Nyresten dannes i nyrernes hulrum, ved at der udfældes (udskilles) ioner og salte i urinen
Stenene kan sætte sig fast i urinlederne og herved helt eller delvist blokere for afløbet af urin
Blokerende nyresten medfører typisk meget intense smerter i flanken. Smerterne ledsages ofte af kvalme og opkast
En urinstiks vil typisk vise spor af blod i urinen
Smerterne kan lindres med medicin som samtidigt letter stenafgang
Hvis stenen ikke passerer ud med urinen, bør man undersøges og behandles på sygehus
Der findes flere former for behandling af nyresten
Nyresten gendannes ofte - flere stentyper kan forebygges
Hvad er nyresten?
Nyresten består af udkrystalliserede salte. Disse såkaldte konkrementer kan vandre med urinen og vil potentielt kunne findes overalt i urinvejene. Omvendt kan stenene i nyrehulrummet blive liggende på samme sted uden at give symptomer.
Nyresten, der vandrer ned gennem urinlederne kan sætte sig fast og blokere for afløbet af urin, hvilket giver stærke ofte turevise smerter.
Tegning af blære, nyrer og binyrer.
Der findes adskillige typer nyresten:
De hyppigst forekommende er dannet af kalk kombineret med fosfat eller oxalsyre
Urinsyresten ses også relativt ofte
Infektionssten dannes ved betændelse i urinvejene
Hovedparten af stenene dannes uden forklarlig årsag. Eksempler på årsager kan være:
En forskydning i urinens surhedsgrad (pH-værdi)
Mangel på beskyttende stoffer (citrat)
Forsnævrede urinveje
Infektioner i urinvejene
Væskemangel (dehydrering)
Hvad er symptomerne på nyresten?
Smerter
Det typiske nyrestensanfald består af pludseligt opståede, ofte intense, turevise smerter. Smerterne sidder lige under ribbenskanten svarende til flanken eller ryggen. Smerterne kan stråle ned mod lysken eller kønsdelene og ledsages hyppigt af kvalme og opkastninger.
Smerterne kan være så intense, at man vandrer hvileløst rundt under anfaldene. Smerten behøver dog ikke altid at være lige intens og kan også beskrives som ubehag eller "murren" i nyreområdet uden udstråling.
Smerternes lokalisation og udstråling ved nyrestensanfald
Blod i urinen
I nogle tilfælde vil man kunne se blod i urinen, mens man oftest kan spore blod, når man undersøger urinen med en urinstiks.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Voldsomme turevise smerter i flanken eller ryggen som ofte ledsages af kvalme og opkastninger. Hvis man samtidigt har feber og betændelse i urinvejene, kan nyrernes funktion være truet, ligesom der vil være øget risiko for at udvikle blodforgiftning.
Se animation om nyresten
Hvordan stilles diagnosen?
Den typiske sygehistorie og symptomerne gør mistanken om nyresten nærliggende. Mange vil have haft et tidligere tilfælde, da risikoen for at der dannes sten igen er stor.
Undersøgelse vil typisk finde ømhed svarende til den påvirkede nyre og derved udelukke anden sygdom i maveområdet.
Blod- og urinprøver
Urinprøve vil kunne spore blod i urinen. Blodprøver vil evt. kunne påvise tegn til infektion eller påvirket nyrefunktion.
Ultralyd
Ultralyd af nyrerne vil ofte kunne afsløre, hvis afløbet fra nyren er påvirket, men ikke altid at man kan se en nyresten ved ultralyd.
CT-skanning
Ved mistanke om nyresten er CT-skanning med og uden kontrast den bedste undersøgelse. Den kan påvise sten, deres antal og størrelse samt beliggenhed. Herudover kan skanningen også give vigtige oplysninger om nyrernes og urinvejenes tilstand, samt ofte stille diagnosen, hvis det drejer sig om andet end stensygdom.
Bestemmelse af nyrens funktion
En bestemmelse af nyrens funktion (renografi) vil kunne blive nødvendig.
Hvis man har hyppige tilbagefald af nyresten, mange eller store sten, vil der blive foretaget en udvidet analyse af urinen indsamlet over 24 timer, ligesom de fjernede sten vil blive nærmere undersøgt.
Hvis stenen forventes at kunne afgå af sig selv, må man tisse i en potte eller gennem en si. Dette skal ske dels for at sikre, at stenen er afgået, dels for at den eventuelt kan undersøges.
Hvorfor får man nyresten?
Nyresten dannes, når normalt opløselige salte eller affaldsstoffer i urinen overskrider deres maksimale opløselighed. Dette kan ske ved
At nyrerne udskiller mere af saltene
Sparsom væske og derved koncentreret urin
En forskydning i urinens surhedsgrad (pH-værdi),
Nedsat citrat indhold - et stof der fremmer opløseligheden
Forsnævringer eller betændelse i urinvejene
Hos de fleste personer med nyresten finder man ingen årsag til nyresten. Følgende faktorer øger dog risikoen for nyresten:
Længerevarende sengeleje, det kan f.eks. være ved anden sygdom
Infektioner i urinveje
Misdannelser i urinvejene
Nyresten i nærmeste familie
Personer med stomi er ekstra udsatte for at få nyresten, da de bl.a. taber meget salt og væske fra stomien. En stomi er en tarmåbning opereret ud gennem bughulens væg, hvor afføring og sekret fra tarmen opsamles i en stomipose.
Forekomsten af nyresten har været støt stigende i takt med stigende forekomst af livsstilssygdomme som svær overvægt og diabetes. Årsagen til dette er ikke fuldt ud afklaret.
Er nyresten arveligt?
Bestemte slags nyresten kan være arveligt betingede, f.eks. cystein-sten som forekommer allerede i barndommen. Langt hovedparten af nyresten er uden kendt årsag.
Hvordan behandler man nyresten?
Nyrestensanfald kan være intenst smertefulde og angstprovokerende. Smertestillende behandling og en hurtig diagnose med information om, at det ikke drejer sig om en livstruende tilstand er vigtig. Behandling med smertestillende medicin (NSAID) vil ofte kunne begrænse smerterne betydeligt, og lette stenen i at passere af sig selv uden behov for operation.
Små sten på under 5 mm. vil i de fleste tilfælde passere af sig selv. Hvis stenene derimod ikke passerer ud med urinen, vil det ofte være nødvendigt at behandle. Sten større end 7 mm. afgår sjældent af sig selv.
Hvis afløbet af urin fra nyren helt blokeres, skal stenen fjernes for at redde nyren, som ellers i løbet af et par uger går til grunde. Hvis man samtidigt har infektion i urinvejene og feber, går nyrefunktionen langt hurtigere til grunde.
Nyrernes funktion kan sikres gennem aflastende dræn. Drænet kan anlægges enten
direkte ind i nyrens hulrum via huden (nefrostomi) eller
som et JJ-kateter mellem nyrehulrummet og blæren anlagt ved en kikkertoperation
Hvis stenen herefter ikke triller ud langs drænet, vil man på et senere tidspunkt i ro og mag kunne fjerne den.
Tidligere tiders åbne operationer foretages næsten ikke længere. Der findes flere gode og skånsomme måder at behandle nyresten på, og typen heraf afhænger af stenens:
Beliggenhed
Størrelse
Type
Antal
Knusning med chokbølger
Chokbølger (ESWL) er trykbølger bestående af ultralyd, som kan centreres mod stenen. Her afgiver trykbølgerne energi, som smuldrer stenen ("stenknusning").
Chokbølgerne skader ikke kroppen, men kan dog give blødning, ligesom man af og til ser, at gruset efterfølgende sætter sig som en prop i urinlederen og derved giver symptomer som ved egentlige nyrestenanfald.
Kikkertkirurgi
Her anvendes tynde bøjelige kikkerter udstyret med kanaler, hvorigennem man kan føre laserfibre, sonder samt små fine tænger og metalkurve til at dele stenen og efterfølgende opsamle stenresterne med.
I de fleste tilfælde kan disse kikkerter føres til nyrehulrummet via urinrøret, urinblæren og urinlederen. Nogle gange er det dog nødvendigt at føre kikkerten direkte igennem huden og via en kanal ind til nyrens hulrum (perkutan nefrolitotomi).
Kikkertkirurgiske indgreb er generelt sikre, men kan give komplikationer som blødning, infektion, arvæv med forsnævring af specielt urinleder samt tab af nyrefunktion.
Efter operation vil man ofte få anlagt et dræn i urinlederen (et såkaldt JJ-kateter). Drænet kan genere de uger, hvor det skal sikre nedløbet af urin og forhindre, at der dannes arvæv.
Ved hyppige stenanfald er det en god ide at have smertestillende medicin som stikpille i hjemmet. Hvis man hyppigt danner nyresten, vil man blive rådgivet om, hvad man bør spise og drikke. Man vil også blive tilbudt forskellige former for forebyggende medicin.
Hvad kan jeg selv gøre?
Husk at drikke nok
Du kan nedsætte risikoen for nyresten væsentligt ved at drikke rigeligt med væske. I det akutte stenanfald skal man dog ikke øge trykket i urinvejene ved at drikke mere væske. Dette vil kun øge smerterne og få stenen til at sætte sig ekstra godt fast.
Hvis man har tendens til at danne nyresten, bør man drikke vand, kaloriefattig saft, mineralvand og lignende i så store mængder, at man lader (tisser) mindst 2 liter urin i døgnet.
Man kan evt. måle mængden af sin urin. Er man i tvivl, skal man drikke, indtil urinen bliver lys og klar.
Spis mindre kød
Undersøgelser har også vist, at det kan hjælpe at spise mindre kød. Man bør i stedet spise rigeligt med fibre, kornprodukter, frugt og grøntsager.
Vær forsigtig med salt og husk at få kalk nok
Man bør også forsøge at være forsigtig med almindeligt køkkensalt samt tilstræbe et dagligt indtag af kalk på godt 1 gram.
Vær forsigtig med oxalsyre
Ved bestemte typer sten bør man kun indtage oxalsyre i beskedne mængder. Der er meget oxalsyre i for eksempel rabarber, men også en del i for eksempel nødder og chokolade.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nyresten?
Den bedste og mest simple måde at forebygge nyresten på er at sikre en normal urinproduktion. Det vil sige cirka 1 liter urin i døgnet. Sveder man meget ved f.eks. varmt vejr eller fysisk aktivitet, bør man drikke tilsvarende mere - til urinen er lys og klar.
Hvis man har tendens til at danne nyresten, bør produktionen af urin øges til 2-3 liter i døgnet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Mange personer med nyresten vil få tilbagefald. Ved hjælp af forebyggende behandling kan nye stenanfald nedsættes. Tendensen til at danne sten aftager for mange med alderen.
Nyresten fører her i landet sjældent til komplikationer som nyreskade eller nyresvigt.
Hvor udbredt/hyppig er nyresten?
Nyresten forekommer hyppigt. I løbet af et år rammes 2 ud af 1.000 personer
Op til 10 % af mænd og 5 % af kvinder vil i løbet af livet danne nyresten
Har man dannet nyresten, vil 50 % få et nyt anfald inden 5 år og 70 % inden 20 år
