Cystoskopi er en kikkertundersøgelse af urinrøret og blæren. Instrumentet er et tyndt rør med en lyskilde, som føres op i blæren gennem urinrøret.
Cystoskopet findes i flere tykkelser og længder. Det kan være et stift skop af metal eller et bøjeligt (fleksibelt) med fiberoptisk udstyr eller et lille digitalt kamera i spidsen. En lyskilde tilsluttes cystoskopet, så blæren og urinrøret oplyses under undersøgelsen.
Er cystoskopet udstyret med digitalt kamera, vises blæren og urinrøret på en videoskærm, så man som patient kan følge med i undersøgelsen.
Gennem skopet kan man indføre små fine instrumenter - f.eks. en lille tang. Det gør det muligt for lægen at tage prøver af forandringer i slimhinden eller behandle små forandringer i blæren med laser eller elektricitet. Indvendige katetre, som ofte bruges efter operation for nyresten, kan fjernes med tang via cystoskopet. Ovennævnte indgreb kan udføres ambulant og i lokal bedøvelse.
En speciel udgave af cystoskopet er resectoskopet, der kan anvendes til kirurgiske indgreb. Det kan være:
Flere af disse indgreb kræver, at man er indlagt og i fuld narkose.
Ved en normal cystoskopi finder lægen normal udseende af:
Cystoskopi er en vigtig del af undersøgelsen ved mistanke om sygdom i de nedre dele af urinvejene. I mange tilfælde har man udført både røntgen (CT-urografi) og ultralyd af nyrer og urinveje, før det bliver besluttet at foretage en cystoskopi.
Cystoskopi anvendes hyppigst til
Undersøgelsen kræver sterile forhold. Enten udføres undersøgelsen på en urologisk klinik eller på en operationsstue på et sygehus. Stedet afhænger af formålet med indgrebet. Hvis der er behov for at gøre et kirurgisk indgreb, anvender man en operationsstue.
Skopet er forbundet med et skyllesystem, så klar væske løber ind i blæren under undersøgelsen. Væsken udvider blæren og sikrer god oversigt. Infusionen med væske stopper, når blæren er fyldt - dvs. normalt ved ca. 200-300 ml.
Når undersøgelsen er afsluttet, tømmer lægen blæren for skyllevæske, eller man bedes selv lade vandet på toilettet.
Der er normalt ingen særlige forberedelser. Da man får lokalbedøvelse, giver undersøgelsen forholdsvis lidt ubehag. Når blæren fyldes med vand, kan man mærke nogen spænding i blæren. Undtagelsesvis får man beroligende medicin.
Man får et trusseindlæg på efter undersøgelsen, så bedøvelsesgelen ikke skal løbe ud i bukserne. Man bliver opfordret til at drikke rigeligt det første døgn for at få en naturlig "gennemskylning" af urinvejene.
Det hænder, at det kan bløde efter en cystoskopi. Blodklumper kan danne sig og gøre det vanskeligt at lade vandet. Sker det, skal man kontakte læge. Ubehag fra urinvejene er hyppigt de første timer efter cystoskopi.
Hvis der skal udføres et kirurgisk indgreb ved cystoskopien, skal man typisk være fastende, da nogle af behandlingerne udføres i fuld narkose.
Nogle gange får man antibiotika før og efter cystoskopi for at forebygge infektion med bakterier. Et gummikateter (urinrørskateter) kan blive efterladt i urinrøret for at lette udtømningen af urin. Dette gælder især, hvis der er risiko for, at urinrøret hæver og lukker af. Dette kan ske efter kirurgiske indgreb på urinrøret.
En sjælden gang kan der opstå blodforgiftning efter cystoskopi. Hvis man får kulderystelser, feber eller lave rygsmerter efter cystoskopi skal man kontakte læge.
De hyppigste fund ved en cystoskopi er:
Cystoskopi er ufarligt, men kan i få tilfælde medføre en betændelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
