Hvad er Münchhausens syndrom?
Münchhausens syndrom er en tilstand, hvor en person bevidst fremkalder, overdriver eller efterligner symptomer på sygdom hos sig selv.
Baggrunden for adfærden er ofte uklar. Den handler som regel ikke om økonomisk gevinst eller om at undgå arbejde, straf eller andre forpligtelser. Det adskiller tilstanden fra simulation.
Hos nogle kan behovet for at være i en sygerolle eller modtage behandling blive så stærkt, at personen skader sig selv eller tager medicin eller stoffer for at fremkalde symptomer.
Münchhausens syndrom by proxy
Münchhausens syndrom by proxy betyder, at en person fremkalder, overdriver eller efterligner sygdomstegn hos en anden person. Det drejer sig oftest om et barn, men kan også være en sårbar voksen.
Det kan fx ske ved, at symptomer beskrives som mere alvorlige, end de er, at prøver manipuleres, eller at personen udsættes for noget, som kan gøre vedkommende syg.
Hos børn skal dette betragtes som en mulig form for mishandling eller omsorgssvigt. Barnets sikkerhed er det vigtigste.
Hvis man er bekymret for, at et barn udsættes for skade eller forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, skal kommunen underrettes. Efter barnets lov har man pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller forhold, der bringer sundhed eller udvikling i fare.
Hvad er symptomerne på Münchhausens syndrom?
Personer med Münchhausens syndrom kan have gentagne kontakter til læger, sygehuse eller forskellige specialer. Symptomerne kan skifte over tid og kan være svære at forklare ud fra undersøgelser og prøver.
Nogle kan skade sig selv, tage medicin eller manipulere prøver for at fremkalde tegn på sygdom.
Det kan være svært at opdage tilstanden, fordi symptomerne nogle gange ligner almindelige sygdomme. Det er også vigtigt at huske, at personer med Münchhausens syndrom godt kan få en reel fysisk eller psykisk sygdom.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan være vanskelig at stille. Lægen får typisk mistanke, hvis der er gentagne sygdomsforløb, mange undersøgelser eller behandlinger, og symptomerne ikke passer godt med fund og prøvesvar.
Lægen vil ofte gennemgå tidligere journaloplysninger og undersøgelser for at se, om der er sammenhæng i forløbet.
Det er vigtigt, at lægen både tager symptomerne alvorligt og samtidig undgår unødvendige undersøgelser eller behandlinger, som kan skade patienten.
Hvis der er mistanke om Münchhausens syndrom, kan vurdering hos psykiater eller psykolog være relevant.
Eksempler på selvpåførte symptomer og tegn
Eksempler på selvpåførte symptomer og tegn kan være:
at tage medicin for at fremkalde symptomer
at påvirke blodprøver, urinprøver eller temperaturmåling
at fremkalde eller forværre sår, infektioner eller blødning
at beskrive symptomer, som ikke stemmer med undersøgelserne
at give ufuldstændige eller skiftende oplysninger om tidligere sygdomsforløb
Ved Münchhausens syndrom by proxy kan det handle om, at en anden persons symptomer bliver overdrevet, fremkaldt eller fastholdt.
Hvad skyldes Münchhausens syndrom?
Man ved ikke, hvordan tilstanden opstår. Man ved, at personer med Münchhausens syndrom muligvis har personlighedsforstyrrelser - fx dårlig impulskontrol, anden selvdestruktiv adfærd. Traumer i barndommen og svigt antages at spille en rolle. Sammenhængen mellem personlighedsforstyrrelserne og syndromet er uklar.
Personer med Münchhausens syndrom skjuler det faktum, at deres sygdom er opfundet. De er bemærkelsesværdigt uvillige til at blive vurderet af en psykiater eller psykolog. De har vanskeligt ved at opnå et tillidsfuldt forhold til terapeuten.
Er Münchhausens syndrom arveligt?
Det ved man ikke med sikkerhed, men Münchhausens syndrom betragtes ikke som en arvelig sygdom.
Hvordan behandler man Münchhausens syndrom?
Behandlingen afhænger af, hvordan tilstanden viser sig, og om der er fysisk sygdom, selvskade eller andre psykiske vanskeligheder.
Personen skal først vurderes som andre patienter med symptomer på sygdom. Det er vigtigt ikke at overse reel fysisk eller psykisk sygdom.
Hvis lægen mistænker Münchhausens syndrom, kan det være nødvendigt at samle oplysninger fra tidligere undersøgelser og lave en fælles plan for at undgå unødvendige eller skadelige undersøgelser.
Samtaler hos psykiater, psykolog eller anden behandler kan være relevante, især hvis der også er depression, angst, traumer, selvskade eller personlighedsforstyrrelse.
Der findes ikke én sikker behandling, som virker for alle. Behandling kan være vanskelig, men en rolig, tillidsfuld og stabil kontakt kan hjælpe nogle.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Forløbet varierer. Hos nogle er tilstanden langvarig og svær at behandle. Andre kan få det bedre, især hvis der skabes tillid til en fast behandler, og hvis andre psykiske vanskeligheder behandles.
Tilstanden kan være farlig, hvis personen skader sig selv, tager medicin eller stoffer for at fremkalde symptomer, eller gennemgår unødvendige undersøgelser eller operationer.
Ved Münchhausens syndrom by proxy afhænger forløbet først og fremmest af, om den person, der får påført symptomer, bliver beskyttet.
Hvor hyppig er Münchhausens syndrom?
Münchhausens syndrom er sandsynligvis sjældent. Man ved ikke præcist, hvor hyppigt det er, fordi tilstanden kan være svær at opdage og sjældent registreres systematisk. Tilstanden er beskrevet hos både kvinder og mænd og i forskellige aldersgrupper
Vil du vide mere?
