Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Hypogonadisme

Tip en ven

Af: Birte Nygaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 03.09.2015

Fakta

  • Hos mænd er testiklerne (gonaderne) hovedorganet for produktion af det mandlige kønshormon testosteron
  • Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de maskuline træk. Nedsat produktion af testosteron (hypogonadisme) skyldes enten fejl i testiklerne eller overordnede hormoner, der bliver produceret i hjernevedhænget (hypofysen)
  • Ved hypogonadisme efter puberteten kan symptomerne være nedsat seksualdrift, tab af kropsbehåring, sjældnere tab af erektionsevne,
    og man kan evt. opleve hovedpine og træthed
  • Behandlingen går ud på at tilføre de hormoner, der er for lidt af. Det vil som regel bedre tilstanden, og de fleste symptomer vil forsvinde

Hvad er gonader?

Tværsnit af mandlige bækken med  blære, prostata, pungen og urinvejezoom

Gonader er et latinsk ord for kønskirtler. Hos mænd vil det sige testiklerne og hos kvinder er det æggestokkene. Hos mænd er testiklerne hovedorganet for produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Dette hormon har mange funktioner og stimulerer for eksempel:

  • Skægvækst
  • Vækst af det mandlige kønsorgan
  • Seksuallyst og erektion
  • Opbygning af muskelmasse og stærkere skeletstruktur
  • Kropsbehåring

Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de maskuline træk, som adskiller mænd fra kvinder. Man kunne derfor tænke sig, at hvis der var en nedsat produktion af testosteron, så lå fejlen i testiklerne. Så enkelt er det ikke. Testiklerne er nemlig underlagt en tæt regulering via andre hormoner. De to vigtigste er folikkelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). Begge hormoner bliver produceret i hjernevedhænget, også kaldet hypofysen. Store mængder af disse hormoner vil give en høj produktion af testosteron. Lave testosteronværdier kan således have flere årsager.

Hvad er hypogonadisme?

Hypogonadisme er en sjælden tilstand, hvor man har for lidt testosteron i blodet.

Hvor hyppig er hypogonadisme?

Hyppigheden af hypogonadisme er ukendt, i 2013 var ca. 2500 danske mænd i behandling i Danmark for hypogonadisme.

Hvorfor får man hypogonadisme?

Årsagerne kan være:

  • Primære, hvor testosteronniveauet er lavt og FSH/LH-værdierne er forhøjede. Årsagen sidder i testiklerne. Hypofysen frigiver forøgede mængder af FSH/LH for at prøve at øge produktionen af testosteron i testiklerne, men da disse ikke fungerer normalt, får man ingen respons. Årsagerne kan være følger efter en virusinfektion, strålebehandling, nyresvigt, ydre skader, immunologiske eller medfødte skader
  • Sekundære, hvor testosteronniveauet er lavt og FSH/LH-værdierne er normale eller lave. Denne form skyldes et svigt i hypofysen, således at testiklerne ikke bliver stimuleret nok til produktion af testosteron. Årsagerne kan være doping, anoreksi, infektioner, svulster, fejlernæring eller kronisk sygdom

Begge disse former kan give de samme symptomer og tegn, selv om årsagen er forskellig.

Hvad er symptomerne på hypogonadisme?

Dette afhænger af, hvornår i livet tilstanden opstår. Hvis man bliver født med tilstanden, vil det kunne medføre, at drenge udvikler sig langsommere end forventet. Normal pubertet med udvikling af mandlige træk vil udeblive, samt manglende evne til at få børn.

Hvis man udvikler tilstanden efter puberteten, vil andre symptomer være fremtrædende. Dette kan være i form af nedsat seksualdrift (libido), mindre hyppigt  tab af erektionsevne, tab af kropsbehåring og man kan evt. opleve hovedpine og træthed. Ved langvarig hypogonadisme kan man udvikle knogleskørhed (osteoporose) med risiko for knoglebrud i specielt lænderyg og hofter

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Udeblivende pubertetsudvikling
  • Manglende evne til at få børn
  • Udvikling af bryster
  • Impotens og nedsat libido
  • Ændring/manglende af kropsbehåring 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan stilles ved måling af hormonerne nævnt ovenfor. Hvis lægen finder værdier forenelig med primær- eller sekundær hypogonadisme, vil du blive henvist til en specialist på sygehuset.

Hvilken behandling er der?

Behandlingen går ud på at tilføre de hormoner, der er for lidt af. Det vil som regel bedre tilstanden, og de fleste symptomer vil forsvinde. Testosteron kan både fås som injektion, tabletter og gel. Behandling med gel giver et mere stabilt testosteronniveau og anbefales oftest som første valg.

Behandling med testosteron kan påvirke andre systemer i kroppen. Det kan give "tykkere" blod, dvs. flere røde blodlegemer. Det kan give hudreaktioner. Testiklerne kan blive mindre, og det kan bidrage til nedsat evne til at få børn. Det er uafklaret, om testosteronbehandling øger risikoen for prostatakræft. Disse mulige bivirkninger medfører, at du skal kontrolleres regelmæssigt, i begyndeslen med måneders mellemrum senere årligt, hvis du er i fast i behandling med testosteron.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Langtidsudsigterne afhænger af årsagen til udviklingen af hypogonadisme. Ved behandlingen af hypogonadisme tilføres de hormoner, der er for lidt af. Det vil som regel bedre tilstanden, og de fleste symptomer vil forsvinde.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hypogonadisme?

Der er meget lidt du kan gøre for at undgå at udvikle hypogonadisme, men da doping er kendt udløsende årsag til den sekundære form, bør du også af denne grund afholde dig fra brug af doping. Er du sat i behandling for hypogonadsime, bør du overholde behandlingen og kontrollerne for, at undgå at hypogonadismen bliver værre.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen
Korte filmklip om hormoner og stofskifte

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.