En stomi er dannet af et stykke tarm og ført ud til huden gennem en åbning i bugvæggen på maven
En urostomi afleder kontinuerligt urin, og der skal derfor påsættes stomipose
At få en stomi ændrer ofte kropsopfattelsen. Det kan opleves som en stor påvirkning både fysisk og psykisk i tiden umiddelbart efter operationen
En stomi skal plejes med dagligt skift af stomipose og observation af stomien
Hvad er en urostomi?
En stomi er en åbning i bugvæggen på maven, hvor et stykke tarm er ført ud og syet fast til huden. Hvis stomien afleder urin, kaldes den for en urostomi. Her forbindes urinlederne til et stykke tarm, hvor urinen kan løbe igennem til åbningen i huden (urostomien). Der sættes en pose over urostomien. Posen kan tømmes via en lille hane i bunden.
En urostomi placeres på højre side af maven i nærheden af navlen. Af de mere sjældne stomier til urin findes også:
Appendicovesicostomi som er en såkaldt tør stomi – "Mitrofanoff", hvor blindtarmen bruges til at lave en kanal, der forbinder blæren til huden. I huden formes en ventil, så urinen bliver i blæren. Gennem kanalen (stomien) føres et kateter til blæren, når denne skal tømmes
Ureterocutaneostomi er en aflastende stomi, hvor urinlederen føres ud til huden, og der påsættes en stomipose
Foto af urostomi. Billede venligst udlånt af Susanne Vahr Lauridsen, Urologisk Afdeling, Rigshospitalet.
Tegning 1: Mitrofanoff
Tegning 2: Viser placering og størrelse af urostomi
Tegning 3: Viser en uroterocutanostomi
Hvornår kan det være nødvendigt at anlægge en urostomi?
Det kan være nødvendigt at anlægge en urostomi ved:
At få en stomi kan opleves som en stor påvirkning både fysisk og psykisk. Fysisk ser kroppen anderledes ud, og mange beskriver følelsen af at have mistet kontrollen over både kroppen og vandladningen.Psykisk føler mange sig hjælpeløse, særligt i starten, hvor de skal lære at se på deres stomi og selv pleje den. Sexlivet kan påvirkes, idet operationen beskadiger nerverne til rejsningen (mænd) og forkorter vagina (kvinder). Alt dette påvirker dagligdagen. Med tiden lærer de fleste dog at leve med deres stomi.
Man kan få råd og vejledning hos en stomisygeplejerske og en sexologisk rådgiver, begge sygeplejersker med en specialuddannelse. De kan støtte og vejlede om f.eks. livet med stomi, udfordringer med sexlivet, rådgive om kost og motion efter udskrivelsen samt følelsesmæssige reaktioner efter operationen.
Det kan også være en hjælp at tale med personer, som allerede er stomiopererede. Disse personer kan man finde via patientforeninger eller gennem stomisygeplejersken.
Hvad skal jeg holde øje med hvis jeg har fået en urostomi?
Du skal holde øje med:
Stomiens farve og "tegn på liv"
En stomi skal føles fast, når du rører ved den
Den har samme temperatur som kroppen og føles ligesom slimhinden inde i din mund
Den skal være lys rød eller rød, som tegn på en normal blodtilførsel. Hvis stomien bliver bleg, mørk eller sort, skal du kontakte din egen læge hurtigst muligt
Urinens farve, lugt og mængde
Normalt vil urinen være lysegul afhængig af, hvor meget væske du drikker
Mængden af urin afhænger af, hvor meget væske du drikker. En normal urinproduktion er ca. 1000-1500 ml pr. døgn
Du vil kunne se tarmtrevler i urinen, da tarmstykket fortsat opfører sig som tarm og danner slim/tarmtrevler
Hvis der ikke kommer urin i stomiposen, skal du kontakte egen læge hurtigst muligt
Stomiens bevægelse
En stomi vil bevæge sig som det stykke tarm, den er
En tarm har bølgende bevægelser, og dette kan også ses i en stomi
Hvilke former for stomibandager findes der?
Stomibandager findes i mange udgaver, alt afhængig af producent og type:
1-dels-systemet består af en pose med en påsvejset plade. Det er ikke muligt at skille pose og plade fra hinanden
2-dels-systemet består af dels en plade og dels en pose, som kan trykkes sammen. Det betyder, at det er muligt at skifte posen uden at skifte pladen
Du bør skifte 1-dels-systemet hver dag. Ved 2-dels-systemet kan pladen sidde i to dage, mens posen skiftes dagligt. Din stomisygeplejerske kan rådgive i forhold til hvilken bandage, der passer til dig.
Hvornår skal en stomipose tømmes?
En stomipose tømmes, når den er max 3/4 fuld. En fyldt stomipose øger risikoen for, at der siver urin ud (lækage), da urinen nemmere kan trænge under pladen.
Posen skal tømmes afhængig af, hvor meget væske du drikker. Posen kan kobles til en større pose om natten, så du ikke skal op for at tømme posen
Hvordan plejer man sin urostomi?
Inden operationen underviser stomisygeplejersken i pleje af urostomien. Stomisygeplejersken markerer desuden med et kryds, hvor stomien skal placeres på maven.
Det forventes, at du øver stomipleje hjemme før din indlæggelse, f.eks. hvordan du sætter pose på, tager pose af osv. Ofte bruges en lille rød skum-dut, en stomi-træner, der kan klæbes på maven, der hvor stomien skal sidde.
Forskning viser, at jo bedre man kan pleje sin stomi, jo højere livskvalitet får man.
Stomipleje indebærer:
At kunne se på sin stomi. Det kan være svært i starten, fordi kroppen ser anderledes ud
Aftage stomibandage. Den skal tages forsigtig af, så huden ikke beskadiges
Udmåle stomidiameter. Stomien kan være hævet de første 2-3 måneder efter operationen
Tilpasse hulstørrelse i ny bandage. Ved et for lille hul, kan stomien få tryk. Ved et for stort hul, kan huden tage skade af urinen
Hudpleje. Huden skal holdes hel, ren og tør. Du skal derfor vaske stomien og huden omkring den med vand, når du skifter bandagen
Påsætte ny bandage
Tømmeprocedure. Tømme pose + til/frakoble natpose
Komplikationer
Hudproblemer
Huden kan tage skade, hvis bandagen fjernes for hårdt eller skiftes for hyppigt. Der findes klæbefjerner, hvis stomibandagen klæber meget fast til huden. Hvis hullet er klippet for stort i bandagen, udsættes huden for urinens skadelige påvirkning, og huden kan tage skade.
Hvis der opstår hudproblemer, kan du med fordel søge hjælp hos stomisygeplejersken.
Forsnævring af stomiåbning
I sjældne tilfælde kan stomien være så hævet, at urinen kan have svært ved at løbe ud i posen. Man kan føle spænding i maven og får måske feber. Søg hjælp hos egen læge.
Forsnævring mellem tarm og urinleder
Der kan dannes en forsnævring mellem urinlederen og den nye "blære" pga. arvæv. Urinen kan så ikke løbe fra nyren og ud i den nye "blære". Dette viser sig som smerter ved nyren/lænden og feber. Søg hjælp hos egen læge.
Fremfald af tarm (prolaps)
Nogle gange kan tarmstykket bule ud gennem stomiåbningen. Dette er ufarligt, men man kan opleve problemer med at få stomibandagen til at sidde ordentligt. Hvis det volder mange problemer, kan det opereres.
Frembuling omkring stomien (brok/hernie)
Nogle gange kan der komme en bule helt eller delvist omkring stomien. Dette skyldes en defekt i bugvæggen. Det kan være svært at få stomibandagen til at sidde godt fast. Hvis det volder mange problemer, kan det opereres.
Hvis stomien ændrer farve, skal du straks søge læge.
Urinvejsinfektion og behandling
Hvis urinen undersøges i et mikroskop, vil alle med en tarm-blære have bakterier i urinen. Det er vigtigt, at bakterier i urinen kun behandles, hvis der er symptomer på urinvejsinfektion: feber, grumset og ildelugtende urin, smerter svarende til nyren/lænden, blod i urinen, almen utilpashed.
