Ved depression har man sænket stemningsleje. Det kan opleves som tristhed, håbløshed og endog tab af evnen til at føle noget. Lige meget hvad man oplever, kan det stort set ikke muntre én op. Man har også nedsat energi og aktivitetsniveau
Depression kan udvikles i forbindelse med psykiske eller sociale belastninger og sygdomme i kroppen
Din egen læge kan hjælpe dig
Jo før du får behandling, jo hurtigere vil den hjælpe dig
Ca. 3 % af befolkningen har depression på en given tid og et givent tidspunkt
Mindst 25 % af kvinder og 15 % af mænd får i løbet af livet en depression, som kræver behandling
Depression forekommer i alle aldre
Hvor udtalt er depressionsfølelsen?
Hvor dybt stikker depressionen?
Det kommer bl.a. til udtryk gennem, hvor meget den depressive persons evne til at fungere er nedsat. Er der daglige opgaver og aktiviteter, man ikke orker at udføre?
Er der medvirkende sociale faktorer?
Økonomi, arbejde, familie etc.
Mange får kropslige gener uden, at det er kropslig sygdom
Ved hvilke tilstande kan depressionsfølelse opstå?
Tilstande som kan kræve behandling
Depressiv, enkeltepisode
Ved lettere, moderate eller svære depressive episoder har man såkaldt sænket stemningsleje, nedsat energi og aktivitetsniveau. Evnen til at glæde sig, føle interesse og koncentrere sig er nedsat. Man bliver træt, selv efter den mindste anstrengelse. Typisk bliver søvnen forstyrret, og appetitten mindsket. Selvfølelsen og selvtilliden er næsten altid svækket. Selv ved en lettere depression har man ofte forestillinger om skyld og føler sig værdiløs
Det sænkede stemningsleje forandrer sig kun lidt fra dag til dag. Det varierer ikke afhængig af omgivelserne og kan ledsages af symptomer fra kroppen. Man kan have tab af interesse og lystfølelse, vågne om morgenen flere timer tidligere end normalt, have depressive tanker som er værst om morgenen, udtalt træghed, uro, mangel på appetit, vægttab og tab af sexlyst
Den første episode kan opstå i alle aldre fra barndom til alderdom. Den kan opstå akut eller snigende og kan vare fra nogle få uger til mange måneder
Lidelse kendetegnet ved gentagne episoder med depression (se ovenfor) uden episoder med hævet stemningsleje og øget energi (mani) i sygehistorien
Nogle mennesker kan få episoder med løftet stemningsleje og overaktivitet (mani). Da anvender man betegnelsen manio-depressiv lidelse (bipolar affektiv lidelse)
En depressionsepisode er en fødselsdepression, hvis den begynder mindre end fire uger efter en fødsel. Men risikoen er øget helt op til seks måneder efter fødsel
Tilstanden kan variere fra mindre gener til alvorlig depression. Tilstanden skal være tilstede det meste af dagen omtrent hver dag i to uger eller mere for at opfylde kravene til diagnosen
Sygdomme i kroppen
F.eks. diabetes, for lavt stofskifte (hypotyreose), kræft, blodmangel (anæmier), kronisk infektion
Angst, som er generel og vedvarende, men ikke begrænset til nogen bestemt situation eller omstændighed. Man siger, at angsten er "fritflydende"
De centrale symptomer veksler, men omfatter klager over vedvarende nervøsitet, skælven, spændinger i musklerne, sveden, træthed, hjertebanken, svimmelhed og ubehag i maven. Personen udtrykker ofte frygt for, at han/hun selv eller en slægtning snart vil blive syg eller udsat for en ulykke
Er normale reaktioner, som skelnes fra depression ved at tristheden og tankerne godt kan afledes. Ved depression er stemningslejet derimod nedsat, man er nedtrykt og glædesløs i alle situationer
Kan gå over i depression, hvis man ikke gradvist får det bedre
Sjældne årsager
Som kan kræve behandling
Dystymi
Er kronisk sænket stemningsleje af flere års varighed. Forekomsten er ca. 1% til enhver tid i befolkningen
Symptomerne er ikke tilstrækkelig alvorlige eller langvarige, til at diagnosen lettere, moderat eller svær depressiv lidelse kan stilles
Effekt af behandling med antidepressiv medicin er usikker
Hvad kan jeg selv gøre?
Forsøg at leve et regelmæssigt liv. Spis sund kost og undgå overdreven brug af alkohol
Sørg for at være fysisk aktiv. Motion og fysisk aktivitet kan i nogen grad lindre depressive symptomer. Der er ikke bestemte typer af motion, som virker bedre end andre. Om muligt er det en god idé at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen og gerne med så høj intensitet, at det bliver svært at tale. Det kan desuden være en fordel at vælge de former for motion, som man kan dyrke sammen med andre, da dette også kan have positiv effekt på symptomerne ved depression
Inddrag dine nærmeste. Det er vigtigt, at dine nærmeste viser en støttende og optimistisk holdning
Kontakt din egen læge hvis du har en depressionsfølelse, som hæmmer de daglige aktiviteter, eller som har varet i længere tid
Kontakt læge med det samme hvis du har udtalte selvmordstanker eller uvirkelige forestillinger eller sanseoplevelser
Kan det være depression?
Erkend at dine symptomer kan være tegn på depression. Forsøg at opretholde din hverdag ved at lægge et ugeskema med planlagte aktiviteter
Kontakt egen læge
Jo før du får behandling, jo hurtigere vil den hjælpe dig
Kontakt læge med det samme
Hvis depressionen er svær, kan der være behov for at blive indlagt på psykiatrisk afdeling
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Hvad vil lægen gerne vide:
Hvor længe har generne varet?
Er depressionsfølelsen konstant, eller kommer den i perioder?
Har du haft mange tidligere episoder?
Har andre i familien haft depression?
Hvilke gener har du?
Træthed?
Besvær med at koncentrere dig?
Tristhed?
Problemer med at sove?
Ændret appetit?
En følelse af at det hele er uoverkommeligt?
Smerter?
Har du været udsat for en alvorlig hændelse i dit liv?
Lider du af søvnløshed?
Har du tanker om selvmord?
Hvordan fungerer du i det daglige? På arbejde? Hjemme? Sammen med venner?
Har du oplevet at være usædvanlig opstemt? Har andre ment, at du har været det?
Drikker du mere alkohol end normalt?
Bruger du vanedannende medicin?
Lægeundersøgelsen
Lægen vil vurdere
Graden af depression
Om der er tegn til alvorlig sindssygdom
Hvilke konsekvenser depressionen har for dig
Ved behov for at udelukke kropslig sygdom foretager lægen en undersøgelse af kroppen
Andre undersøgelser
Lægen vil i mange tilfælde forsøge at måle "graden af depression" ved at stille dig spørgsmål hentet fra et spørgeskema
Hvis der er behov for at udelukke sygdom i kroppen, vil man få taget forskellige blodprøver
Henvisning til specialist eller psykiatrisk afdeling
De fleste med depressionsfølelse kan behandles af deres egen læge
Hvis man er usikker på, hvad årsagen kan være, og har man fremtrædende gener, bør man kontakte læge
Ved svær depression eller depression, som ikke bedres med behandling, vil man blive henvist til psykiater eller psykolog
Undtagelsesvis kan det være nødvendigt at blive indlagt på psykiatrisk afdeling
