Vrangforestillinger

Lars Vedel Kessing

speciallæge

Fakta

  • Vrangforestlllinger er urigtige forestillinger, som man er overbevist er sande, men som ingen andre deler
  • De er hyppige ved f.eks. skizofreni og andre psykoser
  • Når man har vrangforestillinger, har man behov for at blive behandlet af læge hurtigt - ofte under indlæggelse.
  • Såfremt patienten er kendt med demens, kan patienten med fordel først vurderes af kendt personale/egen læge

Hvad er vrangforestillinger?

Definition

  • En person med vrangforestillinger har en forkert opfattelse af den ydre verden, som ikke kan ændres
  • Den syge person er overbevist om, at den er sand

Forekomst

Vrangforestillinger forekommer ofte ved alvorlige psykiske sygdomme som f.eks.

  • demens
  • delirium
  • skizofreni
  • andre psykoser
  • mani
  • svær depression

Vigtige forhold

Den syge har ofte en sygdom, der kræver behandling. I mange tilfælde er den syge uenig i dette og vil hverken indlægges eller behandles. 

  • Personen kan være til fare for sig selv, nogle gange også for andre
  • Personen kan miste muligheden for nødvendig behandling

Behandlingen afhænger af diagnosen.

Sygehistorien er det vigtigste hjælpemiddel, for at lægen kan stille diagnosen.

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

Demenstilstande

  • Man skelner mellem forskellige typer demenstilstande, men den mest almindelige er Alzheimer's demens
  • Tilstanden forekommer hos ældre, men undtagelsesvis så tidligt som i 50-60-årsalderen
  • Der indtræder et gradvist tab af intellektuel evne og hukommelse
  • Tidlige tegn:
    • Mangel på initiativ
    • Tab af arbejdslyst
    • Man overser rutineopgaver
    • Tiltagende glemsomhed
  • Senere tegn:
    • Tab af koncentration
    • Manglende evne til at deltage i diskussioner
    • Petitesser bliver genstand for urimelige store bekymringer
    • Personen gentager sig selv i tale, adfærd og tanker
  • Graden af vågenhed er ikke påvirket
Skizofreni
  • Personer, der lider af skizofreni har en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på
  • Klar bevidsthed og intellektuel kapacitet er som regel uændret
  • Der er ofte hallucinationer og uvirkelige forestillinger (vrangforestillinger), forstyrrelser i tanker og sprog, og vanskeligheder med socialt samvær 

Paranoid psykose

  • Sygdommen er kendetegnet af enten en enkeltstående vrangforestilling eller et sæt af beslægtede vrangforestillinger. De er normalt længerevarende og nogle gange livsvarige
  • Vrangforestillingernes indhold varierer stærkt. Typisk indhold kan være:
    • Forfølgelse
    • Storhedsfølelse
    • Jalousi
    • Kværulans
    • Forgiftning
    • Smitte
    • Sygdom

Delirium

  • Akut rus med alkohol eller narkotiske stoffer. Evt. efter afbrydelse af længere periode med et stort forbrug af alkohol
    • Akut sindsforvirring med desorientering
    • Tankeforstyrrelser
    • Hallucinationer
  • Personen husker efterfølgende ingenting af, hvad som er sket
  • Ofte udtalte kropslige symptomer:
    • Rystelser
    • Sveden
    • Kvalme og opkast
    • Angst og irritabilitet
    • Søvnløshed
    • Høj puls
    • Højt blodtryk
    • Udvidede pupiller
    • Sveden
  • Gennemsnitlig varighed er en uge

Depression

  • Patienten er i udgangspunktet alvorligt deprimeret, og det hænder da, at der kan opstå symptomer som vrangforestillinger
  • Ved psykotiske depressioner er vrangforestillingerne ofte af dyster natur

Mani med psykotiske symptomer

  • Humøret er løftet, i en grad der ikke harmonerer med den syges situation. Det kan variere fra bekymringsløs jovialitet til næsten ukontrollereret opstemthed
  • Opstemtheden ledsages af øget energi. Det fører til:
    • overaktivitet
    • taletrang
    • nedsat behov for søvn
  • Opmærksomheden kan ikke holdes fast. Personen lader sig let distrahere
  • Selvfølelsen er ofte øget, med storhedsforestillinger og overdreven selvtillid
  • Tab af normale sociale hæmninger kan føre til adfærd, der er letsindig, dumdristig eller upassende og atypisk for personen
  • Vrangforestillinger - typisk storhedsforestillinger- eller hallucinationer - typisk om stemmer, der taler direkte til den syge - er til stede

Sjældne årsager

Hjernebetændelse

  • Er en meget usædvanlig årsag til vrangforestillinger
  • De hyppigste symptomer er
    • feber
    • hovedpine
    • epileptiske anfald
    • forvirring
  • Lammelser og talebesvær kan også forekomme

Hjernesvulst

  • Opstår typisk med helt andre symptomer og tegn - ofte i form af nedsat kraft, følelse og funktion i dele af kroppen
  • Symptomerne vil variere med, hvor i hjernen svulsten sidder
  • Et eller flere af de følgende sene symptomer kan opleves:
    • Hovedpine som er specielt fremtrædende om natten og i liggende stilling
    • Kvalme og opkast
    • Synsforstyrrelser
    • Epileptiske anfald
    • Tale- og bevægelsesbesvær
    • Unormal træthed
    • Psykiske forandringer

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Vær rolig og fornuftig, forsøg at korrigere den syge i mild grad. Der kommer sjældent noget godt ud af at diskutere realiteterne i den syges vrangforestillinger
  • Ellers er det vigtigste, at du kontakter en læge

Kontakt egen læge

  • Vrangforestillinger er tegn på alvorlig psykisk sygdom. Den syge behøver snarlig behandling

Kontakt læge med det samme

  • Jo før des bedre, især hvis der ikke er f.eks. kendt demenssygdom hos patient 

Nogle gange kan egen læge hjælpe

  • Men der er kan være behov for psykiatrisk hjælp

Få psykiatrisk hjælp

  • Kontakt til egen læge/lægevagt eller psykiatrisk modtagelse snarest muligt

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

  • Hvor længe har tilstanden varet?
  • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
  • Har den syge haft lignende gener før?
  • Har den syge andre sygdomme?
  • Bruger den syge fast medicin?
  • Kan tilstanden skyldes abstinens efter langvarigt misbrug af alkohol?
  • Har den syge været udsat for ekstreme psykiske eller fysiske belastninger, umiddelbart før symptomerne opstod første gang?
  • Har den syge været deprimeret forud for de aktuelle gener?
  • Kan den syge have en selvpåført forgiftning? Narkotika?

Lægeundersøgelsen

Vrangforestillinger tyder på en alvorlig sygdom. Det vil alligevel være naturligt, at lægen foretager en undersøgelse for at udelukke kropslig sygdom. Muligvis vil lægen tage nogle få blodprøver.

Andre undersøgelser

Hvis dette er den syge persons første indlæggelse for alvorlig sindslidelse, vil der ofte blive foretaget CT- eller MR skanning af hjernen.

Henvisning til specialist eller hospital

Vrangforestillinger vil i de fleste tilfælde kræve, at man skal indlægges akut på en psykiatrisk afdeling. Her vil man prøve at finde forklaringen og give den nødvendige behandling.

Kilder

Fagmedarbejdere

Lars Vedel Kessing

prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen