Uro, forvirring

Hvad er uro og forvirring?

• Uro og forvirring er en tilstand, hvor man har svært ved at orientere sig i tid, sted, situation og/eller egne oplysninger
• Bevidstheden er påvirket og skifter hurtigt
• Hukommelsen er svækket
• Hallucinationer, flygtige vrangforestillinger og illusioner forekommer ofte sammen med uro og forvirring
• Uro kan opleves af personen selv og/eller være synlig for andre i form af psykisk og/eller fysisk uro
• Forvirring udvikler sig som regel hurtigt. Det kan være over timer eller få dage. Men den kan også komme mere gradvist

Hvor hyppigt er det?

Uro og forvirring bliver hyppigere med alderen. Det kan være, hvis personen har en sygdom eller er i en behandling, der kan påvirke centralnervesystemet, som fx ved demens.

Uro og forvirring forekommer ofte hos personer indlagt på sygehuse i forbindelse med alvorlig sygdom, men det ses mindre hyppigt hos den praktiserende læge. Hos yngre raske mennesker skyldes forvirring ofte abstinenser ved misbrug.

Vigtige tegn

Hvis man har symptomer som uro, hallucinationer og vrangforestillinger, er der tale om en alvorlig psykisk sygdom. Det er et tegn på alvorlig svigt i centralnervesystemets funktion, der kræver at man bliver hurtigt undersøgt og behandlet.

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

Demens

• Forekommer typisk hos ældre mennesker og udvikler sig over længere tid
• Der sker et gradvist tab af intellektuelle evner og hukommelse
• Tidlige tegn:
  • Mangel på initiativ
  • Tab af arbejdslyst
  • Forsømme rutineopgaver
  • Man bliver tiltagende glemsom
• Senere tegn er:
  • Tab af koncentration
  • Manglende evne til at deltage i diskussioner
  • Småting bliver genstand for urimelige store bekymringer
  • Personen er altid optaget af de samme ting
  • Graden af vågenhed er ikke påvirket

Akut rus

• Alkohol
• Hallucinationer mens personen er vågen (LSD, cannabis, psilocybin svampe, ecstasy)

Panikangst

Anfald af alvorlig angst (panik) der vender tilbage og ikke er knyttet til bestemte situationer eller omstændigheder. De er derfor er uforudsigelige.

• Som ved andre angstlidelser er de centrale symptomer:
  • Pludselig hjertebanken
  • Smerter i brystet
  • Fornemmelse af kvælning
  • Svimmelhed
  • Oplevelse af uvirkelighed
  • Der opstår også ofte en frygt for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg

Abstinensdelir

Det er en gruppe symptomer af forskellig sammensætning og alvor. Symptomerne kommer, når man holder op med at tage et stof, der påvirker psyken, efter at have taget det i en periode, fx ved misbrug af alkohol, benzodiazepiner og morfika.

Forløbet er tidsbegrænset og afhænger af stoffet og dosis. Symptomerne kan være kramper - ofte kombineret med grov rysten og synshallucinationer. Andre tegn på misbrug er ofte tilstede.

Akut eller forbigående sindsforvirring (psykose)

• Det er en uensartet gruppe sygdomme, som er kendetegnet af akutte psykotiske symptomer som:
  • Vrangforestillinger
  • Hallucinationer
  • Uvirkelige oplevelser
  • Unormal adfærd

Personen kan være rådvild og forvirret. Desorientering omkring tid, sted og egen person varer som regel ikke så længe. Tilstanden er ofte helbredt indenfor få måneder, uger eller dage. Hvis den varer længere end 2-3 måneder, vil lægen ændre diagnosen.

I nogle tilfælde kan den være forbundet med belastende hændelser, der er sket en til to uger før.

Mani uden psykose

Personens stemning er løftet i en grad, der ikke står i forhold til den syges situation. Den kan variere fra bekymringsløs munterhed til næsten ukontrolleret opstemthed.

Opstemtheden er ledsaget af øget energi. Det fører til overaktivitet, taletrang og nedsat behov for søvn. Opmærksomheden kan ikke holdes fast, og personen lader sig let distrahere. Selvfølelsen er ofte stor med overdreven selvtillid. Tab af hæmninger kan føre til adfærd, der er letsindig, dumdristig eller upassende - atypisk for personen.

Mani med psykotiske symptomer

• Som beskrevet ovenfor. Endvidere kommer:
  • Vrangforestillinger - som regel storhedsforestillinger
  • Hallucinationer - hører fx stemmer
  • Løftet stemningsleje
  • Overdreven fysisk aktivitet og tankeflugt - personen kan være uforståelig eller utilgængelig for normal kommunikation

Medicinbivirkning

Mange lægemidler kan bidrage til forvirring - alene eller i kombination med anden medicin. Der er en større risiko, hvis ens almene tilstand eller intellektuelle funktioner i forvejen er svækket.

Sjældne årsager som kræver hurtig behandling

Lavt blodsukker (hypoglykæmi)

• Lavt blodsukker hos en person med diabetes kan give akut uro og forvirring

Hjernehindebetændelse (meningitis)

• Sjælden, men meget alvorlig tilstand
• Skal overvejes ved alle uklare tilstande med akut påvirket almentilstand, udslæt og feber
• Symptomerne:
  • Hovedpine
  • Feber
  • Påvirket almentilstand
  • Små hudblødninger, der ikke lader sig trykke væk med et glas
  • Nakkestivhed

Slagtilfælde (apopleksi)

Tilstanden kan opstå i løbet af minutter (normalt hjerneblødning) eller minutter til timer (blodprop lokalt i et blodkar i hjernen). Symptomer varierer med hensyn til placering og alvorlighed.

Subaraknoidalblødning

• Blødning fra udposning på blodåre, forekommer ofte hos yngre mennesker
  • Den kan give pludselig hovedpine, ofte i nakken - hovedpinen opleves som skærende, sprængende
  • Ledsagende symptomer:
    • Nakkestivhed
    • Kvalme
    • Opkast

Kronisk subduralt hæmatom

• Forekommer særlig blandt ældre og personer med alkoholoverforbrug, og opstår i dage til uger efter slag mod hovedet
• Normalt sker der en gradvis reduktion af mentale funktioner
• Andre symptomer:
  • Hovedpine
  • Tendens til at falde
  • Sløret bevidsthed
  • Lammelser

Akut subduralt hæmatom

• Blødning indenfor den hårde hjernehinde, der som regel skyldes et slag mod hovedet
• Symptomer:
  • Hovedpine
  • Forvirring
  • Sløret bevidsthed
  • Kramper

Hjernesvulst

• Tilstanden udvikler sig gerne langsomt
• Tidlige symptomer:
  • Epileptiske anfald
  • Langsomt indsættende lammelser og talebesvær
• Andre, ofte senere symptomer:
  • Kvalme
  • Opkast
  • Svimmelhed
  • Lammelser af hjernenerve
  • Forandring af personlighed
  • Forvirring

Epilepsi

• Omfatter et bredt spekter af tilstande, som skyldes forstyrrelser af funktioner i hjernen
• Generaliseret epilepsi indebærer et generelt krampeanfald med tab af bevidsthed
• Partiel epilepsi er afgrænsede eller lokaliserede anfald uden væsentlig tab af bevidsthed
• Mellem anfald fungerer disse personer ofte normalt

Hjælp den syge

I en situation med uro og forvirring er den syge ikke i stand til at tage vare på sig selv. Familie og pårørende skal hjælpe og sørge for lægetilsyn.

Ved lettere tilfælde og ved langvarig uro og forvirring hos ældre

Ofte kan egen læge stille en diagnose og behandle.

Akut opstået uro og forvirring

Ved akut opstået uro og forvirring er det nødvendigt umiddelbart at blive behandlet af læge. Kontakt lægevagt eller skadestue.

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

• Hvor længe har tilstanden varet?
• Hvordan har tilstanden udviklet sig?
• Har den syge diabetes?
• Bruger den syge fast medicin?
• Kan tilstanden skyldes abstinens efter langvarigt misbrug af alkohol?
• Har den syge været udsat for ekstreme psykisk eller fysisk belastninger umiddelbart inden?
• Hvordan er den syges psykiske helbred?
  • Har vedkommende tidligere haft psykiske lidelser?
  • Er der hallucinationer eller vrangforestillinger?
• Kan den syge have en selvpåført forgiftning? Narkotika?

Lægeundersøgelse

Uro med forvirring er et uspecifikt symptom på alvorlig forstyrrelse af centralnervesystemet. Tilstanden er som regel forbigående uanset årsag. Årsagen er derfor normalt akut. Undersøgelsen skal afklare, hvor den syge person skal indlægges.

• Lægen vil undersøge kroppen grundigt. Der lægges særlig vægt på:
  • Personens almene tilstand, temperatur, blodtryk, puls
  • Stivhed i nakkeryg, hudblødninger
  • Hjerte- og lungestatus
  • Undersøgelse af nervesystemet, herunder pupillerne

Andre undersøgelser

En lang række undersøgelser vil blive udført på hospital.

Henvisning til specialist eller hospital

Akut uro og forvirring vil i de fleste tilfælde kræve, at man bliver akut indlagt på hospital for at finde forklaringen og for at give nødvendig behandling.

Personer, som man formoder har demens, vil kun undtagelsesvis blive henvist til en fagspecialist. De fleste vil kunne blive behandlet af en praktiserende læge.