Hvad er mani og bipolar lidelse?
Hvis man har mani, er man sygeligt opstemt, har øget hastighed af tanker og tale, overdreven stor selvtillid og er i høj aktivitet. Hvis man har haft flere manier eller mindst en mani og en eller flere depressioner, kaldes tilstanden bipolar lidelse.
Mennesker med bipolar lidelse har en tendens til at svinge mellem maniske og depressive episoder (også kaldet manio-depressiv lidelse). Hyppigheden af sådanne episoder varierer fra person til person og vil også afhænge af, om vedkommende modtager behandling eller ej.
Hypomani er en tilstand med mildere symptomer, som ikke nødvendigvis påvirker ens evne til at arbejde eller øvrige sociale funktioner.
Hvilke symptomer har en person med manisk episode eller bipolar lidelse?
Hos en person med mani er stemningslejet hævet således, at det ikke passer med personens situation. De typiske symptomer ved mani er:
- Man er opstemt eller vred/irriteret
- Ukritisk og uansvarlig adfærd
- Svær uro
- Tankeflugt
- Nedsat behov for søvn
- Øget lyst til sex
Den syge persons aktiviteter er præget af, at vedkommende føler han/hun kan alt, ved alt og klarer alt. Endvidere kan den syge føle, at tankerne raser gennem hovedet. Han/hun bliver let distraheret, lægger ofte nye planer eller sætter hele tiden nye aktiviteter i gang, som ikke fuldføres.
Ofte vil personen have en letsindig, dumdristig eller upassende adfærd, som ikke er typisk for vedkommende. Den syge vil kunne blamere sig, gøre uovervejede økonomiske dispositioner eller lignende. Ydre stress kan nogle gange forudgå en episode. Episoden kan starte hurtigt, men den kan også komme gradvis over tid.
Depression ved bipolar lidelse viser sig ved:
- Tristhed, håbløshed og tab af evnen til at føle noget. Lige meget hvad man oplever, kan det stort set ikke muntre én op
- Mangel på initiativ og interesse
- Øget behov for søvn
- Nedsat appetit
- Nedsat evne til at koncentrere sig
- Nedsat selvtillid
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du sover markant mindre end normalt og alligevel er helt frisk, kan det godt være de første tegn på mani.
Hvis du bliver modløs, træt og opgivende - særlig uden ydre anledning - kan det godt være begyndende symptomer på depression.
Hvordan stilles diagnosen hypomani, mani eller bipolar lidelse?
Lægen stiller diagnosen ved at tale med den syge person, ved observationer af vedkommende og med baggrund i tidligere sygehistorie.
For at få diagnosen manisk episode skal symptomerne have været til stede i mindst en uge. Personen skal være påfaldende opstemt (eller irritabel/vred) samt have mindst tre af følgende symptomer:
- Øget aktivitet eller fysisk rastløshed
- Øget trang til at tale
- Tankeflugt eller en oplevelse af, at tankerne farer gennem hovedet
- Hæmningsløs adfærd
- Mindsket behov for søvn
- Øget selvtillid og storhedsfølelse
- Personen er let at distrahere og ændrer konstant aktiviteter eller planer
- Letsindig, dumdristig eller upassende adfærd som er atypisk for personen
- Øget lyst til sex
Ved hypomanisk episode er symptomerne lettere og behøver kun at være til stede i mindst fire dage.
Hvis den syge person har mindst to episoder. hvoraf mindst én episode er manisk eller hypomanisk, er diagnosen bipolar lidelse. Det er vigtig for behandlingen at få beskrevet eventuel misbrug af rusmidler, eller hvis der en type medicin, som kan udløse mani.
Nogle gange kan fysisk sygdom udløse hypomani eller mani. En lægeundersøgelse kan være med til at udelukke dette.
Hvorfor får man mani eller bipolar lidelse?
- En enkel manisk episode kan udløses af ydre stress, mangel på søvn, brug af rusmidler og uregelmæssig livsførelse hos sårbare personer
- En mani kan også fremprovokeres, når en depression behandles med antidepressiv medicin
- Ecstasy, amfetamin og LSD kan også udløse maniske episoder
- Mani kan også udvikles i forbindelse med sygdomme i hjernen, f.eks. ved blodprop eller blødning i hjernen
- Nogle mennesker har sæsonvariation med en ny episode, der altid kommer på samme tid af året
- Forskellige undersøgelser peger på, at der er en mulig sammenhæng mellem epilepsi og bipolar lidelse. Denne teori støttes af, at bipolar lidelse også kan behandles forebyggende med bl.a. medicin mod epilepsi
Er mani eller bipolar lidelse arveligt?
Arv spiller en vigtig rolle for, om man får bipolar lidelse. Førstegradsslægtninge til en person med bipolar lidelse har således en risiko på 10 % for selv at få sygdommen og ca. 40 % risiko for at få en psykisk lidelse med depression, angst eller misbrug af alkohol eller stoffer.
Hvordan behandler man mani og bipolar lidelse?
Målet for behandlingen er at komme ud af den maniske eller depressive episode, samt at få startet forebyggende behandling.
Alvorlige, maniske eller depressive episoder
Ved alvorlige, akutte episoder bør den syge person indlægges og behandles på psykiatrisk afdeling. I starten af behandlingen får den syge ofte medicin og skærmes i forhold til de andre patienter. Det gør man for at give den syge person ro. Det er vigtigt at give vedkommende mulighed for at sove tilstrækkeligt.
Stemningsstabiliserende midler benyttes for at stabilisere stemningslejet, således at man hører op med at svinge mellem maniske og depressive perioder.
Litium
Litium er hovedbehandlingen ved bipolar lidelse. Litium hjælper både ved bipolar depression, mani og som vedligeholdelsesbehandling. Litium forebygger således udvikling af både depression og mani.
Ved maniske episoder suppleres litium ofte med et antipsykotisk lægemiddel. Ved mani er det afgørende, at man bliver dæmpet og få sovet. Man skal også ofte have beroligende midler i sådanne tilfælde.
Ved depressive perioder kan litium suppleres med et særligt antipsykotisk middel (quetiapin: seroquel). Behandling med antidepressiv medicin skal man være tilbageholdende med, da antidepressiv medicin øger risikoen for skift fra depression til mani eller blandingstilstand. Dermed øges risikoen for at destabilisere sygdommen med hyppige stemningsudsving, såkaldt rapid cycling.
Andre former for behandling
Man anvender også visse typer af epilepsimedicin, som har en stemningsstabiliserende effekt. Behandling med elektrochok (ECT) kan også være en mulighed ved svær depression eller mani.
Behandling efter at diagnosen er stillet første gang
Når diagnosen enkeltstående mani eller bipolar lidelse er stillet for første gang, bør man blive henvist til en specialklinik. Disse klinikker findes flere steder i landet (klinik for affektive lidelser). Behandlingen er en kombination af medicin og psykologisk behandling.
Medicin
Den medicinske behandling består i at finde den optimale medicin med bedst virkning, så man mindsker risikoen for at få nye manier og depressioner og med færrest mulige bivirkninger. Oftest vil det være litium, som forebygger nye depressioner og manier.
Psykologisk behandling
Den psykologiske behandling tilbydes mange steder som gruppe-psykoedukation. Den syge person får her indføring i sygdommens symptomer, og hvordan denne kan mestres. Dette gør vedkommende i stand til selv at yde en indsats for at tackle sine problemer. Det er vist, at gruppe-psykoedukation bedrer langtidsforløbet betydeligt. Den syge person får færre nye depressioner og manier og bedre livskvalitet og funktion.
Hvis den syge person er havnet i sociale problemer efter maniske episoder, får man støtte og hjælp til at få rettet op på disse problemer. Det er vigtigt at finde frem til eventuelle udløsende faktorer, der indledte episoden, således at disse kan undgås senere.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt, at man selv yder en indsats under behandlingen. Man bør selv følge op på den forebyggende behandling og være opmærksom på, om en ny depression eller mani eventuelt er på vej.
Det er bedst, hvis man lever et regelmæssigt liv. Man bør undgå belastninger som misbrug eller andre faktorer, der tidligere har udløst episoder.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre mani og bipolar lidelse?
Det er vigtigt at man tager medicinen, undgår for meget alkohol og lever et sundt liv med regelmæssig søvn og motion. Man skal passe ekstra på med at udfordre sig selv i de sårbare perioder.
Det har god effekt at deltage i psykoedukations-grupper (se ovenfor).
Hvordan er det videre forløb af sygdommen?
Forløbet af sygdommen varierer meget fra person til person og vil påvirkes af den behandling, man får.
En mani, som kommer under behandling, bliver normalt bedre i løbet af kort tid. Men enkelte tilfælde af manier er vanskelige at få under kontrol. Det er også altid en stor fare for tilbagefald, især hvis personen ikke modtager forebyggende eller vedligeholdelsesbehandling. En stor andel af personer med alvorlige maniske episoder mister deres job.
Der er øget fare for selvmord, især efter de depressive perioder, men også i maniske perioder.
Hypomanier (let opstemthed/ukritiskhed) kan også have plagsomme konsekvenser for mange. Det gælder særligt de sociale konsekvenser af lidelsen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen for den enkelte episode er god, men risikoen for nye episoder er betydelig. Risikoen for at blive indlagt med mani eller depression mindskes med 40% hvis:
- Man bliver behandlet i et 2-årig forløb i en specialklinik (Ambulatorium for Affektive lidelser)
- Diagnosen stilles tidligt
- Man får den rigtige vedligeholdelsesbehandling i længere tid
I et studie fulgte man en gruppe patienter efter deres første episode med mani. I studiet fandt man at:
- Efter 2 år var der 93 %, som ikke længere havde mani
- Kun 36% havde genvundet deres tidligere funktion i dagliglivet
- 40 % havde tilbagevendende maniske eller depressive episoder i løbet af to år efter den første episode
Andre studier har vist, at op til 3 af 4 patienter med bipolar lidelse, som tager forebyggende medicin, alligevel får tilbagefald inden for 5 år. For hver ny episode man får, tyder det på, at tærsklen for, at stressfaktorer kan udløse en ny episode, reduceres. Formentlig kan prognosen bedres betydeligt ved at deltage aktivt i gruppe-psykoedukation.
Hvor hyppig er mani og bipolar lidelse?
- Diagnosen bipolar lidelse bliver ofte overset. Man regner med, at 1 % af befolkningen har bipolar lidelse. I Danmark svarer det til ca. 60.000 mennesker. Heraf har "kun" formentlig 30.000 fået stillet diagnosen.
- Mænd og kvinder har samme risiko
- Alder for første episode ligger typisk mellem 18-29 år
Vil du vide mere?
Animation
