Forskellige tilstande kan føre til, at der dannes ansamling af væske omkring lungen mellem de to lag af lungehinden
Væskeansamlingen kan hæmme funktionen af lungen og give besvær med at trække vejret
De mest almindelige årsager er lungebetændelse eller dårligt hjerte, men væskeansamling kan også ses ved kræftsygdom
Pleurapunktur er, når man tømmer væsken ud under lokalbedøvelse. Det gør, at man lettere kan finde årsagen til væskeansamlingen og vælge den korrekte behandling
Tømning af væske kan også lette vejrtrækningen
Hvad er pleuravæske?
Ansamling af væske i hulrummet mellem de to lungehinder kaldes pleuravæske og forstyrrer den normale lungefunktion ved at presse lungen sammen.
En øget mængde pleuravæske kan opstå akut eller over lang tid. Den kan skyldes forskellige sygdomme i lungerne, f.eks. infektion eller irritation. Men nogle gange kan det også skyldes hjertesygdom, leversygdom, bindevævssygdom eller kræft. Væsken kan være klar, blodig, indeholde pus eller i sjældne tilfælde være fedtrig.
Tegning af væskeansamling i lungerne
Grunden til væskeansamlingen kan være:
Utæthed i de små kar i lungehinden, f.eks. ved infektion eller kræftsygdom
Tilstopning af det normale afløb (drænage) igennem lymfekar, f.eks. pga. kræft
Eller også kan det skyldes et øget tryk i blodkarrene, f.eks. ved dårligt fungerende hjerte
Ansamlingen af væske kan opstå i den ene eller begge lunger, og i nogle tilfælde kan den komme op på flere liter.
Ved pleurapunktur tømmer man væske mellem lungehinderne under lokalbedøvelse.
Hvad bruges pleurapunktur til?
Ved at føre en tynd nål ind i pleurahulen mellem de to lungehinder kan man suge den overskydende pleuravæske ud. Formålet med pleurapunktur er at finde årsagen til, at væsken har dannet sig. Hvis man kender årsagen, er det lettere at behandle tilstanden. F.eks. med antibiotika, hvis det drejer sig om infektion, eller f.eks. med vanddrivende behandling, hvis det drejer sig om hjertesvigt eller leversvigt.
Ved en stor ansamling af væske letter det vejrtrækningen at tømme væsken ud. Det skyldes, at store væskeansamlinger kan påvirke vejrtrækningen og give åndenød.
Se en kort animation om pleuravæske
Hvordan forbereder jeg mig?
Aftal med lægen, om der evt. skal holdes pause med blodfortyndende medicin i perioden op til pleurapunkturen. Ellers kræver udtømning af pleuravæske ingen forberedelse.
Hvordan foregår pleurapunktur og tapning af pleuravæsken?
Som regel foregår pleurapunktur ved, at du sidder på en briks med god støtte under armene. Inden da har du fået taget et røntgenbillede af lungerne eller fået foretaget en ultralydsskanning for at fastslå, præcist hvor væsken befinder sig omkring lungen.
Indstiksstedet ligger som regel i den nedre del af brystkassen, bagtil og ud til siden. Din hud sprittes grundigt af, og du får en lille indsprøjtning med lokalbedøvelse i huden med en meget tynd nål.
Efter få minutter, når bedøvelsen virker, stikker lægen en lidt tykkere nål ind gennem huden, mellem ribbenene og ind i pleurahulen. Væsken suges ud, opsamles og bliver derefter sendt til videre undersøgelse på et laboratorium. Er der meget væske i pleurahulen, kan man nogle gange lægge en tynd plastikslange ind, så væsken kan løbe stille og roligt ud i de efterfølgende timer.
Når tapningen er afsluttet, fjerner man nålen, og der kommer plaster på indstiksstedet. Sundhedspersonalet observerer dig den første halve time for at kontrollere, at der ikke opstår nogen form for komplikationer.
Nogle gange får du også taget et røntgenbillede/ultralydskanning efter udtømning. Det er for at kontrollere, om der er mere væske tilbage, og for at man kan være sikker på, at lungen ikke er klappet sammen.
Hvad kan pleurapunktur vise?
Væsken undersøges for, om der er
Bakterier
Stor mængde protein (æggehvidestoffer)
Kræftceller i væsken
Der kan også foretages andre undersøgelser, f.eks. hvis man mistænker gigtsygdom eller tuberkulose. I mange tilfælde kan man finde en sikker årsag til væskedannelsen, men det sker ikke altid.
Hvis man ikke fandt årsagen ved undersøgelsen af væske, og der på ny kommer væske, vil man som regel gentage tømningen eller gå videre med en kikkertundersøgelse af lungehinden (såkaldt thorakoskopi).
Hvor farlig er pleurapunktur?
Pleurapunktur er ikke nogen farlig undersøgelse. Men der kan opstå komplikationer, hvis nålen rammer forkert (se nedenfor), eller hvis blodet har svært ved at størkne, f.eks. hvis man får blodfortyndende behandling. I disse tilfælde skal man forud for undersøgelsen holde pause med de blodfortyndende tabletter og evt. have tjekket, at blodets størkneevne er normal.
Komplikationer
Alvorlige komplikationer er meget sjældne. Det kan dog hænde, at nålen rammer lungen. Så kan der opstå et lille hul i den inderste lungehinde, hvilket får lungen til at klappe sammen (pneumothorax). Som regel kræver dette ikke ekstra behandling. Men hvis sammenklapningen er udtalt, kan man være nødt til at lægge en plastikslange ind i pleurahulen (pleuradræn) for at suge luften ud.
Hvis nålen rammer en blodåre nær ribbenet, kan det give blødning. Derfor holder man ofte pause med blodfortyndende medicin inden undersøgelsen.
Hvis væskeansamlingen har været stor og har været til stede længe (måneder), kan man også risikere, at lungen har problemer med at folde sig ud.
Om lungehinder (pleura) og lungerne
Lungerne er dækket af to tynde hinder, kaldet lungehinder eller pleura. Den indre lungehinde sidder fast på overfladen af lungen, som den omkranser helt, mens den ydre lungehinde er fæstnet til indersiden af brystvæggen. Mellem de to hinder er der et tyndt lag væske. Overfladespændingen fra denne væske bidrager til at holde de to hinder tæt på hinanden, så lungen ikke klapper sammen. Resultatet bliver, at lungerne følger bevægelserne fra brystkassen. På den måde bestemmer brystkassens bevægelser, hvor meget luft vi har i lungerne.
Når vi ånder ud, formindskes rumfanget af brystkassen, og luften strømmer ud af lungerne. Når vi trækker vejret ind, sker det, fordi vi øger omfanget af brystkassen, og lungerne følger med. Samtidig suges luften ned i lungerne gennem næsen eller munden.
