Kronisk nyresygdom findes i alle sværhedsgrader og kan have mange årsager
En af de hyppigste årsager er diabetes igennem mange år
Milde grader af kronisk nyresygdom giver ikke symptomer, men øger risikoen for sygdom i hjerte og kredsløb, fx blodpropper
Kronisk nyresvigt udvikles kun hos et fåtal af personer med kronisk nyresygdom
Symptomerne på kronisk nyresvigt er bl.a. træthed, hudkløe og kvalme
Behandling med rensning af blodet (dialyse) kan blive nødvendig
Nogle mennesker med kronisk nyresvigt kan få en ny nyre i stedet for dialyse (nyretransplantation)
Nyrerne
Tegning af nyrer, binyrer, blære og urinveje
Nyrefunktion
Nyrernes vigtigste opgave er at filtrere blodet og fjerne affaldsstoffer, giftstoffer og overskydende væske fra kroppen. Samtidig sørger nyrerne for, at vigtige stoffer som fx sukker og aminosyrer hentes tilbage til blodet.
Nyrerne er forudsætningen for, at du kan spise forskellig slags mad, indtage medicin, vitaminer og mineraler, samt drikke ubegrænsede mængder af væske.
Alt dette uden at tænke på, om affaldsstoffer eller væske hober sig op i skadelige mængder i kroppen.
Nyrerne spiller også en vigtig rolle i at regulere forskellige mineraler som f.eks. kalcium, natrium og kalium i kroppen.
Nyrerne bidrager også til at regulere blodtrykket, produktionen af røde blodlegemer og omsætningen af kalcium i knoglerne. Det sker ved, at nyrerne danner forskellige hormoner, som har vigtige funktioner i kroppen:
Aktivt vitamin D - som regulerer optagelsen af kalcium og fosfor fra maden og er med til at holde knoglerne i normal tilstand
Erytropoietin (EPO) - som stimulerer knoglemarven til at producere røde blodlegemer
Renin - som deltager i reguleringen af blodtrykket
Hvad er normal nyrefunktion og hvordan måles den?
Nyrefunktionen måles med et begreb, der hedder Glomerulær filtrationshastighed (GFR). Glomeruli er nyrernes mindste funktionsenhed og betegner det filter, hvor urinen bliver dannet ud fra blodet. GFR kan enten måles ved hjælp af en blodprøve eller en kombination af blod- og urinprøver.
Med GFR beregnes den mængde væske, der dannes i alle nyrernes glomeruli i minuttet. Ved normal nyrefunktion er GFR > 100 ml/min, det svarer til ca. 140-180 liter per døgn. Helt op til 99 % af væsken holdes tilbage i kroppen af nyrerne. På den måde bliver mængden af urin 1,5 til 2 liter per døgn (alt afhængigt af, hvor meget man drikker).
Nyrefunktionen bliver naturligt mindre, når du bliver ældre, fordi nyrerne ældes ligesom resten af kroppen. Generelt betragtet falder nyrefunktionen, fra man er 40 år gammel. Der er dog stor forskel fra den ene person til den anden. For en person på 80 år er en GFR på 75 ml/min normalt. Mænd har i gennemsnit lidt højere GFR end kvinder.
Hvad er forskellen på kronisk nyresygdom og nyresvigt?
Kronisk nyresygdom
Kronisk nyresygdom betegner en tilstand, hvor du gradvist får nedsat funktion af dine nyrer. Hastigheden er hurtigere end ved den normale aldring.
Du har ingen symptomer ved de lette grader af kronisk nyresygdom. Der er dog en øget risiko for sygdom i hjerte og kredsløb, fx blodpropper. Kronisk nyresygdom inddeles i 5 stadier af stigende grad af alvorlighed (se nedenfor).
Kronisk nyresvigt
Kronisk nyresvigt betegner det sidste stadium af kronisk nyresygdom. Heldigvis er det kun få personer, der ender i dette stadium. Som oftest tager det flere år, før kronisk nyresygdom udvikler sig til nyresvigt.
Ved kronisk nyresvigt kan der ophobes væske og affaldsstoffer i kroppen. Hormonproduktionen i nyrerne bliver også forstyrret. Du kan få lav blodprocent, højt blodtryk og knoglesygdom. Det er da nødvendigt med dialyse eller nyretransplantation for at overleve.
Akut nyresvigt
Akut nyresvigt opstår i løbet af få dage eller uger. Tilstanden udvikler sig på grund af en forstyrrelse, som direkte rammer nyrerne, deres blodtilførsel eller urinstrømmen fra nyrerne.
Akut nyresvigt medfører i de fleste tilfælde ingen varig skade på nyrerne. Med den rigtige behandling af årsagen til nyresvigtet kan du blive helt rask igen. I nogle tilfælde kan akut nyresvigt dog udvikle sig til kronisk nyresygdom eller kronisk nyresvigt.
Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom?
Ved lette grader af kronisk nyresygdom har du ingen symptomer.
Når nyrefunktionen er faldet til under det halve af det normale, kan du få symptomer som fx træthed, uoplagthed, kvalme, kløe i huden og mindre lyst til mad. De fleste har dog kun svage symptomer og er ikke opmærksomme på dem, fordi de fleste kroniske nyresygdomme udvikler sig langsomt.
De lette grader af kronisk nyresygdom kan kun påvises ved at undersøge blod og urin.
Hvis du har kronisk nyresygdom, har du øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb, fx blodpropper. Kun få mennesker med kronisk nyresygdom udvikler kronisk nyresvigt.
Hvorfor får du kronisk nyresygdom?
Kronisk nyresygdom kan skyldes en sygdom, der opstår direkte i nyrerne (primær nyresygdom). Det kan også skyldes en sygdom et andet sted i kroppen, som skader nyrerne indirekte.
Mennesket har normalt 2 nyrer. Hos voksne vejer nyrerne ca. 150 gram hver, og måler 10-12 cm på den lange led. De er bønneformede og ligger på hver sin side af rygsøjlen, dybt inde i bughulen.
Hver nyre indeholder ca. 600.000 filtreringsenheder, der kaldes nefroner. Et nefron består af en glomerulus og en tubulus. En glomerulus er et lillebitte filter på størrelse med et punktum. Det er en sammensat struktur, som består af mange helt små blodkar, såkaldte kapillærer. Fra glomerulus går et slyngeformet rørsystem (tubulus) videre ned i nyrevævet. Nefronerne filtrerer blodet, renser det for affaldsstoffer og fjerner overskydende væske fra kroppen. Den del af blodet, der ikke udfiltreres, løber videre i nyrernes blodkar.
Glomerulus
I de små filtre fjernes en del af blodets affaldsstoffer, salte og overskydende væske. De røde og hvide blodlegemer, proteiner og større molekyler bliver i kapillærerne, der løber videre gennem nyrevævet. Den filtrerede væske løber ned i tubuli. Hos unge voksne løber der ca. 200 liter blod gennem nyrerne på et døgn. Fra dette blod udfiltreres ca. 140-180 liter væske i døgnet.
Tubulus
Tubuli, nyrernes mikroskopiske rørsystem, er beklædt med avancerede celler. Disse celler sørger for, at nyttige stoffer og det meste af væsken bliver hentet tilbage til blodet. På den måde bliver den udfiltrerede væske til 1,5-2 liter urin i døgnet, alt efter hvor meget man drikker. Nogle affaldsstoffer og lægemidler udskilles til urinen fra cellerne direkte i tubuli.
Øvre og nedre urinveje
Når urinen forlader nyren, løber den ud i nyrebækkenet og videre gennem urinlederen til urinblæren. Urinen fra de to nyrer forbliver i blæren indtil vandladning, hvor urinen passerer ud gennem urinrøret.
Hyppighed
Det anslås, at op til 10 % af den voksne befolkning har kronisk nyresygdom, de fleste i lettere grad uden symptomer. Til sammenligning er godt 5000 personer i Danmark i behandling for kronisk nyresvigt, det vil sige mindre end 0,1 %.
