Der findes forskellige former for angst. Her omtales generaliseret angst. Hvis man er generelt ængstelig, har tendens til at bekymre sig mere end andre, er anspændt og har spændinger i musklerne, kan det tyde på generaliseret angst.
Det findes flere forskellige behandlinger for generaliseret angst, både i form af medicin og i form af samtalebehandling. De tager alle noget tid, før de virker. Uanset hvilken behandling du bruger, vil det mindst tage nogle uger, før du begynder at føle dig bedre tilpas.
Ofte vil den maksimale effekt af behandlingen først indtræde efter nogle måneder.
For at opnå fuld effekt mod symptomer kan det være nødvendigt at kombinere de forskellige former for behandling.
Formålet med behandlingen er at mindske angsten. Behandlingen skal hjælpe personen med angst til at genvinde eller opretholde sine funktioner i dagligdagen og få bedre livskvalitet. Man kan nå frem til at bekymre sig mindre og om færre ting.
Det er vigtigt, at angsten ikke får lov til at ødelægge funktion på arbejde, uddannelse eller i familien. Man skal lære sig selv at nyde livet mere. Samtidig skal eventuelle bivirkninger af behandlingen selvfølgelig reduceres til et minimum.
Man kan behandle generaliseret angst med samtalebehandling (psykoterapi) eller med medicin. Lægen vil ofte anbefale en kombination af medicin og samtalebehandling. Lægen vil hjælpe dig med at finde den behandling, som passer bedst til dig. Valget afhænger af mange forhold, blandt andet:
Det er muligt, at man ikke bliver sine bekymringer fuldstændig kvit. Men behandling kan hjælpe den angste til at kontrollere dem, så de ikke styrer livet.
Den bedste form for psykoterapi ved generaliseret angst er kognitiv terapi. Der er desuden positiv effekt af fysisk træning, og afspændingsøvelser kan også hjælpe nogle. En del medicin som antidepressiva, pregabalin og benzodiazepiner kan også hjælpe. Det kan være nødvendigt at kombinere behandlingsformerne for at opnå effekt deraf.
Rådgivning eller egentlig kognitiv terapi er første valg. Dernæst kan man prøve med medicin. Det er samtidig vigtigt at være fysisk aktiv og dyrke motion.
Tidligere brugte man meget benzodiazepiner, som dæmper angsten hurtigt. Men de kan desværre også give fysisk afhængighed, som kan være meget vanskelig at komme ud af igen. Behandling med benzodiazepiner kan i særlige tilfælde være relevant. Denne behandling skal styres ved specialist.
Kognitiv terapi er en behandling, som fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder her og nu. Derimod er fortiden ikke så meget i fokus.
Ved at forsøge at gøre sig bevidst om de negative tanker, man har om sig selv og sine muligheder for at klare sig godt, kan man ændre disse tanker. Det kan hjælpe personen til at få bedre kontrol over sin angst. Stress og bekymringer kan medføre både fysiske og psykiske symptomer. Det er derfor vigtigt at øve sig i at mestre disse situationer.
Mennesker med angst tænker ofte meget negativt om sig selv: De føler sig utilstrækkelige og glemmer let de positive sider og styrker, de rent faktisk besidder. Mange føler, at andre mennesker ser ned på dem. Mennesker som har angst, har også mange tanker om sig selv, som forstærker angsten. De undgår f.eks. bestemte situationer, fordi de frygter, at angsten skal blive fremprovokeret. De føler sig også ofte mindreværdige.
Som regel samarbejder terapeuten og den angste om at klargøre, hvilke slags tanker eller forestillingsbilleder, som udløser de negative reaktioner. Desuden lægger man vægt på at finde andre tanker og billeder, som kan erstatte dem, der udløser angsten. Man tager udgangspunkt i de stærke sider og færdigheder, som er blevet fuldstændig borte i alt det negative.
Kognitiv terapi er meget grundigt undersøgt i såkaldt klinisk kontrollerede forsøg. Man er derfor meget sikker på, at det har en effekt.
Kognitiv terapi vil ofte hjælpe efter nogle uger.
Fysisk træning har en positiv effekt på angstsymptomer. Den bedste effekt ses ved konditionstræning såsom gang/løb, cykling eller svømning.
Man bør starte med at træne ved lav intensitet i 10-20 minutter, og så gradvist øge både belastning og længde af træningen til moderat til hård intensitet i 30 minutter.
Der er gavnlig effekt i forbindelse med hver enkelt træning, derfor kan det være en god idé at træne hver dag og gerne på mindre hold.
Som navnet siger bruges antidepressiva ofte til at behandle depressioner. Men en del antidepressiva kan også hjælpe mennesker med angst. Sådanne præparater er i dag førstevalget, hvis du skal behandles med medicin. Forskellige typer antidepressiva hjælper.
Det tager gerne 2-4 uger, før virkningen sætter ind og 8-12 uger for fuld effekt. Fordelen ved disse præparater er, at de ikke er vanedannende.
Pregabalin har vist sig effektivt mod generaliseret angst. Fordelen ved dette stof er, at det virker efter et helt andet princip end antidepressiv medicin. Det vil sige, at der godt kan være effekt af det, selvom antidepressiva ikke har hjulpet.
Sundhedsstyrelsen har i 2015 opfordret til, at der udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for symptomer på forkert brug, misbrug og afhængighed af pregabalin.
Benzodiazepiner virker godt på de psykiske og især fysiske symptomer på angst. Men holdningen er i dag, at dette først og fremmest er nødbehandling. Det er ikke noget, man må bruge fast. Det skyldes, at der er stor risiko for at blive afhængig.
Hos personer der ikke har effekt af anden behandling kan benzodiazepiner forsøges ved specialist i behandling af angst.
Dette er medicin, som man normalt bruger til at behandle højt blodtryk og hjertesygdom. Betablokkere har imidlertid den egenskab, at de kan lindre en del af de fysiske gener ved angst, særligt hjertebanken. Nogle får dem udskrevet ved lægen for eksamensangst.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
