Antipsykotika og psykoterapi i kombination
Selvom antipsykotisk medicin oftest er en nødvendig del af behandlingen, kan det ikke fjerne behovet for en omfattende optræning af praktiske og sociale færdigheder hos mennesker med skizofreni.
De fleste behøver hjælp til at erkende, udholde og få perspektiv på følelser og hændelser i deres liv. Psykoterapi kan ikke erstatte antipsykotisk medicin. Men at give antipsykotisk medicin alene er oftest en utilstrækkelig behandling, hvorfor der typisk vil gives et kombineret tilbud som indeholder psykosociale elementer, psykoedukation og for nogle egentlig psykoterapi.
Hvad går psykoterapien ud på?
Psykoterapien fokuserer bl.a. på de personlige, menneskelige spørgsmål som rejses ved det at have en alvorlig psykisk lidelse. Behandlingen er praktisk. Den benytter både oplæring i tilstanden og bearbejdning af de erfaringer, som den syge gør sig, for at hjælpe personen til at mestre sin lidelse.
Man bruger meget tid på at drøfte dagliglivets problemer, som mennesker med skizofreni møder på linje med ethvert andet menneske.
Ved såkaldt kognitiv terapi af psykoser prøver terapeuten nænsomt at foreslå alternative fortolkninger af hallucinationer og vrangforestillinger. Derved prøver terapeuten at få den syge til at stille spørgsmål ved disses virkelighedskarakter, eller i det mindste at mindske den syges ubehag ved disse oplevelser. Det giver desuden den syge mulighed for at kunne diskutere emner i dybden med en reflekterende, ikke-fordømmende terapeut, der venligt, men vedholdende prøver at blive en forbindelse til virkeligheden.
Denne form for terapi har mange med skizofreni glæde af. Derimod er der generel enighed om, at andre former for terapi, fx psykoanalyse og lignende, kan være skadelig.
Der forskes for nuværende i behandling med Virtual Reality, hvor man undersøger om interaktion med f.eks. ens auditive hallucination kan mindske symptomer og forpinthed på sigt.
Hvordan foregår behandlingen?
Psykoterapi ved skizofreni skal tage hensyn til den syges forudsætninger. I starten vil udfordringen være at etablere en holdbar relation. Det kan være en krævende opgave og vil ofte tage lang tid. Det at skabe og vedligeholde en relation til en person med skizofreni stiller store krav til terapeutens troværdighed, fleksibilitet, kreativitet, tålmodighed og udholdenhed.
Psykoterapien skal være af såkaldt støttende karakter. Bedring af evnen til at fungere socialt og tage vare på sig selv har høj prioritet. Det er vigtigt at tage et skridt af gangen, og at være opmærksom på signaler på, at den syge føler sig presset. Erfaringen viser, at en sådan terapi har størst chance for at virke gunstigt, hvis den giver tilstrækkelig støtte. Hvis terapien er for krævende, kan den derimod virke belastende.
Mennesker med skizofreni er forskellige. Derfor kan samme type behandling falde meget forskelligt ud for forskellige grupper af mennesker med skizofreni. Behandlingen skal derfor tilpasses den enkelte person.
Et vigtigt mål for psykoterapien er at hjælpe den syge til indsigt i sin sygdom. At den syge erkender, at denne har fået en alvorlig sygdom, som giver øget sårbarhed, hvilket kan få konsekvenser for vedkommendes fremtidige liv. Hensigten er, at personen med skizofreni skal kunne forholde sig realistisk til behovet for støtte, inklusivt det at tage medicin.
Et dybere niveau af indsigt indebærer en forståelse af, hvordan sårbarheden kommer til udtryk. Det kan for eksempel være at erkende, at bestemte situationer har tendens til at udløse psykotiske symptomer.
Vil du vide mere?
