Urininkontinens kaldes også urinlækage eller ufrivillig vandladning. Det forekommer i flere forskellige former afhængig af årsagen:
Urininkontinens forekommer sjældent hos yngre mænd. Fra 60-65-årsalderen bliver det hyppigere, som hos kvinder i samme alder. Hos mænd er det ofte på grund af en forstørret eller opereret blærehalskirtel (prostata). Fra 80-årsalderen er det lige hyppigt hos mænd og hos kvinder.
Se animation om inkontinens
Symptomet er ufrivillig afgang/læk af urin.
Ufrivillig vandladning i forbindelse med kraftig trang skyldes som regel urge-inkontinens.
Stress-inkontinens opstår ved tryk mod blæren under f.eks. host, nys eller løb, uden at man samtidigt har trang til at lade vandet.
Ved overløbs-inkontinens har man små hyppige vandladninger, og en sivende lækage ind imellem. Det er særlig vigtigt at opdage denne type inkontinens, da tilstanden skyldes en kronisk overfyldt urinblære, som med tiden bliver slap og får svært ved igen at fungere normalt. Den overfyldte blære kan også skade nyrefunktionen, da nyrerne skal arbejde mod et forhøjet tryk i urinvejene.
Ved generende urininkontinens undersøger lægen prostata gennem endetarmen, ligesom maven undersøges for en evt. stor spændt urinblære. Kroppen undersøges herudover for at udelukke evt. sygdom i hjernen eller nervesystem.
Gennem blod- og urinprøver sikres nyrefunktion ligesom også infektion udelukkes.
Ved undersøgelse hos en urinvejskirurg vil man desuden få undersøgt urinstrålens kraft og blærens evne til at tømme sig. Ofte får man også foretaget en kikkertundersøgelse af blæren igennem urinrøret (cystoskopi) samt en CT-skanning eller en ultralyd.
Stress-inkontinens opstår som regel som følge af en operation af prostata. Ved operationen for forstørret prostata fjerner man den normale lukkemekanisme ved overgangen mellem blære og urinrør. Lukkemuskulaturen omkring urinrøret er derfor ikke altid selv stærk nok til at kunne holde på vandet - særligt når blæren udsættes for øget tryk ved f.eks. nys og host.
Inkontinens ses hos få procent efter en såkaldt skrælleoperation for godartet forstørret prostata, og hos op til knapt halvdelen efter større operation for prostatakræft. Det er dog kun hos cirka 5 % i den sidste gruppe, at inkontinensen på lang sigt er så udtalt, at det udgør en betydelig gene i dagligdagen.
Urge-inkontinens skyldes, at blæremusklen ofte meget pludseligt trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. Hvis man ikke kan lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i inkontinens. Det kan variere fra få dråber til en fuld vandladning. Dette kan skyldes infektioner, sygdom i fx hjernens vandladningscentre eller blærens reaktion på en forstørret prostata. Ofte kendes årsagen ikke.
Såkaldt overløbs-inkontinens ses, når tømningen af blæren er dårlig. Dette forekommer ofte på grund af forsnævring i afløbet - først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata, eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde bliver overfyldt og af og til "løber det over" - ligesom overløbet af en fyldt håndvask.
Refleks-inkontinens ses ved sygdomme i hjerne og nervesystem. Personer med refleks-inkontinens har ingen kontrol over vandladningsrefleksen. Urinen løber ukontrolleret, når trykket i blæren stiger.
Inkontinens kan også forekomme ved:
Man kan gøre meget selv for at bedre situationen. Blæretræning kan være nyttig. Blæretræning går ud på, at man over en periode forsøger at lade vandet på bestemte tidspunkter, f.eks. hver tredje time. Man bør dog undgå at holde sig for længe. Samtidig skal man også undgå straks at gå på toilettet hver gang, man føler antydning til trang.
Mænd har også god gavn af at træne bækkenbunden. Ved stress-inkontinens efter operation på prostata er dette meget vigtigt. Ofte opfordres man til at starte træningen, inden man bliver opereret.
Der findes medicin til mænd med urge-inkontinens. Den blæreafslappende medicin giver dog ofte generende bivirkninger i form af tørre mund- og øjenslimhinder samt tendens til forstoppelse, Man må vurdere fordele og ulemper med lægen.
Hjælpemidler i form af ble og kateter kan være til stor hjælp. Hvis man har ufrivillig vandladning, kan man i nogle tilfælde gratis få udleveret bleer og andre hjælpemidler fra kommunens hjælpemiddelcentral.
Det kan blive nødvendigt med en operation ved hindring af afløb fra blæren.
Ved stress-inkontinens kan det være nødvendigt at indoperere:
Der er meget, du selv kan gøre.
Overvægt medfører et uønsket øget tryk på blæren, hvorfor et vægttab kan anbefales.
Blæretræning kan være nyttig ved såvel hyppig som sjælden vandladningstrang. Mænd har også god gavn af at træne bækkenbunden.
Rygestop ved stressinkontinens i forbindelse med hosteanfald.
Mange skammer sig over at "tisse i bukserne" og undlader i lang tid at søge hjælp for dette. Det er derfor vigtigt at forstå, at inkontinens rammer mange, og at der er god hjælp at få. Søg derfor hjælp, hvis utætheden generer dig eller dine omgivelser.
Inkontinens forekommer meget hyppig både hos kvinder og mænd. For mange er det meget generende og føles ofte ydmygende. Dette kan føre til, at man isolerer sig socialt. Man er bange for at lugte, eller at andre skal opdage det.
Der findes ofte god og i mange tilfælde simpel behandling. Mange oplever en stor lettelse ved benyttelse af gode hjælpemidler samt at leve med åbenhed omkring lidelsen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
