Træthed - en oversigt

Lars Vedel Kessing

speciallæge

Fakta

  • Træthed er ikke et veldefineret begreb og har forskellig betydning fra person til person
  • Træthed er et problem hos op til 10 % af dem, der går til læge
  • Psykiske lidelser er den hyppigste årsag til træthed
  • Fysisk sygdom findes hos 20-25 % af patienter med træthed 

Hvad er træthed?

Træthed er ikke et veldefineret begreb. Træthed kan betyde noget forskelligt fra person til person.

Forekomst

Træthed er en gene hos op til 10 % af dem, der går til lægen. Det er ofte bekymringer for, at man har en fysisk sygdom, der fører til, at man søger læge. Lægens udfordring er at vurdere, om trætheden er et tidligt tegn på en fysisk sygdom, eller om det skyldes psykiske forhold.

  • Psykiske lidelser er den hyppigste årsag og bliver påvist hos op til 60 % af dem, der går til læge pga. træthed 
  • Almindelig stress i hverdagen er hyppigst
  • Depression og angst kan også ofte føre træthed med sig
  • Fysisk (kropslig) sygdom bliver fundet hos 20-25 % af dem, der søger læge for træthed

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

Livskriser

  • Udbrændthed
  • Skilsmisser
  • Sygdom i familie eller lignende

Angstsygdomme

Vedvarende nervøsitet og fysiske symptomer:

  • Rysten
  • Spændinger i musklerne
  • Tendens til sved
  • Træthed
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Ondt i maven
  • Ofte knytter det sig til en vanskelig livssituation eller tidligere oplevelser
  • Ofte angst for fysisk sygdom

Depression

  • Ved typisk milde, moderate eller alvorlige depressive episoder lider man af tristhed/håbløshed, nedsat energi- og aktivitetsniveau
  • Evnen til at glæde sig, føle interesse og at koncentrere sig er nedsat
  • En udtalt træthed er almindelig, selv efter den mindste anstrengelse
  • Nogle gange er søvnen forstyrret, og appetitten er nedsat

Søvnforstyrrelser

  • Hvis man sover dårligt og får for lidt søvn, er man uoplagt om dagen
  • Personer med søvnapnø er særligt plagede. Søvnapnøe forekommer først og fremmest hos overvægtige, midaldrende mænd.
  • Ved søvnapnø har man stærk snorken og perioder, hvor man holder op med at trække vejret, mens man sover. Trangen til at sove om dagen er større

Infektionssygdomme

  • Det er ofte ufarlige virusinfektioner i luftvejene og fordøjelseskanalen, der går over af sig selv
  • I nogle tilfælde er der tale om langtrukne infektioner hos patienter med KOL og ved bihulebetændelse

Lav blodprocent (anæmi)

  • Blodprocenten kan være nedsat af mange forskellige årsager
  • Man føler sig træt og slap og har nedsat evne til at præstere fysisk
  • Man ser bleg ud

Diabetes mellitus type 1

  • En tilstand, der som regel opstår før 40-årsalderen
  • Den opstår tilsyneladende akut med
    • Påvirket almentilstand
    • Øget vandladning - man tisser mere
    • Tørst 
    • Man taber sig

Diabetes mellitus type 2

  • De fleste er over 65 år, men i Danmark er man i gennemsnit 55 år gammel, når diagnosen bliver stillet
  • Symptomerne kan være vage
    • Træthed
    • Uoplagthed
    • Manglende initiativ
    • Tristhed
  • Typiske symptomer
    • Tørst
    • Vægttab
    • Kløe eller svampeinfektioner i skridtet

Lavt stofskifte (hypotyreose)

  • Forekommer oftest blandt midaldrende og ældre kvinder
  • Typiske symptomer
    • Manglende initiativ
    • Man fryser mere
    • Smerter i musklerne
    • Større behov for søvn
    • Vægtstigning (normalt moderat)
    • Forstoppelse
    • Svimmelhed
    • Prikkende fornemmelser i hænderne
    • Hårtab
    • Hæshed

Kronisk hjertesvigt

  • Forekommer mest hos ældre mennesker med kendt hjertesygdom
  • Mest almindelige symptomer
    • Slaphed
    • Nedsat kondition
    • Hoste
    • Hjertebanken
    • Man bliver forpustet
      • ved mindre anstrengelser
      • når man ligger fladt
      • som anfald om natten

Polymyalgia reumatica (muskelgigt)

  • En betændelse i små blodårer og i muskulaturen
  • Forekommer hos personer over 50 år
  • Mest typisk er muskelsmerter fra sæde- og skuldermuskulatur og nedsat evne til at bevæge sig
  • Nogle kan 
    • Blive påfaldende mentalt forandret
    • Virke træge
    • Blive let trætte
    • Have problemer med at koncentrere sig

Kronisk træthedssyndrom

Kræftsygdom

Kronisk nyresygdom 

Bivirkninger af medicin

  • Gælder specielt nervemedicin og beroligende medicin

Overforbrug af alkohol eller brug af narkotiske stoffer

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Prøv at få balance i dit liv fysisk og psykisk i forhold til de opgaver, du engagerer dig i

Kontakt egen læge

  • Langvarig træthed over flere uger bør vurderes af en læge
  • Hvis sammenhængen med stress eller psykisk lidelse er åbenlys, kan man vente lidt med at kontakte lægen

Kontakt læge med det samme

  • Hvis du akut bliver påfaldende træt og samtidig får andre akutte symptomer

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål som lægen gerne vil vide noget om:

  • Hvad tror du selv er årsagen?
  • Er der udløsende faktorer?
  • Hvordan viser trætheden sig?
    • Er den konstant eller i perioder?
    • Hvor længe har trætheden varet?
  • Udlandsrejser?
  • Kan du have pådraget dig en infektion?
  • Har du andre symptomer eller gener?
  • Har du problemer hjemme, på jobbet eller økonomisk?
  • Er der for nyligt sket noget dramatisk i dit liv?
  • Sover du godt?
  • Snorker du meget og sover uroligt?
  • Har du synlig blødning, f.eks. i afføringen eller kraftige menstruationer?
  • Er der arvelige stofskiftesygdomme i din familie?

Lægeundersøgelse

Træthed er et såkaldt uspecifikt symptom og kan skyldes næsten hvad som helst. Selv om træthed oftest har ufarlige forklaringer, vil lægen i de fleste tilfælde foretage en generel undersøgelse af kroppen.

Andre undersøgelser

Hvis der ikke er en åbenlys psykisk eller social forklaring på trætheden, vil lægen som regel tage en del blodprøver for at se, om trætheden kan skyldes fysisk sygdom. Behovet for yderligere undersøgelser afhænger af, hvilken mistanke sygehistorien, lægens undersøgelse og blodprøverne giver.

Henvisning til specialist eller sygehus

Afhænger af sygdom og symptomer.

Kilder

Fagmedarbejdere

Lars Vedel Kessing

prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen