Hvad er skizofreni?
Ordet skizofreni betyder oprindeligt "spaltet sind". Det er en dårlig betegnelse, som man valgte i gamle dage, fordi der tilsyneladende er sket en spaltning i den skizofrene persons tanker og følelser. Det har således intet at gøre med "flere personligheder", som man ofte ser i amerikanske film.
Skizofreni er per definition et syndrom, det vil sige en samling af forskellige symptomer. Skizofreni er således ikke en klart afgrænset sygdom. Skizofreni er sandsynligvis flere forskellige sygdomme.
Årsagerne til skizofreni er genstand for en intens forskning. Både arv og miljø har stor betydning. Forløbet ved skizofreni varierer meget. Omkring 25 % har kun én sygdomsepisode, mens 25 % får et kronisk, livslangt forløb. De resterende 50 % har et forløb mellem disse to yderpunkter.
Forekomst
Forekomsten af skizofreni er nogenlunde ens i forskellige dele af verden. Der er dog meget stor forskel på, hvor gode de enkelte lande og kulturer er til at integrere og støtte de syge.
De kriterier, som man har anvendt til at stille diagnosen skizofreni, har varieret gennem tiden. Dette påvirker nøjagtigheden og sammenligneligheden i de forskellige undersøgelser. Det er således vist, at forekomsten af skizofreni kan variere fem gange i størrelse, alt efter hvilke kriterier man anvender til at stille diagnosen.
Man regner med, at der er 29.000 mennesker med skizofreni i Danmark.
Hvem har skizofreni?
Højere forekomst af skizofreni i byer end på landet
Flere undersøgelser har vist højere forekomst af skizofreni i byer end på landet. Studier viser, at hyppigheden øges med størrelsen af byen. Denne øgning kan ikke forklares med tilflytning til byerne, men hænger sammen med det, at man fødes og vokser op i en by. Man har ingen forklaring på dette. Er det luftforureningen, det stressede liv i storbyen eller det, at når mange mennesker lever tæt sammen, overføres infektioner lettere og smitter gravide?
Skizofreni og social klasse
Man har ikke fundet en sammenhæng mellem forekomsten af skizofreni og social klasse. Prognosen er dog dårligere for personer fra lavere social klasse. Dette skyldes måske, at behandlingen bliver forsinket hos disse mennesker, eller fordi ressourcerne er ringere til at støtte den syge.
Øget forekomst hos andengenerationsindvandrere
Nyere undersøgelser viser en tydelig øget forekomst af psykoser generelt og skizofreni især hos andengenerationsindvandrere. Det kan tænkes, at disse grupper er udsat for en meget stor social belastning, som kan få sygdommen til at bryde ud, hvis man har en genetisk sårbarhed herfor.
Dødelighed
Selvmord og selvmordsforsøg
Risikoen for selvmord er markant forøget sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Man kender flere faktorer, som øger risikoen for selvmord ved skizofreni; de vigtigste er tidligere selvmordsforsøg, depression og stofmisbrug. Desuden har mænd større risiko for gennemført selvmord end kvinder.
Risikoen er særlig høj det første år, efter man har fået sygdommen.
Fysisk sygdom
Hjerte- og karsygdomme, mave-tarm-sygdomme, hormonforstyrrelser og sygdomme i luftvejene bidrager også til en højere dødelighedsrate blandt mennesker med skizofreni i forhold til resten af befolkningen.
Overvægt
Skizofrene har også tendens til at at være mere inaktive og overvægtige. Overvægten kan skyldes bivirkninger ved medicinen. Medicinen øger appetitten, og hvis man så også er fysisk inaktiv, øger det risikoen for at blive overvægtig.
Overvægten kan medføre eller forværre et socialt handicap, men også være farligt, fordi personen med skizofreni udvikler diabetes, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdom.
Andre samtidige lidelser
Mennesker med skizofreni har ofte andre psykiatriske lidelser. Ca. halvdelen af de skizofrene har en eller flere andre psykiatriske tilstande. Hyppigst er tvangslidelser, depressioner og paniklidelser.
Mennesker med psykose er ofte afhængige af stoffer. Dette kan dels være en årsag til psykose, dels skyldes forsøg på at lindre sygdommens symptomer. Fx kan hash umiddelbart virke beroligende og sløvende, men hash kan også få forværre psykosen. Hashpsykose kan formentlig i nogle tilfælde udvikle sig til skizofreni.
Omkostninger
Skizofreni koster det danske samfund mere end al hjertesygdom, al kræftsygdom og alle gigtlidelser hver for sig. Dette skyldes, at lidelsen opstår tidligt først i 20'erne. I mange tilfælde varer skizofrenien hele livet, og den syge har behov for støtte til livsfornødenheder, bolig og arbejde/uddannelse.
De fleste mennesker med skizofreni vil have behov for sundhedsydelser, både fra deres egen læge og fra specialister i store perioder af deres liv. Mennesker med skizofreni er ofte indlagt på sygehus.
Omkring 23 % af landets førtidspensioner hos 20-29-årige blev i 2010 tilkendt på baggrund af skizofreni.
Konsekvenser af skizofreni
For den enkelte som rammes og for de pårørende vil skizofreni indebære en lidelse og smerte, som det er vanskeligt for andre at forestille sig. For samfundet er omkostningerne som nævnt enorme. Der er store udfordringer knyttet til behandlingen af skizofreni.
I op til 85 % af tilfældene af skizofreni er det muligt at opnå bedring inden for et år. Dette forudsætter, at den rigtige behandling sættes i gang hurtigt. De centrale elementer i behandlingen af skizofreni er
- Medicin
- Undervisning i sygdommen og behandlingen til personen med skizofreni og dennes familie
- Støttende sociale tiltag, herunder støttende samtalebehandling (psykoterapi)
Det er et stort problem, at der ofte er en betydelig forsinkelse fra det tidspunkt, hvor psykosen udvikles, og til den rigtige hjælp tilbydes.
Varighed af ubehandlet psykose, det vil sige tiden fra første tegn på psykose og til den relevante behandling tilbydes, er ofte 1-2 år. Sammen med en tidlig fase af ca. et års varighed i snit, indebærer dette, at unge mennesker, som udvikler en skizofreni, går ubehandlet i 2-3 år.
Forskning har vist, at det er muligt at reducere varigheden af ubehandlet psykose, hvilket potentielt kan have betydning for prognosen.
Vil du vide mere?
