Nyresten - nefroureteroskopi

Michael Borre

speciallæge

Fakta

  • Nefroureteroskopi er en kikkertundersøgelse af nyrehulrummet og urinlederen
  • Undersøgelsen foregår ved, at en kikkert føres gennem urinrøret og blæren til urinlederen og videre op i nyrehulrummet
  • Gennem kikkerten kan man knuse og fjerne sten i urinvejene
  • I urinlederen anvender man ofte en stiv kikkert, mens der i nyrehulrummet typisk anvendes en bøjelig kikkert og instrumenter
  • Resultaterne af indgrebet afhænger af stenens type, størrelse, antal og beliggenhed
  • En nefroureteroskopi er generelt et sikkert og veltålt indgreb

Om behandling af nyresten

Ved mistanke om symptomer fra en nyresten, vil den praktiserende læge undersøge patienten samt teste urin og ofte blod. I det akutte stadie vil den praktiserende læge typisk give smertestillende medicin, og så afgår mange mindre nyresten af sig selv.

Hvis symptomerne varer ved, eller såfremt undersøgelserne giver anledning til det, vil man få foretaget en CT-skanning eller blive henvist direkte til en urinvejskirurgisk afdeling. Her vil man blive undersøgt og vurderet med henblik på, om man skal behandles.

Hvilke metoder findes der til at behandle nyresten?

Der findes forskellige metoder til at behandle sten i de øvre urinveje:

  • En del sten kan knuses med chokbølger (ESWL), hvorefter stenene tisses ud som pulver. Større reststykker kan kræve, at der midlertidigt oplægges en plastikrør (JJ-kateter) mellem nyrehulrummet og urinblæren
  • Mange små og mellemstore sten i nyrehulrummet og urinlederne kan fjernes ved en kikkertoperation og med brug af laserinstrumenter nefroureteroskopi (RIRS)
  • Større sten i nyrehulrummet kan fjernes gennem et rør ført igennem huden og ind i nyrehulrummet, såkaldt perkutan nefrolitotomi (PNL)
  • Åben operation for nyresten foretages praktisk talt ikke længere

Hvilken behandling man anvender afhænger blandt andet af:

  • Stenens art
  • Stenens størrelse og beliggenhed
  • Om man har anden sygdom eller tager medicin

Hvad er nefroureteroskopi (RIRS)?

Et ureteroskop er en lang tynd kikkert, som kan indføres gennem urinrøret, og som via blæren og urinlederen (ureter) kan nå helt til nyrehulrummet.

Kikkertinstrumentet (endoskopet) kan være stift, hvis der skal opereres i den nedre ende af urinlederen. Skal lægen derimod arbejde i nyrehulrummene, må endoskopet være bøjeligt, så man kan komme ud i de mange krogede gange.

Endoskopet er udstyret med en lyskilde og kanaler til at skylle med saltvand og til at indføre tynde bøjelige instrumenter, der gør det muligt at knuse og fjerne nyresten.

Der findes forskellige betegnelser for metoden:

  • Hvis kirurgen udelukkende arbejder i urinlederen, kaldes metoden oftest blot ureteroskopi
  • Foregår det i urinledere og nyrehulrummene kaldes det nefroureteroskopi - RIRS
  • Som fælles betegnelse bruges ofte også ureterorenoskopi (forkortet URS) 

Hvornår foretages nefroureteroskopi (RIRS)?

RIRS benyttes til at behandle sten i hele urinlederen samt i nyrebækkenet og nyrehulrummene. Det er den mest anvendte metode, når det gælder sten i den nederste og midterste del af urinlederen.

RIRS bliver anvendt stadigt hyppigere til at fjerne sten i nyrehulrummene. Indgrebet udføres ofte som endagskirurgi, dvs. uden indlæggelse.

Komplicerede tilfælde kræver dog ofte, at man kombinerer flere metoder.

Hvordan foregår indgrebet?

Alt efter forholdene benyttes fuld narkose, spinalbedøvelse eller epiduralbedøvelse. De enklere tilfælde kan udføres som dagkirurgi uden indlæggelse. Varigheden af indgrebet varierer efter forholdene fra 30 minutter til flere timer.

Det tynde kikkertinstrument (ureteroskopet) føres under synets vejledning ind i urinlederen via urinrøret og blæren. For at finde rundt i de øvre urinveje må kirurgen ofte benytte røntgengennemlysning.

Ureteroskopet føres op til stenen, som hentes ud ved hjælp af specielle kurve eller tænger. Ofte må stenen først knuses eller deles til mindre stykker med en laser eller en endoskopisk knusesonde.

De fleste behandlinger afsluttes med, at kirurgen indlægger et tyndt plastikdræn fra nyrehulrummet til blæren, en såkaldt ureterstent eller JJ-kateter. Dette dræn ligger typisk i 1-2 uger.

Drænet skal sikre afløbet af urin, indtil hævelsen i urinlederen er aftaget. Drænet skal også forhindre, at der dannes en forsnævring af arvæv i urinlederen efter operationen.

Hvordan forbereder jeg mig?

Der er ingen speciel forberedelse udover forberedelse til bedøvelse. Hvis der er mistanke om blærebetændelse, skal denne behandles med antibiotika inden indgrebet.

Hvor god er metoden?

Resultatet er afhængig af stenbyrden og evt. forsnævringer i urinvejene. Resultaterne har bedret sig i takt med den tekniske udvikling.

Omkring 90 % bliver stenfri i urinlederen ved denne metode. Resultatet er bedst ved sten i nedre del af urinlederen.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Hyppigheden af komplikationer efter nefroureteroskopi er faldet fra 10 % til 1,5 % over de seneste år.

Alvorlige, akutte komplikationer er i dag sjældne. Den hyppigste akutte komplikation er hul på urinlederen, som typisk behandles ved blot at lade det tynde plastikdræn ligge lidt længere tid. Nogle får feber efter operationen, og i enkelte tilfælde skyldes feberen en mere alvorlig infektion.

Den hyppigste komplikation på længere sigt er udvikling af en forsnævring i urinlederen (ureterstriktur). Dette sker dog kun ved under 0,5 % af indgrebene.

Hvordan er forløbet efter indgrebet?

De fleste har kun mildt ubehag efter nefroureteroskopi. Det aflastende dræn i urinlederen vil efter behandlingen kunne give irritation i blæren og ubehag i nyrehulrummet under vandladning pga. tilbageløb. Symptomerne forsvinder, når drænet fjernes.

Man er normalt sygemeldt et par dage efter indgrebet. Man skal typisk til kontrol på hospitalet.

Vil du vide mere?

Animation

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen