Fakta
- Høfeber (rhinitis) skyldes allergi
- Hyppigste årsager er pollen, dyr og husstøvmider
- Kan vise sig hele året eller kun i en begrænset sæson
- Giver symptomer som forkølelse, men typisk også kløe
Høfeber bliver også kaldt allergisk snue, allergisk næsetæthed eller allergisk rhinitis. Rhinitis betyder betændelse/irritation i slimhinden i næsen, men der er ikke tale om infektion.
Hvis man har høfeber, har man dannet allergiantistoffer (IgE) mod allergener oftest fra pollen, støvmider eller dyr.
Når allergenerne rammer slimhinderne i næse eller øjne, bindes de til antistofferne, og det udløser en allergisk reaktion. Nerverne reagerer med kløe og nys, blodkarrene med rødme og hævelse og kirtlerne med tårer og sekret.
Ved høfeber kan der være:
Symptomerne ligner forkølelse, men kløen er karakteristisk, og oftest er der flere øjenproblemer end ved forkølelse.
Ved allergi for pollen følger symptomerne de forskellige pollensæsoner. Der er pollen fra træer i luften om foråret (birk mest i april), græs om sommeren (mest i juni) og bynke (ukrudt) sensommer.
Ved allergi for husstøvmider har man typisk symptomer hele året, og den type allergi giver ofte mere kroniske problemer med tæt næse og mindre nys og kløe.
Ved allergi for de skimmelsvampe, som findes i naturen, vil der også være en vis sæson med problemer i sommer, sensommer og efterår.
Mange med høfeber har eller får astma. Hvis du får åndenød, hoste eller pibende, hvæsende vejrtrækning, når du har høfeber, bør du tale med lægen.
På trods af navnet høfeber, er det ikke normalt, at man får feber. Hvis du får feber, kan det være tegn på infektion.
Det er ikke normalt at have smerter i næsen eller blødning fra næsen ved høfeber/allergisk snue. Hvis du får dette, bør du tale med lægen.
Hvis de typiske symptomer på høfeber/allergisk snue, som er anført ovenfor, kommer i pollensæsonen flere år i træk og ikke på andre tidspunkter, er diagnosen oplagt.
Kommer symptomerne kun efter kontakt med bestemte dyr, vil man også kunne stille diagnosen uden at foretage andre undersøgelser.
Hvis der ikke er en helt oplagt sammenhæng med udløsende faktorer, fx ved gener hele året, er det nødvendigt med en allergitest med måling af allergiantistoffer i blodprøve eller ved en priktest på huden.
En allergitest vil også kunne afgøre, om der er tale om allergi eller om en ikke-allergisk helårssnue.
Allergi er delvist arvelig. Derfor er risikoen for at udvikle allergi større for børn, hvor en af forældrene er allergiske og meget større, hvis begge forældre er allergiske.
Allergi er hyppigere hos personer, der er vokset op i byer end hos dem, der er vokset op på landet. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor.
Det er oplagt at prøve at undgå eller nedsætte kontakten med det, du ikke kan tåle. Som regel er det ikke muligt eller meget besværligt, specielt hvis det gælder pollen, husstøvmider eller skimmelsvampe. Så vil behandling med medicin være nødvendig.
Hvis ovennævnte råd ikke er tilstrækkelige, og symptomerne overvejende kommer fra næsen og varer mere end enkelte dag, anbefales næsespray, som indeholder små mængder binyrebarkhormon. De hjælper både på tæt næse, kløe og snue. De fleste er på recept.
Næsespray med antihistamin er væsentlig svagere og fås i håndkøb. Næsespray, hvor binyrebarkhormon kombineres med antihistamin, er på recept.
Hvis høfeberen er mild og kun forekommer af og til, kan tabletter med antihistamin være tilstrækkelige. Tabletterne kan også hjælpe, hvis du både har allergisymptomer fra øjne, næse og evt. hud. Her kan det være nødvendigt at supplere med næsespray med binyrebarkhormon. Tabletterne fås med og uden recept.
Hvis øjensymptomerne er slemme, så benyt øjendråber med antihistamin (nogle er på recept).
Hvis du er gravid eller ammer, skal du ikke anvende antihistamintabletter uden at have talt med din læge først.
Ovennævnte behandlinger kan hjælpe de fleste, men af og til ikke godt nok. Så kan tabletter eller en indsprøjtning med binyrebarkhormon overvejes. Behandlingerne har dog en del bivirkninger (bl.a. øget risiko for knogleskørhed og diabetes), især hvis de gentages. Denne behandling bør kun benyttes, når anden behandling har spillet fallit.
Hvis høfeberen generer trods fast behandling med næsespray med binyrebarkhormon og evt. antihistamintabletter, kan allergivaccination komme på tale. Det er en behandling, hvor du får små doser af det, du ikke tåler, enten som indsprøjtninger eller som tabletter. På den måde ’tilvænnes’ immunsystemet, så det kan tåle mere, før der kommer allergisymptomer.
Der er tale om en behandling, der mindst varer 3 år, men hvor virkningen holder sig i mange år. Der er god effekt ved allergi for træpollen, græspollen og husstøvmider. Behandlingen med indsprøjtninger kan også hjælpe ved allergi for kattehår. Du skal dog være forberedt på, at du ofte fortsat kan få brug for anden allergimedicin, selv om du får allergivaccination.
Vejret afgør, hvornår der kommer pollen, og hvor mange pollen der kommer. Derfor vil symptomerne varierer fra år til år. Det varmere vejr har betydet, at sæsonerne de senere år er kommet tidligere og tidligere.
Høfeber starter og topper normalt i børne- og ungdomsårene, men der er ikke noget fast mønster. Hos mange fortsætter problemerne som voksne. Nogle får først høfeber som voksne.
Der er tæt sammenhæng mellem høfeber og astma. Man regner med, at cirka 30 % af alle med høfeber har eller får astmasymptomer. Allergisk eller ikke-allergisk snue forekommer hos cirka 70 % med astma.
Mange med høfeber får kløe i mund og svælg, når de spiser visse nødder, frugter eller grøntsager. Det skyldes, at disse madvarer indeholder stoffer, som ligner pollen. Man taler om krydsallergi.
Man regner med, at cirka 10 % af befolkningen har høfeber (pollenallergi), og 6-7 % har snue hele året.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af