Blod i urinen

Hvad er blod i urinen?

• Hæmaturi er den lægelige betegnelse for blod i urinen
• Man skelner mellem blod, som du kan se med det blotte øje (makroskopisk hæmaturi), og blod som opdages ved stix-test eller mikroskopisk undersøgelse af urinen (mikroskopisk hæmaturi)
• Hvis du har mikroskopisk hæmaturi uden andre symptomer, har det ingen betydning
• Graden af hæmaturi (hvor rød urinen er) siger ikke noget om, hvor alvorlig den bagvedliggende sygdom er

Hyppighed

• Mikroskopisk hæmaturi
  • Kun < 0,1 % af mennesker med mikroskopisk hæmaturi uden andre symptomer har en sygdom
• Makroskopisk hæmaturi
  • De hyppigste årsager er infektion (30-50 %), prostatasygdom (20-30 %) og kræftsygdom (5-10 %)
  • Stensygdom, skader og sygdom i nyrevævet er mere sjældne årsager

Hvad kan det være?

Hyppige årsager

• Blødning fra skeden
  • Hos kvinder kan det være vanskeligt at afgøre, om blødningen kommer fra skeden eller fra urinvejene
  • Forklaringen kan være menstruation, blødning ved ægløsning, uregelmæssig menstruation eller sygdom i underlivet
• Urinvejsinfektion
  • Er den hyppigste årsag til blod i urinen, selvom blod i urinen ikke er noget fremtrædende træk ved urinvejsinfektion
  • En infektion er som regel ledsaget af svie ved vandladningen og hyppig vandladning
  • En urinprøve kan vise bakterier og betændelsesceller i urinen
• Urinrørskatar
  • Infektion i urinrøret, som fører urinen fra blæren
  • Tilstanden er som regel præget af generende ubehag ved vandladning, men vandladningssymptomer kan også være fraværende
• Sten i urinvejene
  • Tilstanden er hyppigst i aldersgruppen 30-50 år. 80 % af patienterne er mænd
  • Præget af intense smerter, der kommer turevist. Smerterne kan stråle om i ryggen, lysken, pungen eller kønslæberne. Man kan have hyppig vandladning, have trang til at bevæge sig, kvalme og eventuelt opkastninger
  • Smerterne kan både opstå og forsvinde pludseligt, hvis stenen flytter sig
• Forstørret prostata
  • Ældre mænd kan have forstørret prostatakirtel, som klemmer på urinrøret, så kraften på urinstrålen aftager
  • Kan i nogle tilfælde føre til blødninger i urinrøret

Sjældne årsager

• Skade mod urinrøret
  • F.eks. drenge, som falder ned på cykelstangen, hvilket kan give et pludseligt stræk på urinrøret
  • Kan give rifter og synlig blødning. Senere kan der dannes ar og indsnævring af urinrøret - hvilket øger risikoen for senere blødninger
• Skade mod nyre
  • Slag, spark, fald med direkte skade mod nyrerne kan give blødning
• Nyrebækkenbetændelse
  • Selv om der kan påvises blod i urinen, så vil sygdommen ofte være overskygget af andre symptomer som f.eks. feber, kulderystelser og flankesmerter
• Nyrebetændelse (glomerulonefrit)
  • Kan opstå efter en infektion, hyppigst i luftvejene men kan også opstå som en immunreaktion
  • Symptomerne ved sygdommen kan variere fra symptomfri tilstand til livstruende akut nyresvigt - oftest mærker patienterne træthed, hovedpine, hævelse i benene og omkring øjnene samt evt. rød urin
• Blærekræft
  • Hyppigst hos ældre, hyppigheden er stigende fra 45-50 år
  • Er noget hyppigere hos mænd end hos kvinder
  • Synligt blod i urinen er det dominerende symptom. Kun få patienter har ubehag ved vandladning
• Prostatakræft
  • Kan give typiske prostatagener som startvanskeligheder ved vandladning, svag stråle, følelse af ufuldstændig blæretømning, afbrudt vandladning, behov for at presse/trykke, efterdryp, svie eller smerte ved vandladning
  • Andre symptomer kan være rygsmerter, synligt blod i urinen og almene symptomer som træthed og vægttab
• Nyrekræft
  • Hyppigheden er stigende fra 35-40 år. Er noget hyppigere hos mænd end hos kvinder
  • Bortset fra synligt blod i urinen og nogle gange flankesmerter er der sjældent symptomer tidligt i forløbet
• Svulst i urinleder eller nyrebækken
  • Sjælden tilstand hvor hovedsymptomerne er synligt blod i urinen og eventuelt smerter
  • Ca. 15-40 % har flankesmerter

Andre årsager til rød urin

• Spisning af store mængder rødbeder giver rødfarvning af urinen hos nogle mennesker. Dette kan forveksles med blod i urinen 
• Intensiv løbetræning kan give blod i urinen

Hvornår skal du kontakte din læge?

• Kvinder bør prøve at afklare, om blødningen kommer fra skeden eller urinrøret
• Ellers kan man ikke selv gøre noget, hvis man opdager, at der er blod i urinen
• Undtagelsen kan være urinvejsinfektion, som kan medføre blødning. Nogle er hyppigt plaget af urinvejsinfektioner, og er i enkelte tilfælde udstyret med medicin fra lægen, som de kan tage på egen hånd efter lægens vejledning
• Synligt blod i urinen er et symptom, som du altid hurtigt skal tale med din læge om
• Hvis du har smerter eller føler dig alment sløj samtidig med, at der er blod i urinen, bør du søge læge med det samme

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

• Ved hjælp af din beskrivelse af sygehistorien afklarer lægen diagnosen og tager stilling til, om du bør undersøges nærmere

Hvad vil lægen gerne vide

• Er du sikker på, at blodet kommer fra urinen?
• Hvor længe har du mærket dette? Hvor ofte?
• Har du andre symptomer eller tegn?
  • Gør det ondt, når du tisser?
  • Har du pludselige, turevise smerter, som stråler ned i pungen eller kønslæberne?
• Har du problemer med vandladningen? Hos mænd: Hvordan er kraften på strålen?
• Hvordan er din almene tilstand?
• Har du haft sygdom eller lidelser i nyrer/urinveje/underliv tidligere?
• Har du været udsat for skade mod underlivet, flanken eller ryggen de sidste dage?
• Har du for nylig haft halsbetændelse?
• Har du andre sygdomme?
• Bruger du medicin?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil undersøge din mave og eventuelt underlivet/mærke på prostatakirtlen ved at føle op i endetarmen
• Lægen vil mærke på nyrerne for at afklare, om de er ømme

Andre undersøgelser

• Urinprøve og blodprøver
• Urinen undersøges med en stix-test. Det er en specielt præpareret papirstrimmel, der skifter farve, hvis der er blod i urinen. Desuden sendes urinen til undersøgelse for bakterier (dyrkning) med henblik på infektion
  • Lægen vil måske bede dig komme med en prøve af din morgenurin
• CT-skanning eller andre billedundersøgelser, f.eks. ultralyd

Henvisning til specialist eller sygehus

• Nogle patienter henvises til undersøgelse med ultralyds-, CT- eller MR-skanning og cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren)
• Nogle patienter henvises til videre undersøgelser hos en kirurgisk eller medicinsk specialist i nyre/urinvejssygdomme på sygehuset
• Nogle gange kan det blive nødvendigt, at du bliver indlagt

Vil du vide mere?

• Akut betændelse i nyrerne (nefrit)
• Prostatakræft
• Nyrekræft
• Blærekræft
• Hæmaturi for sundhedsfaglige

Illustrationer

• Nyrer, nyrebækken og urinledere
• Prostatakirtlen