til et minimum
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har den mindste mistanke om, at du kan være smittet med hepatitis, selv for mange år siden, så bør du lade dig teste.
Hvornår behandler man hepatitis C?
I dag behandles alle, der ønsker behandling, uanset sygdomsaktivitet.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Forløbet af hepatitis C infektion uden medicinsk behandling er kun delvist kendt. Man regner med, at 25-40 % bliver spontant virusfri i den akutte fase. Resten vil meget langsomt udvikle en kronisk leverbetændelse på basis af den kroniske infektion.
Op mod 25 % med kronisk hepatitis C forbliver uden symptomer med normale leverprøver (transaminaser) ved gentagne målinger. En stor del af personer med forhøjede transaminaser har mild til moderat betændelse i leveren.
Omkring 20 % af personer med kronisk hepatitis C vil få skrumpelever 20 år eller mere efter smitte. Disse personer risikerer dermed på sigt at få behov for levertransplantation eller at dø som følge af sygdommen.
Er hepatitis farligt?
Hvis ikke hepatitis C opdages i tide, kan det medføre skrumpelever og i sjældne tilfælde leverkræft.
Hvor hyppig er hepatitis C?
Man antager, at ca. 17.000 personer i Danmark har kronisk hepatitis C infektion. I højrisikogruppen befinder sig især aktive og tidligere stofbrugere.
På verdensplan regner man med, at ca. 170 millioner mennesker er smittet med hepatitis C. Højeste forekomst er fundet i Egypten, 25 %, og i Sydøstasien, 5-10 %.
Kan jeg få hepatitis C mere end én gang?
Man kan blive smittet med hepatitis C flere gange, da man ikke udvikler beskyttende antistoffer.