Usynligt blod i afføringen

Ole Haagen Nielsen

speciallæge

Fakta

  • Usynligt blod i afføringen bliver opdaget ved en afføringsprøve taget hos lægen - eller som led i den nationale screenings-undersøgelse af de 50-74-årige danskere 
  • Usynligt blod i afføringen bør altid føre til en nærmere undersøgelse af årsagen
  • Årsagerne kan være mangfoldige - fra banale tarminfektioner/rifter i tarmvæggen til kræft i mavesæk/tyktarm

Hvad er usynligt blod i afføringen?

  • Synligt rødt blod i afføringen kommer som regel fra endetarmen eller fra den nedre del af tyktarmen
  • Hvis der er blødning eller sporadisk blodtab højere oppe i tarmkanalen, vil det røde farvestof i blodet blive nedbrudt, før det når til endetarmen, og blandet med afføring er blodet ikke altid synligt. Dette kaldes "okkult blod" eller skjult blod i afføringen

Forekomst

  • Synligt blod i afføringen forekommer hyppigt - og er i langt de fleste tilfælde udtryk for hæmorroider
  • Betændelse i slimhinderne i tarmen er en hyppig årsag til blod i afføringen. Kræft i de nedre afsnit af tyktarmen og i endetarmen kan imidlertid også give synligt (rødt) blod i afføringen
  • De fleste personer, som opsøger læge på grund af blod i afføringen, er klar over sammenhængen mellem blod i afføringen og muligheden for en kræftsygdom, og de ønsker i første række at få et sikkert svar på årsagen til blødningen
  • Hvis der er usynligt blod i afføringen (som kan repræsentere en ringe blødning), bør man finde årsagen hertil. Det måske kan være en lille polyp (forstadie til en egentlig cancer), som man hurtigt kan fjerne i tide

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager til synligt blod

Hyppige årsager til usynligt blod

  • Kræft i tyktarmen (kolorektal cancer)
    • I løbet af livet får 5-6 % denne form for kræft, og risikoen øges med alderen. På denne baggrund er der indført landsdækkende screening af 50 - 74-årige danskere
    • Tilstanden er længe symptomfri. De hyppigste symptomer er nyopstået forstoppelse eller afføringsændringer efter 40-årsalderen og blod i afføringen
  • Kræft i mavesækken (ventrikelcancer)
    • Forekommer især hos ældre mennesker
    • Ofte meget diffuse symptomer, evt. følelse af tidlig mæthed og oppustethed ved/efter måltid, nedsat appetit, træthed, sygdomsfølelse og vægttab
  • Colitis ulcerosa
    • Opstår ofte hos yngre voksne. Det er en kronisk betændelsessygdom i tyktarmen, som kan veksle mellem aktive og rolige perioder
    • Tilstanden kan i perioder give meget hyppige afføringer (5-15 pr. dag). Ofte er der synligt blod, pus og slim i afføringen
  • Crohns sygdom
    • Opstår ligeledes ofte hos yngre voksne. Det er også en kronisk betændelsessygdom i tynd- og tyktarmen, som veksler mellem aktive og rolige perioder
    • Tilstanden kan vise sig på mangfoldige måder, men er præget af ublodig diarré, kolikprægede smerter ofte i nedre højre område af maven og lokale betændelser omkring endetarmen
  • Mavesår (ulcus pepticum)
    • Forekommer oftest hos personer ældre end 45 år, og hos personer, som tidligere har haft mavesår eller perioder med ubehag i øvre del af maven
    • Tilstanden viser sig ved perioder med ubehag øverst i maven, spiselindring, lindring af syreneutraliserende midler, natlige smerter, og ofte er patienterne rygere
    • Mavesår kan være skyld i både mindre og kraftigere blødninger
  • Tarminfektioner
    • Kan give småblødninger i tarmen ved infektioner som invaderer tarmvæggen 
  • Polypper i tyktarmen
    • Disse er som oftest symptomfrie
    • Store polypper kan skabe et forsnævret område i tarmen, og de kan nogle gange give anledning til lidt blødning
  • Brug af blodfortyndende medicin
    • Behandling med præparater som warfarin og salicylater kan give små blødninger i fordøjelseskanalen, hvis dosis er for høj

Sjældne årsager

  • Kræft i endetarm (analcancer)
    • Er en sjælden form for kræft, som oftest forekommer hos ældre personer
    • Giver lokale symptomer som sår, blødning, udvækst i og omkring endetarmsåbningen
  • Udposninger på tyktarmen (divertikelsygdom)
    • Findes hyppigst blandt ældre mennesker
    • Tilstanden er ofte uden symptomer, men der kan være afføringsændringer og luftgener, eventuelt blod i afføringen
  • Nedsat blodforsyning til tarmen (iskæmisk colitis)
    • En forholdsvis sjælden tilstand som forekommer hos ældre mennesker, ofte personer med kendt udbredt åreforkalkning
    • Tilstanden er forbundet med episoder med krampelignende smerter i nedre del af maven, mild og ofte blodig diarré
  • Tarmbetændelse efter antibiotikabrug (pseudomembranøs colitis)
    • Komplikation til antibiotikabehandling
    • Symptomerne varierer fra mild til alvorlig betændelse i tyktarmen - vandig diarré, slimede og nogle gange blodig, samt mavekramper langt nede i maven
  • Betændelse i Meckels divertikel
    • Opstår oftest blandt børn under 10 år og er en udposning på tyndtarmen, som kan blive betændt
    • Der kan være stærke, turevise smerter
    • Barnet har feber, er forkvalmet, kaster op og maven er udspilet
  • Åreknuder i spiserøret (øsofagusvaricer)
    • Skyldes som regel sygdom i leveren og forekommer hyppigst blandt misbrugere af alkohol
    • Udposninger på blodårer lige under slimhinden i spiserøret. Åreknuderne kan sprække og give blødning

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvis der bliver fundet usynligt blod i afføringen, er det fordi, man har været hos lægen eller er med i en screenings-undersøgelse. Lægen(-erne) bag ordinationen vil handle på svaret

Kontakt egen læge

  • Ved længerevarende afføringsændringer bør du tale med en læge. Det vil være op til lægen at vurdere behovet for den videre udredning

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

  • Har du på et tidspunkt selv set blod i afføringen?
  • Har din afføring ændret sig i den senere tid?
  • Har du diarré?
  • Har du haft et utilsigtet vægttab?
  • Er din almene tilstand god?
  • Er du for nyligt blevet behandlet med antibiotika?
  • Er der mange tilfælde af mavetarmsygdomme/kræft i familien?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil undersøge din mave og formentlig føle op i endetarmen

Andre undersøgelser

  • Blodprocenten (hæmoglobin-koncentrationen) kontrolleres. Ved større eller ved langvarig tarmblødning vil blodprocenten falde
  • Lægen kan med en kikkert kigge op i endetarmen, i den nedre del af tyktarmen eller i hele tyktarmen ved at udføre henholdsvis: rektoskopi, sigmoideoskopi eller koloskopi

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved behov for sigmoideoskopi eller koloskopi vil du blive henvist til en speciallægepraksis eller sygehus
  • Ved mistanke om alvorlig sygdom vil du blive undersøgt på et sygehus

Illustration

Kilder

Fagmedarbejdere

Ole Haagen Nielsen

professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen