Vægttab hos voksne

Hvad er vægttab?

• Det er normalt, at vægten svinger hos de fleste raske mennesker
• Vægten er et naturligt resultat af en balance mellem den energi, som kroppen forbrænder, og den energi som tilføres gennem mad og drikke
• Når kroppen forbrænder energi mere end den får tilført, så vil det over tid medføre vægttab

Definitioner

• Hos voksne, der taber sig uden at gøre noget for det, kan et betydende vægttab defineres som:
  • Et vægttab, der udgør mere end 5 % af personens normale vægt, gennem en periode på 6 måneder
  • Et vægttab, der udgør 10 % af personens normale vægt, gennem en periode på mindre end et år

Nogle tips om vægttab

• Hos voksne har et vægttab ofte sammenhæng med psykiske og sociale forhold
• Nogle voksne kan have et ønske om at tabe sig
  • Hos personer, der vejer for meget, kan det være godt for deres sundhed.
  • Hos voksne og store børn, der ikke vejer for meget, kan det muligvis være et udtryk for en spiseforstyrrelse
• Knap 10 % af unge og voksne har en spiseforstyrrelse, især kvinder i alderen 16-35 år
• Et betydende vægttab er ikke en naturlig del af aldringsprocessen

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

• Psykiske årsager. De hyppigste årsager er:      
  • Stress
  • Søvnløshed
  • Depression
  • Angst
• Anoreksi
  • Ses først og fremmest blandt unge piger
  • Symptomerne er ikke at ville spise mad med mange kalorier i, forstyrret opfattelse af egen krop, en følelse af utilstrækkelighed, overaktivitet f.eks. i form af meget træning, svingninger i humøret, tvangstanker eller tvangshandlinger samt angst
• Bulimi
  • Ses typisk hos kvinder - og med gennemsnitsalder på 19 år, når de får bulimi
  • Der ses overspisning og overdreven kontrol over kropsvægten. Efter overspisning og spiseorgier vil personen kaste op, faste eller bruge medicin for at tabe sig, f.eks. afføringsmidler, vanddrivende medicin eller tyroksin
• Kræftsygdomme
  • Især kræft i fordøjelseskanalen - spiserøret, mavesækken, tyktarmen og bugspytkirtlen
    • Kan mistænkes hvis afføringsmønsteret ændrer sig, og hvis der eventuelt er blod i afføringen
  • Lungekræft eller ondartede blodsygdomme (akut lymfatisk leukæmi, akut myeloid leukæmi, kronisk lymfatisk leukæmi, kronisk myeloid leukæmi, non-Hodgkins lymfom, Hodgkins lymfom) kan også give vægttab i sygdommenes tidlige faser
    • Tegn på alvorlige blodsygdomme kan være blodmangel, blødninger i huden, tendens til at få infektion samt forstørrede lymfeknuder
• Demens
  • Årsagen til at demente taber sig er som oftest, at de ikke får spist nok
• Diabetes type 1 eller type 2
  • Der er vægttab især i starten af sygdommen, og især ved type 1 diabetes
• For højt stofskifte (hypertyreose)
  • Ses meget oftere hos kvinder
  • Typiske symptomer kan være rysten, vægttab trods god appetit, tendens til at svede, intolerance overfor varme, hjertebanken, rastløshed og/eller irritabilitet
• Hjertesvigt
  • Ses særligt hos ældre og hos personer, som har kendt hjertesygdom
  • Hyppige forekommende symptomer er træthed, konditionssvigt, hoste, besvær med at trække vejret når man anstrenger sig eller ligger fladt, anfald om natten, hvor der er vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og/eller vægttab
• Kronisk lungesvigt
  • Særligt hos personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), men også hos andre med langvarig lungesygdom
• Kronisk nyresvigt
  • Udvikler sig ofte over lang tid
  • Symptomerne kan spænde fra milde til alvorlige, f.eks. manglende appetit, vægttab, træthed, kvalme, kløe, hikke, tørst, hævede ben, mentale forandringer, blodmangel, muskelkramper og/eller gener i knogler og led
• Brug af vanedannende medicin eller rusmidler

Sjældnere årsager

• Kroniske infektioner
  • F.eks. tuberkulose og HIV-AIDS
• Betændelser i tarmsystemet
  • Crohns sygdom og colitis ulcerosa samt malabsorptionssygdomme, f.eks. cøliaki eller betændelse i bugspytkirtlen
• Ernæringssvigt
  • Er sjælden i Danmark, men kommer ved fremskreden kræftsygdom

Hvad kan jeg selv gøre?

• Hvis du taber dig, men ikke gør noget for det, bør du kontrollere din vægt jævnligt over en kortere periode. Hvis vægten fortsat falder, bør du kontakte din læge

Kontakt egen læge

• Ufrivilligt opstået betydende vægttab er et tegn, som skal tages alvorligt. Du bør i så fald kontakte din egen læge

Kontakt læge med det samme

• Er kun nødvendigt, hvis du får meget alvorlige symptomer, f.eks. bevidstløshed eller meget blod i afføringen. Ellers er der ingen grund til at kontakte en læge akut

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor meget har du tabt i vægt - og over hvor lang tid?
• Hvad spiser du? Hvor meget spiser du?
• Er din appetit nedsat?
• Har du feber?
• Tager du medicin?
• Har du andre symptomer eller gener?
  • Fra maven, f.eks kvalme eller kaster du op?
  • Har din afføring ændret sig?
  • Har du blod i afføringen?
  • Har du blødninger i huden?
  • Har du øget tendens til infektioner?
• Misbruger du narkotiske midler?
• Lider du af en spiseforstyrrelse?

Lægeundersøgelsen

Din læge vil i de fleste tilfælde lave en grundig undersøgelse af dit helbred, da ufrivilligt vægttab kan være et tegn på en mere alvorlig sygdom

Andre undersøgelser

Lægen vil som regel tage en række blodprøver. Lægen vil også kunne bede dig om at lave en prøve af din afføring, så det kan blive undersøgt, om du har blødning fra fordøjelseskanalen. 

Det kan også blive nødvendigt med undersøgelser på sygehus, enten ambulant eller mens du er indlagt. Her vil blive udført forskellige former for undersøgelser, f.eks. kikkert-, ultralyd- eller MR-/CT-undersøgelser. Hvilke undersøgelser, der skal udføres, afhænger helt af, hvilke fund eller diagnoser som lægen overvejer ud fra den samlede vurdering af dit helbred.