Selvskade

Hvad er selvskade?

Selvskade defineres som bevidst og selvpåført skade på kroppens væv. Dette sker ikke pga. ønske om selvmord og er ikke socialt acceptabelt. Med det sidste tænkes på fx piercinger, som ganske vist er en form for skade på kroppen, men som er socialt acceptabelt.

Med selvskade forstår man heller ikke den form for indirekte selvskade, der fx kan ses ved spiseforstyrrelser.

Selvskade bliver desværre mere og mere almindeligt, og mange unge går alene med deres lidelse, fordi de skammer sig over det. Det er derfor sandsynligt, at mange skader sig selv, uden at nogen opdager det.

Formålet med selvskade er som nævnt ikke at begå selvmord, men på sigt er der forøget risiko for selvmord hos mennesker, der selvskader. Dette kan dels skyldes bagvedliggende psykisk sygdom, dels at selvskaden "går galt" og udvikler sig værre, end det var planlagt.

Hvor hyppig er selvskade?

Selvskade er hyppigt forekommende. Op imod hver tredje pige og hver syvende dreng i niende klasse har erfaring med selvskade. Blandt unge med tilknytning til psykiatrien er forekomsten endnu højere.

Der foreligger ingen danske tal, men en svensk undersøgelse viser, at 44 % af drengene og 74 % af pigerne med et forløb i børne- og ungdomspsykiatrien har skadet sig selv inden for det seneste halve år. Det gælder særligt blandt unge med personlighedsforstyrrelser, angst, depression og spiseforstyrrelser, at forekomsten af direkte selvskade er stærkt forhøjet.

Hvad er symptomerne på selvskade?

Der er mange måder man kan skade sin krop direkte på.  

Efterlader selvskaden ar, kan det få stor betydning for én senere hen. Fx hvis man senere som sygeplejerske eller sosu-assistent skal have kortærmet arbejdstøj på.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Har man selvskade, er det altid udtryk for dårlig psykisk trivsel, og at man har brug for hjælp til at få det bedre. Der er ikke noget som helst sejt ved selvskade. Umiddelbart kan selvskade give lindring for svære følelser eller psykisk ubehag, men på sigt vil det fastholde én i mistrivslen.

Bliver man opmærksom på selvskade hos venner eller veninder, kan man prøve at tale med dem om det og støtte dem i at få hjælp. 

Hvordan stilles diagnosen?

Personen, der selvskader skammer sig ofte meget over det og vil derfor ikke selv søge hjælp. Så hvis ens læge eller familie bliver opmærksomme på ar og lignende følger efter selvskade, er det vigtigt, at de tager det op med vedkommende. Det er også vigtigt, at de ikke lader ubehag eller fordomme skinne igennem.

På skadestuer kan man også blive opmærksom på følger efter selvskade. Det er vigtigt, at man forholder sig professionelt til dette og taler åbent om det samt hjælper personen til at få hjælp.

Den selvskadende unge vil sandsynligvis ikke kunne skaffe sig hjælp på egen hånd, fordi selvskaden netop er et udtryk for magtesløshed.

Hvorfor selvskader man?

Selvskade kan være en måde at regulere ens følelser på. Dvs. hvis man er meget ked af det, føler sig svigtet eller lignende og ikke kan håndtere disse svære og ubehagelige følelser. Nogle mennesker føler da, at det at påføre sig selv fysisk smerte hjælper. Fysisk smerte kan således være nemmere at håndtere end psykisk smerte.

En stor del af unge, der selvskader, har personlighedsforstyrrelser som fx borderline. Det vil sige, at de oplever meget intense følelser fx ved svigt fra andre, som de slet ikke kan håndtere. 

Selvskade kan også være en måde at straffe sig selv på, samt en måde at forsøge at meddele andre, at man har det dårligt for at få hjælp.

Selvskade kan også "smitte", hvor en ung ser den måde at reagere på hos andre unge, som de måske beundrer. Der kan opstå sygelige kulturer, hvor man konkurrerer om at udholde den værste smerte. 

Selvskade må opfattes som et alvorligt tegn på mistrivsel. En række faktorer kan spille ind og øger risikoen:

• Svær psykisk belastning
• Psykisk sygdom
• Tilknytningsforstyrrelser
• Omsorgssvigt og overgreb i barndommen
• Lavt selvværd
• Høj selvkritik og perfektionisme
• Usikker kønsidentitet 

Selvskade er hyppigt efter seksuelt misbrug i barndommen. Måske har man "lært", at man intet er værd og ikke fortjener bedre end straf. Måske kan man nemmere udholde smerten over det skete ved at påføre sig fysisk smerte.

Er selvskade arveligt?

Selvskade er ikke arveligt. Men er man opvokset med en eller flere psykisk syge forældre, kan man dels have arvet en sårbarhed for psykisk lidelse dels have været ude for traumer og svigt, som kan have formet ens personlighed. På den måde er man mere tilbøjelig til at reagere med selvskade ved modgang og lignende.

Hvordan behandler man selvskade?

Det vigtigste er at finde frem til baggrunden for selvskaden. Derefter skal man forsøge at behandle den mistrivsel, det er udtryk for. Det kan være gennem sociale foranstaltninger (støtteordninger, skoleskift osv.), visse former for psykoterapi (samtaleterapi).

I sværere tilfælde af angst eller depression eller i de meget sjældne tilfælde af psykoser kan medicinsk behandling komme på tale samtidig med samtaler.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste - og sværeste - er at erkende, at man har et problem og har brug for hjælp. Find en voksen du føler, du kan stole på, og rådfør dig med vedkommende. Det kan være en af dine forældre, en skolelærer, sundhedsplejerske eller egen læge.

Hvornår behandler man selvskade?

Mange mennesker har prøvet at selvskade enkelte gange, men er det værre end det, eller efterlader det større skader eller skæmmende ar, bør du søge hjælp. 

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Selvskade kan behandles med godt resultat, og man kan få det godt igen. Det vigtige er, at komme tidligt i behandling, inden det påvirker ens liv (kæreste, uddannelse osv.) for meget.

Er selvskade farligt?

Selvskade er ikke i sig selv umiddelbart farligt, men kan skade en på længere sig og i høj grad skade ens selvværd.

Der er på sigt risiko for selvmord. Enten fordi man får det psykisk dårligere og dårligere, eller fordi tingene udvikler sig værre, end man havde forudset, fx at det bløder fra skaden.

Vil du vide mere?

• Selvskade - for sundhedsfaglige
• Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
• Angstforeningen