Skizofreni er formentlig flere forskellige lidelser og ikke en enkelt sygdom. Meget tyder på, at lidelsen har klare biologiske årsager. En kombination af arv og uheldige faktorer i fosterlivet eller ved fødslen medfører en fejludvikling af hjernen. Dette medfører igen en psykisk sårbarhed. Denne sårbarhed gør, at personer med skizofreni meget lettere vil reagere med psykotiske symptomer, hvis de udsættes for psykiske belastninger.
Sårbarheden påvirker hjernens funktion og dermed også de intellektuelle evner. Mennesker med skizofreni vil således ofte have svækket korttidshukommelse, opmærksomhed og evne til at planlægge. Derfor vil de let blive overvældet af mange informationer og indtryk på en gang.
Mange mennesker får problemer med at tænke klart, hvis de belastes voldsomt rent følelsesmæssigt. For mennesker med skizofreni er dette særligt problematisk. Deres mentale eller intellektuelle kapacitet er svækket på forhånd. De er derved mere følsomme for følelsesmæssige spændinger. Derfor vil selv relativt moderat kritik let komme til at påvirke den syge voldsomt. Det er meget vigtigt for f.eks. pårørende at lære om disse forhold. På den måde kan de tage hensyn til den syge på en ikke-aggressiv og ikke-bebrejdende måde.Alt tyder på, at årsagerne til skizofreni er både psykologiske og biologiske. Som nævnt lægges grunden til sygdommen sandsynligvis ved en fejludvikling af hjernen allerede i fosterlivet eller kort tid efter fødslen. Dette medfører ændringer i hjernens opbygning eller struktur samt kemiske ændringer bestemte steder i hjernen.
Udløsende faktorer synes ofte at være ændringer i miljøet. Symptomer starter i mange tilfælde efter, at en person har været gennem en særlig stressende eller belastende tid.
Misbrug af hash og misbrug af andre stoffer kan også udløse sygdomme hos sårbare personer.
Hos nogle mennesker er forandringerne i hjernen fremadskridende. Dvs. de bliver værre og værre, jo længere tid sygdommen varer. Måske kan tidlig opsporing og behandling forhindre dette.
Selv om årsagerne til skizofreni ikke er fuldstændigt kortlagt, er det klart, at en familiær belastning øger risikoen for at få skizofreni. Tvilling- og adoptionsstudier underbygger dette. Men arvegangen skyldes ikke et enkelt eller nogle få gener.
Hos enæggede tvillinger, hvor den ene har skizofreni, vil den anden tvilling have en risiko på 50 % for at få skizofreni. Hos tveæggede tvillinger er tilsvarende tal ca. 10 %. Dette peger på en sikker genetisk sammenhæng.
Flere miljøfaktorer kan øge risikoen for, at ovennævnte gener kommer til udtryk og bliver til en egentlig psykisk tilstand. Bl.a. spiller komplikationer under graviditeten og fødslen, lav vægt ved fødslen og i mindre omfang vinterfødsler en rolle.
Personer som får skizofreni som voksen, vil i større grad end andre have haft motoriske og intellektuelle udviklingsproblemer som børn. De vil f.eks. begynde at tale noget senere end gennemsnittet, stå uden støtte senere og gennemsnitligt have en lidt lavere intelligens. Dette peger på den omtalte fejludvikling af hjernen pga. en påvirkning fra miljø og gener.
Følgende faktorer øger også risikoen for skizofreni:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
