COVID-19, antigentest, hurtigtest

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Fakta

  • SARS-CoV-2 antigentest en test for, om du smitter med COVID-19
  • Antigentesten for COVID-19 foregår ved, at du bliver podet i næsen eller selv poder dig i næsen, typisk med en podepind, der minder om en vatpind
  • Du får som regel dit prøvesvar inden for 15-20 minutter, heraf navnet hurtigtesten 
  • Nogle steder får du kun besked, hvis dit prøvesvar er positivt. Andre steder skal du blive og vente på svaret
  • Fra 1. april 2023 er COVID-19 ikke længere kategoriseret som en alment farlig sygdom. Derfor gælder nu følgende, hvis du mistænker du er smittet/har COVID-19:
    • Hvis du får symptomer på COVID-19 og føler dig syg, anbefales du at blive hjemme, til du er rask igen
    • Du bør kun blive testet for COVID-19, hvis du får symptomer på luftvejsinfektion og samtidig er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Du kan tage en selvtest derhjemme eller kontakte din læge
    • Hvis du i øget risiko for et alvorligt forløb, kan du være i målgruppen for tidlig tabletbehandling mod COVID-19 (eller anden behandling for COVID-19) - her det kan være vigtigt hurtigt at komme i behandling. Tal med din læge om hvilke retningslinjer der gælder for dig
    • Hvis du ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb, behøver du ikke at blive testet, heller ikke hvis du har symptomer. Hvis du har symptomer på sygdom, bør du blive hjemme, til du er rask igen

Hvad er antigentest (hurtigtest) for COVID-19

SARS-CoV-2 antigentest en test for, om du smitter med COVID-19. Antigentesten måler virusproteiner i en podning fra næse/svælg med den samme teknologi (såkaldt ”lateralflow”), som også bruges i graviditets- eller ægløsningstest. 

Antigentesten måler typisk, om der er SARS-CoV-2 nucleoproteiner eller spike glycoproteiner i podningsprøven. 

Bemærk

  • Artiklen omtaler ikke test for antistoffer for COVID-19
  • Artiklen omtaler ikke den såkaldte PCR-test for COVID-19, hvor du bliver podet i svælget
  • Artiklen omtaler ikke de test og prøver, som du eventuelt selv kan købe på apoteker og andre steder

Hvornår skal du vælge antigentesten?

  1. Hvis du skal teste dig selv, da du er et sted, hvor PCR test ikke er tilgængelig 
  2.  Hvis det er nødvendigt med et hurtigt svar på test

    Hvordan får du taget antigentest (hurtigtest) for COVID-19?

    • Hurtigtesten, som den populært kaldes, er en antigentest. Du får den som regel taget, ved at du bliver podet i næsen
    • Der findes dog også antigentest, der kan bruges til svælgpodninger, men de bruges ikke så meget i Danmark
    • Du får typisk svar efter 15 minutter, heraf navnet hurtigtesten
      • Der findes dog også hurtige PCR-test. Derfor er det bedre at bruge testens rigtige navn: Antigentest

    Hvad viser antigentest (hurtigtest) for COVID-19?

    Når du har fået taget antigentesten, er det lidt forskelligt, om du skal vente på stedet og få svar efter 15 minutter, eller om du evt. bliver ringet op, hvis du bliver testet positiv.

    • Positivt resultat på din test           
      • Betyder som udgangspunkt, at du er smittet med COVID-19, og har så meget SARS-CoV-2 virus (COVID-19), at du kan smitte andre. Du skal herefter følge reglerne for selvisolering
      • Der er en lille risiko for, at testen er falsk positiv. Hvis den reelle andel af smittede er meget, meget lav blandt de testede betyder det, at andelen af de såkaldt falsk positive vil øges markant
      • Det er derfor vigtigt, at et positivt resultat i en antigentest altid følges op af en PCR test
    • Negativt resultat på din test betyder 
      • At du som udgangspunkt ikke har fået påvist virus i næsen
      • Du kan stadig være smittet med COVID-19 virus, men mængden af virus er mindre end testens følsomhed
      • Det er dog ikke særligt sandsynligt, at du smitter de første 8-12 timer efter, du er testet negativ. I nogle tilfælde er det ikke muligt at konkludere, om du er positiv eller negativ – i disse tilfælde skal testen gentages

    Antigentest er mindre følsom end PCR-testen

    • Antigentesten, der bruges til hurtigtest, adskiller sig fra PCR-testen 
    • Antigentesten måler virusprotein, PCR-testen måler virus-RNA
    • Antigentesten er ca. 10-100 gange mindre følsom end PCR-testen 

    Det betyder, at når man bliver smittet med COVID-19: 

    • Vil antigentesten blive positiv ca. 1 (måske 2) døgn EFTER PCR-testen
    • Man kan være smittet og have positiv PCR-test, men negativ antigentest i den første del af infektion med SARS-CoV-2 virus

    Hvornår skal du ikke have antigentest (hurtigtest) for COVID-19?

    Der er situationer, hvor du ikke kan nøjes med antigentesten/hurtigtesten, men i stedet skal have taget en PCR-test: Hvis du har behov for at blive testet, og er i tvivl om hvilken test der er relevant for dig, kan du spørge din læge eller sundhedspersonalet, der hvor du er (fx plejehjem). 

    Hvordan påvirker vaccination antigentesten?

    Vaccination påvirker ikke dit testresultat. Hvis du tester positiv med antigentesten efter en vaccination, skal du opfatte det som om, at du har COVID-19.

    Hvor registreres det, når du har udført en antigentest (hurtigtest) for COVID-19?

    Alle PCR-test for COVID-19 (dvs. både positive og negative) samt alle antigentest registreres på sundhed.dk, i begge tilfælde kan du logge på med NemID/MitID og se dine resultater. 

    Hvis du er testet positiv med en antigentest, skal testen altid gentages med en PCR test. Du skal selv sørge for at booke tid til og få foretaget denne podning. Den såkaldte konfirmatoriske PCR test efter en positiv antigentest er meget vigtig for

    • at sikre at antigen prøvesvaret er korrekt
    • at hvis du er smittet, at det så efterfølgende er muligt at undersøge prøven for hvilken variant af SARS-CoV-2 virus/COVID-19, du er smittet med. (Den type undersøgelser kan ikke laves med antigentesten)

    Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

    Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette.

    Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Lennart Friis-Hansen

    overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen