Hvis din praktiserende læge har mistanke om, at du har symptomer fra en nyresten, vil lægen undersøge dig samt teste urin og ofte blod. I det akutte stadie vil den praktiserende læge typisk give smertestillende medicin, og så afgår mange mindre sten af sig selv.
Hvis symptomerne varer ved, eller hvis undersøgelserne giver anledning til det, vil man blive henvist til CT-skanning eller direkte til en urinvejskirurgisk afdeling. På denne afdeling vil man blive yderligere udredt. På afdelingen vil man også vurdere, hvilket behov for behandling der er samt typen af behandling.
Ved betydelige symptomer eller truet nyrefunktion vil der normalt være behov for kirurgisk behandling. På de urinvejskirurgiske afdelinger er behandlingen centraliseret til enheder med særlig kompetence for behandling af nyresten.
I dag anvendes typisk kikkertkirurgi til behandling af sten i urinvejene.
Der findes en række forskellige metoder til at behandle sten i de øvre urinveje. Behandlingen vil afhænge af bl.a.:
PNL udføres under fuld bedøvelse gennem et rør, som føres igennem huden og ind i nyrehulrummet. Igennem denne kanal indføres kikkertudstyr, som nedbryder stenen i mindre stykker, der herefter suges ud via kanalen.
Urinlederen blokeres nedefra under operationen ved hjælp af et kateter. Dette forhindrer mindre stenstykker i at falde ned og sætte sig fast i urinlederen. Indgrebet kræver god erfaring og udføres på specialiserede afdelinger.
I modsætning til stenknusning (ESWL) og kikkertoperationer med laserinstrumenter (RIRS), hvor man bruger kroppens naturlige adgangsveje, er PNL et større kirurgisk indgreb med tilhørende risiko for komplikationer.
Som udgangspunkt udføres et så lille et indgreb som muligt, men ved særligt store og evt. svært tilgængelige nyresten, er det mest effektivt og sikkert at lave et lidt større indgreb (PNL). Operationens varighed er kortere, og chancerne for stenfrihed er større.
PNL anvendes i behandlingen af komplicerede tilfælde af nyresten. Det vil sige ved:
Operationen kræver narkose og røntgengennemlysning.
Det kan forekomme, at der opereres gennem flere kanaler, samt at et indgreb må gentages. Operationen kan vare op til flere timer afhængigt af, hvor komplekst indgrebet er.
Der er ingen speciel forberedelse.
I dag opererer man kun komplicerede tilfælde af nyresten med denne metode. Resultaterne kan sammenlignes med de resultater, som tidligere blev opnået ved åben nyrestenskirurgi, men med langt færre komplikationer.
De hyppigste komplikationer er blødning og infektion.
Op til 5 % får blødninger, som kræver blodtransfusion. I tilfælde af vedvarende blødning kan det blødende kar evt. findes og lukkes med en lille "prop" (coiling) igennem pulsåren i lysken.
Ved operation på og i urinvejene er der risiko for infektioner. Hvis man har kroniske sygdomme, fx diabetes og lammelse, har man øget risiko for komplikationer.
I sjældne tilfælde kan der laves hul på lunge eller tarm i forbindelse med, at der laves en kanal til nyren.
Man skal som regel være indlagt nogle dage i forbindelse med indgrebet. Risikoen for større gener efter indgrebet er begrænset, og man vil typisk være oppe at gå senest dagen efter operationen.
I det ukomplicerede tilfælde tager det typisk 1-2 uger at komme sig helt efter operationen.
Har man haft nyresten, er risikoen for at der dannes nye sten stor. Man skal normalt gå til kontrol på hospitalet.
Indgrebet er i al væsentlighed ufarligt. I enkelte tilfælde kan der dog komme så kraftig blødning fra nyren, at det er nødvendigt med blodtransfusion.
I sjældne tilfælde kan der laves hul på lunge eller tarm i forbindelse med, at der laves en kanal til nyren. I meget sjældne tilfælde må man fjerne nyren.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
