Sukker er et kulhydrat. Det kan forekomme naturligt som i frugt (frugtsukker) og i mælkeprodukter (mælkesukker), men fås også som tilsat sukker (strøsukker).
Sukker bidrager ikke med noget, som kroppen mangler, og derfor omtales tilsat sukker som "tomme kalorier". Det skyldes, at sukker indeholder kalorier, men blot ubetydelige mængder af vitaminer og mineraler. Sukker kan du opfatte som en nydelsesvare, der skal indtages i begrænset mængde. Frugtsukker og mælkesukker regnes ikke for "tomme kalorier", da de har følgeskab af sunde næringsstoffer, vitaminer og mineraler fra frugt og mælk.
Der findes mange former for sukker fx rørsukker, brun farin, flormelis, perlesukker, honning, sirup og mange flere. Det er dog fuldstændigt underordnet, hvilken type sukker du vælger, da alle former for sukker indeholder det samme antal kalorier og vil have samme negative effekt på kroppen.
I Danmark lyder anbefalingen på maksimalt at spise 10 energiprocent (E %) fra tilsat sukker. 10 E % svarer til:
Frugtsukker og mælkesukker regnes ikke med i de 10 E%.
Mange børn og en del voksne i Danmark spiser for meget sukker. DTU opgjorde i 2022 danskernes indkøb af slik, is, chokolade, dessert og kager til 35 kg. og 127 liter sodavand per dansker per år. Hvilket ligger langt over anbefalingen.
Udover en hurtig og kortvarig energitilførsel, så bidrager tilsat sukker ikke til vores sundhed. Tilsat sukker har en ringe mæthedseffekt og er derfor nemt at spise i store mængder.
Indtag af større mængder tilsat sukker kan føre til overspisning med risiko for overvægt. Overspisning sker, når dit kalorieindtag overstiger dit energiforbrug. Med andre ord: du kan nemt komme til at spise eller drikke flere kalorier fra sukker, end du kan forbrænde. Dagens samlede overskud af kalorier vil sætte sig på kroppen som fedt.
Sukker nedbrydes og optages hurtigt i kroppen. Det giver kroppen en hurtig blodsukkerstigning, efterfulgt af et hurtigt blodsukkerfald. En stor blodsukkerstigning og et efterfølgende blodsukkerfald kan føre til træthed.
Indtages større mængder tilsat sukker uden anden mad, fx en pose slik eller sodavand, kan kroppen opleve store udsving i blodsukkeret. Bruger du derimod kun lidt strøsukker på dine fiberrige havregryn om morgenen, vil du opleve et mere stabilt blodsukker. Det handler om mængder. Et stabilt blodsukker bidrager til en bedre mæthed, mere stabil energi og mindre træthed.
Har den samlede kost et højt indhold af tilsat sukker, det vil sige mere end 10 E%, så er der en risiko for, at kosten ikke indeholder de næringsstoffer, som kroppen har behov for. Sukker kan siges at "stjæle" pladsen fra sund og næringsrig mad. Rent praktisk bliver det derfor vanskeligt at opfylde kroppens behov for kostfibre, protein, livsvigtige fedtstoffer, vitaminer og mineraler, hvis du indtager store mængder sukker. Populært sagt så kan sukker "udtynde" kostens indhold af næringsstoffer.
Børn skal vokse sig større, og de har derfor brug for vigtige næringsstoffer til kroppens udvikling. Der er derfor ikke plads til særlig meget sukker i børns kost. Får børn ikke de nødvendige næringsstoffer, kan det blandt andet føre til:
Overvægt er altid et resultat af et længerevarende kalorieoverskud, hvor du over tid spiser flere kalorier, end kroppen forbrænder.
Når du spiser flere kalorier, end kroppen forbrænder, vil kroppen lagre overskuddet af kalorier som fedt på kroppen.
Når du gennem længere tid spiser mere, end kroppen forbrænder, vil fedtdepoterne vokse og risikoen for overvægt stige.
Sukker feder ikke nødvendigvis mere end andet. Det indeholder samme antal kalorier som protein og andre kulhydrater. Problemet er, at sukker ikke mætter. Sukker kan derfor indtages i stor mængde og bidrage med mange kalorier.
Over 80 % af det sukker, som vi spiser, får vi i form af slik, is, kage, dessert og sodavand. Disse fødevarer mætter dårligt og spises ofte som snack, eller når vi skal hygge os. Vær bevidst om dit sukkerindtag, og spis kun lidt og ikke for tit. Dermed undgår du vægtstigning.
Børn er mere sårbare end voksne i forhold til sukkers betydning for overvægt. Børn har plads til mindre sukker end voksne i deres kost, idet børn spiser færre kalorier. Det betyder, at der skal mindre sukker til, før børn overskrider de 10 E%.
Især sukker i flydende form, fx sodavand, har stor betydning for udvikling af børns overvægt. Børn bliver ofte tilbudt slik, kage og sodavand i forskellige sammenhænge. Fx har mange familier en fast ugentlig sukkerholdig hyggedag, børn er ofte til mange fødselsdage, hygger i institutionen, på ferien, helligdage, med bedsteforældre, plus alt det "løse".
Det er vigtigt, at forældre er bevidst om børnenes sukkerindtag og tilpasser "sukkerhyggen" herefter.
Udvikling af livsstilssygdomme er kompleks. Det handler både om arv og livsstil.
Livsstilsfaktorer, som har betydning for udvikling af livsstilssygdomme, er:
En kost med stort indtag af sukker kan føre til overvægt. Sukker bliver derfor skadeligt i den sammenhæng, hvor for meget sukker føre til overvægt.
Sukker har en indirekte betydning for udvikling af både diabetes, visse kræftsygdomme og hjerte-karsygdomme. Overvægt er nemlig en selvstændig risikofaktor for at udvikle hjerte-karsygdomme, visse kræftsygdomme og type 2-diabetes.
Stort sukkerindtag kan føre til et højere niveau af triglycerider i blodet. Triglycerider er en del af kolesteroltallet, som er sat i sammenhæng med risiko for hjertesygdom.
Forskning har ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem sukkerindtagelse og knogleskørhed, infektionstendens eller allergi.
Sukker kan give huller i tænderne, fordi sukker nedbryder tandemaljen, som ellers beskytter mod huller i tænderne.
Længere perioder med højt sukkerforbrug øger derfor risikoen for caries.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
