Fysiske gener og psykisk belastning

Lars Vedel Kessing

Speciallæge

Fakta

  • Fysiske gener kan hænge sammen med psykisk belastning

  • Symptomerne kan være meget udtalte og påvirke dagligdagen

  • Det er vigtigt at udelukke fysisk sygdom. For mange kan en sådan afklaring være en hjælp

  • Nogle kan have gavn af psykologisk hjælp, fx kognitiv terapi

Hvad er fysiske gener ved psykisk belastning?

  • Fysiske symptomer kan hænge sammen med psykisk belastning. På fagsprog kaldes det somatisering

  • Lægen kan ikke påvise en fysisk forklaring, som i tilstrækkelig grad forklarer symptomerne

  • Tilstanden er nært knyttet til angst for sygdom, også kaldet helbredsangst, hvor man opfatter små gener som tegn på alvorlig sygdom i kroppen

  • Ved somatoforme lidelser er man bekymret over symptomerne og deres betydning

Forekomst

Tilstanden (somatisering) er meget almindelig både hos personer uden fysisk sygdom, hos personer med fysisk sygdom og hos personer med nogle psykiske lidelser.

Hvilke årsager kan der være?

Først skal lægen undersøge, om symptomerne kan skyldes en sygdom i kroppen. Hvis det ikke er tilfældet, kan der være andre forklaringer på symptomerne.

Typiske årsager

Sjældne årsager

  • Skizofreni

    • Personer, der lider af skizofreni har en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på. De har ofte hallucinationer og uvirkelige forestillinger (vrangforestillinger), forstyrrelser i tanker og sprog, og vanskeligheder med socialt samvær 

  • Paranoide lidelser

    • Forstyrrelser af personligheden, præget af:

      • mistænksomhed

      • mistillid

      • fjendtlighed

      • mistro

      • følsomhed over for krænkelser

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Overvej, om stress, bekymringer eller andre psykiske belastninger kan have betydning for symptomerne     

  • Overvej, om det kunne være en hjælp at tale med en psykolog om symptomerne

  • Prøv at undgå at søge information om symptomer på internettet, hvis du allerede har talt med din læge 

Hvornår bør jeg søge læge?

Hvis dine symptomer er nye, ændrer karakter eller bliver væsentligt værre, bør du kontakte lægen.

Hvis din læge allerede har undersøgt dig og vurderet, at symptomerne ikke skyldes fysisk sygdom, vil yderligere undersøgelser ofte ikke være nødvendige.

Det kan være en god idé at aftale med lægen, hvordan du skal forholde dig til symptomerne fremover. Nogle kan også have gavn af hjælp fra en psykolog.


Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Lægen vil ofte spørge om:

  • Hvilke sygdomme har du tidligere haft?

  • Hvilke undersøgelser har du været igennem i den senere tid?

  • Har du tidligere haft lignende symptomer?

  • Er du bekymret for, om symptomerne skyldes sygdom?

  • Er der psykiske eller sociale belastninger, som kan have betydning for dine symptomer eller bekymringerne?

Undersøgelse hos lægen

  • Lægen skal undersøge, om der er en fysisk forklaring på generne

  • Lægen skal også vurdere, om psykiske forhold spiller en rolle

  • Tidlig afklaring kan modvirke, at symptomerne bliver langvarige

Flere undersøgelser

Mange, der har fysiske symptomer med psykiske årsager, går hyppigt til læge. Ofte kommer de tilbage med de samme symptomer. Når lægen har udelukket fysisk sygdom, er det ofte ikke nødvendigt at gentage tidligere undersøgelser.

Henvisning til specialist eller hospital

Henvisning til specialist eller hospital er sjældent nødvendig.

Lægen kan sammen med dig lægge en plan for, hvordan du bedst forholder dig til symptomerne fremover.

Hvis symptomerne varer ved eller fylder meget i hverdagen, kan man have gavn af hjælp fra en psykolog. Det kan fx være i form af kognitiv adfærdsterapi, hvor man fokuserer på at ændre aktuelle tanke- og adfærdsmønstre.

Kilder

Fagmedarbejdere

Lars Vedel Kessing

Prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center København

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen