Hvad er tvangstanker og tvangshandlinger?
Tvangstanker er uønskede, påtrængende, gentagne og uimodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser. De kan opleves som skræmmende og truende.
Tvangshandlinger er handlinger, en person føler sig tvunget at udføre, selv om de egentlig ikke er nødvendige.
Tvangshandlingerne mindsker følelsen af ubehag og angst, som personen har i forskellige situationer. Vasketvang mindsker fx ubehag eller angst for at føle sig beskidt.
Hvordan stilles diagnosen?
Mennesker med tvangstanker og tvangshandlinger føler sig ikke respekteret og afvist. De tror, de er de eneste, der har problemerne, og de føler sig sære. Derfor er det ikke let for dem at fortælle om det.
De søger ofte læge med andre problemer. Følgende tre spørgsmål kan vise, om personen lider af en tvangslidelse:
- Synes du selv, at du vasker dig unødvendigt meget?
- Synes du selv, at du skal kontrollere døre, låse, mm. unødvendigt meget?
- Har du påtrængende tanker med ubehageligt indhold, som er vanskelige at slippe af med?
Hvad kan årsagen være?
Hyppige årsager
Tvangstanker og/eller tvangshandlinger
Personen prøver at undertrykke eller ignorere tankerne og er klar over, at tankerne er personens egne. Handlingerne udføres for at dulme ubehag eller angst. Personen ved, at tankerne eller handlingerne er overdrevne eller urimelige.
Tvangstanker og -handlinger er ubehagelige og tidskrævende. De kan forstyrre daglige rutiner, arbejdsliv eller de normale sociale aktiviteter og forholdet til andre mennesker.
Det er normalt, at personer med tvangslidelser har fobier. De undgår situationer som udløser tvangstankerne eller tvangshandlinger. Det typiske for den, der lider af tvangslidelsen er, at angsten bliver mindre, når tvangshandlingen er blevet udført.
Fobiske angstlidelser
Det er en gruppe lidelser, hvor angst hovedsagelig opstår i bestemte situationer, som normalt ikke indebærer en reel fare. Derfor undgår personen typisk disse situationer eller gennemlever dem med frygt.
Bekymringerne kan være knyttet til enkelte symptomer som hjertebanken eller følelsen af at skulle besvime. De er ofte forbundet med frygt for at dø, miste kontrol eller blive sindssyg. Tanken om at gå ind i en fobisk situation fremkalder normalt forventning af angst. Hvis man undgår situationen, bliver angsten mindre.
Depression
Depression forekommer hyppigt sammen med tvangssymptomer og tvangslidelser. Den er præget af:
- Nedtrykthed
- Bekymring
- Indre uro
- Træthed
- Tab af energi
Sjældne årsager
Skizofreni
Personer, der lider af skizofreni har en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på. Klar bevidsthed og intellektuel kapacitet er som regel uændret.
En person med skizofreni har ofte hallucinationer og uvirkelige forestillinger (vrangforestillinger), forstyrrelser i tanker og sprog, og vanskeligheder med socialt samvær.
Gilles de la Tourettes syndrom (TS)
Tvangssymptomer forekommer oftere ved TS. Sygdommen er præget af:
- Ufrivillige tics - rykninger
- Ufrivillige lyde - grynten
- Koprolali - råb af tabu-ord med høj røst, ofte med seksuelt indhold
Hvad kan jeg selv gøre?- I lettere tilfælde af tvangstanker eller -handlinger, hvor symptomerne ikke er forbundet med væsentlig handicap eller ubehag, er der ikke grund til at søge behandling
|
Kontakt egen læge- Tvangstanker og -handlinger, som hæmmer ens livsførelse, bør føre til, at man kontakter læge
|
Kontakt læge med det samme- Hvis man ikke længere kan styre sine tvangstanker og -handlinger og er bange for at skade sig selv eller andre, bør man kontakte læge med det samme.
|
I lettere tilfælde
Ofte vil symptomerne udvikle sig, hvis man er stresset eller belastet og lette, når det er ovre.
Når ens liv hæmmes
Lægen kan hjælpe med udredning, diagnose og behandling.
Akut
Der er ikke grund til akut henvendelse.
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Spørgsmål lægen gerne vil vide mere om:
- Hvor længe har tilstanden varet?
- Har du den sidste måned brugt mere end en time om dagen på at gentage handlinger som at vaske hænder eller at tjekke kogeplader, eller på tanker med at tælle eller gentage ord?
- Har du sidste måned været plaget af tanker, billeder eller impulser, som du synes er frastødende, plagsomme eller påtrængende, og som kommer tilbage, selv om du prøver at få dem til at forsvinde?
- Omfang og sværhedsgrad
- Hvor ofte og i hvilken grad bliver du hæmmet i din hverdag?
- Er der sket en forværring over tid?
- Er du deprimeret, har tvangstankerne et depressivt indhold?
- I hvor stor grad er du handicappet af tidsrøvende ritualer og tankerækker eller af begrænsninger, som sygdommen sætter, fx undgår offentlige steder, etc.?
Lægeundersøgelse
Lægen vil bedømme omfanget af tilstanden, og hvor alvorlig den er.
Andre undersøgelser
Andre undersøgelser er som regel ikke nødvendige.
Henvisning til specialist eller sygehus
Hvis man har udtalte tvangstanker/tvangshandlinger, vil din læge overveje at henvise dig til en psykiater, en psykolog eller evt. til en angst- og OCD-klinik. Man bør kontakte en læge, hvis man er usikkerhed på, hvad årsagen kan være og hvis man har fremtrædende gener.
Hvor hyppige er tvangstanker og tvangshandlinger?
- Lette grader af tvangshandlinger: 15-30 %
- Alvorlige og invaliderende tilfælde: 2-3 %
- Forekommer lige ofte hos mænd og kvinder
- De fleste tilfælde opstår i 20-årsalderen, men det kan begynde i barndommen