Nyrebetændelse-glomerulonefritis er en gruppe af ret sjældne sygdomme, hvor der kommer en slags betændelse i nyrernes mange små karnøgler
Der er ikke tale om infektion med bakterier eller virus, men om en reaktion fremkaldt af kroppens immunsystem
Årsagen er i de fleste tilfælde ikke kendt, men i nogle tilfælde kan sygdommen være en del af sygdom i immunsystemet
Symptomerne varierer fra ingenting til alvorlig akut eller kronisk nyresygdom
Nogle typer af glomerulonefritis kræver ingen behandling
Flere af typerne behandles med immundæmpende medicin
Sygdommen udvikler sig meget forskelligt afhængig af, hvilken type det drejer sig om
Hvad er glomerulonefritis?
Glomerulonefritis er et fælles navn for en række forskellige sygdomme, hvor der er en slags betændelse i nyrernes mange små karnøgler. På dansk kaldes sygdommen nyrebetændelse.
Betændelse betyder her en form for reaktion i nyrerne. Der er således ikke infektion med bakterier eller virus.
Sygdommen kan føre til, at nyrerne ikke fungerer normalt. Det betyder, at nyrerne kan få svært ved at udskille vand og affaldsstoffer gennem urinen. Derfor kan der komme hævelse i kroppen og en stor mængde affaldsstoffer i blodet.
Glomerulonefritis rammer altid begge nyrer.
Der er flere forskellige typer af glomerulonefritis. Nogle typer opstår, uden at der er en anden sygdom, og man taler om 'primær glomerulonefritis'. Andre typer opstår som led i andre sygdomme, der kan være kendte i forvejen, og man taler om 'sekundær glomerulonefritis'.
Glomerulonefritis inddeles også efter hvilke forandringer, der findes, når der undersøges en vævsprøve (biopsi) taget fra en af nyrerne.
Hvad er symptomerne på glomerulonefritis?
Mange tilfælde af glomerulonefritis giver næsten ingen symptomer, og sygdommen påvises tilfældigt, fx ved en helbredsundersøgelse.
Andre tilfælde kan føre til alvorlig akut eller kronisk nyresygdom.
Symptomerne er meget varierende:
I en del tilfælde er der ingen symptomer. Sygdommen opdages tilfældigt ved, at der påvises æggehvidestof (protein) eller blod i urinen
Nogle typer af glomerulonefritis kan føre til alvorlig akut sygdom med væske i kroppen, sygdomsfølelse og måske bliver mængden af urin nedsat eller ophører helt. Andre typer af sygdommen kan derimod stå på i mange år, før der opstår symptomer
De første symptomer er ofte træthed, kvalme, hævede ben og i nogle tilfælde synlig blod i urinen
Mange mennesker med glomerulonefritis har forhøjet blodtryk
Sygdommen viser sig ofte ved såkaldt akut nefritisk syndrom og kronisk nyresvigt. Ved akut nefritisk syndrom er der typisk blod i urinen, væske i kroppen og forhøjet blodtryk.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Du skal søge læge, hvis du får væske i kroppen, eller hvis urinen ændrer sig, så den bliver skummende ved vandladning eller indeholder blod.
Hvordan stilles diagnosen?
Glomerulonefritis mistænkes, hvis der er blod eller albumin (æggehvidestof) i en urinprøve. I nogle tilfælde vil blodprøver vise nedsat nyrefunktion og nedsat indhold af albumin (æggehvidestof), fordi der tabes meget æggehvidestof i urinen.
For at stille en helt sikker diagnose er det næsten altid nødvendigt at undersøge en vævsprøve fra den ene nyre. Den vævsprøve kaldes en nyrebiopsi. Prøven tages i lokalbedøvelse ved hjælp af ultralyd. Når vævsprøven undersøges i et mikroskop, kan lægen se, hvilken slags glomerulonefritis det drejer sig om.
Hos børn kan man ofte undgå at tage vævsprøve, fordi børn i langt de fleste tilfælde rammes af den samme slags sygdom. Sygdommen har ikke noget dansk navn, den hedder minimal change sygdom, og behandling med binyrebarkhormon helbreder i de fleste tilfælde sygdommen.
Også hos voksne med tegn på meget mild sygdom undlader man ofte nyrevævsprøve, idet milde tilfælde sjældent skal behandles. Man er også tilbageholdende med at tage en vævsprøve, hvis der kun er en nyre, hvilket ikke er helt sjældent.
Hvorfor får du glomerulonefritis?
De forskellige typer af glomerulonefritis er meget komplicerede, og årsagen er i de fleste tilfælde ikke kendt. Det drejer sig sandsynligvis om såkaldte immunologiske processer, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv (autoimmunitet).
I sjældne tilfælde opstår sygdommen 1-2 uger efter en infektion, især efter halsbetændelse eller hudinfektion med streptokok-bakterier.
De fleste tilfælde af glomerulonefritis er der ingen bagvedliggende sygdom andre steder i kroppen.
Ved andre typer er der behov for kraftigere immundæmpende behandling, som regel i kombination med prednisolon. Virkningen af immundæmpende medicin er meget varierende, det afhænger af typen af sygdom, og hvor svær den er
I sjældne tilfælde foretages der udskiftning af blodets plasma ved en række behandlinger med såkaldt plasmaferese
I svære tilfælde af glomerulonefritis er dialysebehandling nødvendigt i kortere eller længere tid, eventuelt resten af livet.
De fleste mennesker med glomerulonefritis har væske i kroppen og forhøjet blodtryk. Det behandles med vanddrivende medicin og blodtryksmedicin.
Blivende nyresvigt kan hos nogle mennesker behandles med nyretransplantation.
Glomerulonefritis kan i sjældne tilfælde vende tilbage og angribe den transplanterede nyre.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det vigtigste er at følge behandling og kontrolbesøg.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre glomerulonefritis?
Alle typer af glomerulonefritis er ret sjældne. De få, der får det, kan ikke selv gøre noget for at undgå det.
Ved tegn på halsbetændelse eller børnesår, bør du dog søge læge for at få undersøgt, om det drejer sig om infektion med streptokokbakterier, der skal behandles med penicillin eller anden slags antibiotika.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal altid søge læge, hvis der kommer væske i kroppen, typisk i benene og i ansigtet. Du skal ligeledes undersøges, hvis der er meget skum i toilettet ved vandladning eller synlig blod i urinen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Langtidsudsigterne afhænger af typen af glomerulonefritis. Især hos børn er prognosen ofte god, og mange bliver helbredt.
Hos voksne vil sygdommen i mange tilfælde være kronisk og kan føre til nyresvigt. Det kan ske meget hurtigt i løbet af få måneder, men i mange tilfælde går der mange år. Dialyse kan således blive nødvendig, og om muligt nyretransplantation.
Hvor udbredt/hyppig er glomerulonefritis?
Glomerulonefritis er forholdsvis sjældne sygdomme, som kan ramme både børn og voksne.
Glomerulonefritis er årsagen til kronisk nyresvigt hos omkring 15 % af de cirka 700 mennesker i Danmark, der hvert år begynder behandling for kronisk nyresvigt med dialyse eller transplantation.
Diagnosen glomerulonefrit stilles hvert år ved vævsprøve fra en af nyrerne hos 2-300 mennesker i Danmark.
Der er dog en del flere tilfælde, fordi ikke alle får taget vævsprøve. Især hos børn kan man i mange tilfælde undgå at tage vævsprøve.
Kan jeg få glomerulonefritis mere end én gang?
Ja, sygdommen kan vende tilbage, og derfor skal den kontrolleres med jævne mellemrum hos næsten alle, der har haft sygdommen.
