Lavt stofskifte (hypothyreose)

Jens Pedersen

PhD, Overlæge

Fakta 

  • Lavt stofskifte er en tilstand med manglende dannelse af stofskiftehormon 

  • De mest typiske gener er træthed, tendens til at fryse, træg mave, tør hud, tørt hår, øget behov for søvn og besvær med at huske

  • Diagnosen stille med en blodprøve

  • Oftest skyldes lavt stofskifte svigt i skjoldbruskkirtlen (thyreoidea)

  • Lavt stofskifte behandles ved at tilføre det hormon som skjoldbruskkirtlen danner som tablet

  • Målet med behandlingen er at normalisere stofskiftet, lindre symptomer og forhindre komplikationer af sygdommen

Hvad er for lavt stofskifte - hypothyreose?

Hypothyreose er en tilstand, hvor man har nedsat stofskifte.

Det nedsatte stofskifte skyldes nedsat udskillelse af stofskiftehormonerne fra skjoldbruskkirtlen til blodet.

I den tidlige fase kan hypothyreose være næsten uden symptomer. Udviklingen kan være langsom og næsten umærkelig. Efterhånden bliver symptomerne dog tydeligere. Sygdommen kan vise sig med mange forskellige symptomer:

  • Mangel på initiativ

  • Træghed i bevægelser

  • Man har svært ved at tåle kulde, man fryser let

  • Smerter i musklerne

  • Smerter i led

  • Øget behov for søvn

  • Man tager på, dog sjældent mere end 2-3 kg

  • Forstoppelse

  • Svimmelhed

  • Prikken i huden (særligt i hænder)

  • Uregelmæssig menstruation

  • Hårtab

  • Uklar stemme

De nævnte symptomer kan let forveksles med andre sygdomme som stress, depression, demens eller almindelige aldersrelaterede forandringer. Derfor bør stofskiftet altid undersøges, selv ved den mindste mistanke om nedsat stofskifte.

Hvis man allerede har en velbehandlet stofskiftesygdom, kan man nemt tro, at symptomerne skyldes stofskiftet. Men symptomerne kan i stedet skyldes en anden sygdom. Det er derfor vigtigt også i disse tilfælde at udelukke andre årsager til symptomerne.

Hvad er symptomerne på hypothyreose?

Symptomerne giver mistanke om sygdommen. Når lægen undersøger patienten, kan hun gøre en række observationer, der styrker mistanken. De almindeligste fund er:

  • Tør og kølig hud

  • Tørt og flosset hår (ydre dele af øjenbrynene forsvinder)

  • Skrøbelige og tynde negle

  • Hævelser omkring øjnene

  • Langsom hjerterytme

  • Langsomme reflekser

  • Træghed i bevægelserne

  • Struma i 50% af tilfældene. Struma er en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, således at der opstår en hævelse på halsen

I de tidlige stadier er fundene varierende og usikre.

Symptomer ved lavt stofskifte ses også hyppigt hos personer som ikke har stofskifte sygdom.

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

  • Man føler sig træt og initiativløs

  • ”Tung i kroppen”, øget behov for søvn

  • Man fryser let

  • Har svært ved at huske

  • Smerter i muskler og led

  • Man tager på i vægt eller har svært ved at tabe sig

  • Forstoppelse

  • Tør hud

  • Hos kvinder: uregelmæssige menstruationer og ufrivillig barnløshed

Se animation om stofskifte, for højt og for lavt

Hvordan stilles diagnosen?

Da symptomerne på hypothyreose ikke er specifikke og også kan forekomme hos raske personer, kan diagnosen ikke stilles på baggrund af symptomerne. Derfor stilles diagnosen ved hjælp af en blodprøve. Ved lavt stofskifte vil blodprøverne vise et forhøjet niveau af hypofysehormonet (TSH) og et for lavt niveau af stofskiftehormonet (T4). Hos mange påvises også såkaldte antistoffer mod skjoldbruskkirtlens peroxidase (TPO-antistoffer).

Måling af TSH er den mest præcise måde at måle stofskiftet på. Hypofysen udskiller dette hormon som reaktion på, hvad niveauet af stofskiftehormon er i blodet og reaktion på signaler fra hjernen. TSH giver dermed en overordnet måling af, hvordan kroppen som helhed har det.

Målinger af T4 og T3 i blodet kan ikke anvendes isoleret til at måle stofskifte status. Det skyldes, at andre faktorer kan påvirke disse målinger - specielt T3 - såsom anden fysisk eller psykisk sygdom.

Subklinisk hypothyreose er et omdiskuteret fænomen. Subklinisk hypothyreose betyder, at man finder forhøjet TSH og normalt stofskiftehormon i  en blodprøve, og kun har lette eller ingen sikre symptomer eller tegn på hypothyreose. Det er en tilstand, som kan udvikle sig til hypothyreose, men som ikke regnes som en sygdom i sig selv. Hos en del personer normaliserer denne tilstand sig uden behandling.

Hvorfor får man hypothyreose?

Som regel skyldes hypothyreose svigt i skjoldbruskkirtlens (thyreoidea) evne til at danne og udskille stofskiftehormon. De hyppigste årsager er:

  • Følger efter autoimmun inflammation i skjoldbruskkirtlen (thyreoiditis)

  • Behandling af for højt stofskifte (hyperthyreose) med radioaktivt jod

  • Operation af skjoldbruskkirtlen

Andre årsager er behandling med visse former for medicin eller strålebehandling i et område tæt på halsen. Sjældnere skyldes hypothyreose svigt i hypofysen, det overordnede hormoncenter i hjernen.

Der er nogle tilstande, der øger risikoen for at udvikle hypothyreose. Det gælder ved:

  • Sygdomme med irritation, som skyldes angreb fra eget immunforsvar (autoimmune sygdomme) fx

  • Graviditet. Hypothyreose er ikke usædvanlig hos kvinder 2-6 måneder efter fødslen. Som regel er denne tilstand forbigående, men den kan kræve behandling

  • Downs syndrom

Er hypothyreose arveligt?

Der er en arvelig komponent i skjoldbruskkirtel sygdom. Man har således øget risiko for at få lavt stofskifte, hvis der findes lavt stofskifte eller anden sygdom i skjoldbruskkirtlen i familien.

Hvordan behandler man hypothyreose?

Målet med behandlingen er, at stofskiftet bliver normalt. Derved lindres symptomerne og forhindrer komplikationer af sygdommen.

Behandlingen består i at erstatte manglen på stofskiftehormon med en tablet som indeholder stofskiftehormin (levothyroxin). Hvor meget L-T4 man skal have, justeres ud fra resultaterne fra nye blodprøver.

Ved påbegyndelse af behandlingen er man særlig forsigtig hos ældre mennesker og personer med hjertekarsygdom, hvor man begynder med en lav dosis der gradvist øges. Hos i øvrigt raske yngre mennesker kan man starte direkte med forventet vedligeholdelsesdosis.

Har man haft lavt stofskifte, kan der gå mange måneder, før symptomerne forsvinder - også selv om blodprøverne er normale. Det er derfor vigtigt at have tålmodighed, indtil hele kroppen igen er i balance.

Hvis man fortsat har symptomer, selv om man har haft normale blodprøver i mindst 6 måneder, kan man i nogle tilfælde have glæde af kombinationsbehandling, hvor levothyroxin (T4) kombineres med liothyroinin (T3). Behandlingen er dog omdiskuteret.

Ved behandling af lavt stofskifte er det vigtigt, at TSH ikke ligger under den nedre referencegrænse, da man ellers risikerer at blive overbehandlet. Dette kan øge risikoen for bivirkninger som hjerteproblemer, knogleskørhed, demens og psykiske lidelser.

Såkaldte "naturpræparater" som indeholder udtræk af skjoldbruskkirtler fra dyr indeholder ligeledes T4 og T3, og der er derfor også her risiko for overdosering. Der er ikke videnskabelig bevis for, at disse præparater har bedre effekt end traditionel behandling.

Hvor tit skal man gå til kontrol?

Den første tid er det almindeligt, at man skal til kontrol cirka hver 4-8 uge. Når tilstanden har stabiliseret sig, er det tilstrækkeligt at komme til kontrol en gang om året.

Det vigtigste ved kontrollen er at tjekke hormonværdierne i blodet. Det vil ofte være sådan, at man får taget blodprøverne før, man skal møde til kontrol hos lægen. Svarene på blodprøverne vil da være klar, når man kommer til konsultationen hos lægen. Man bør få taget blodprøverne om morgenen, før man har taget dagens dosis af L-T4.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt at huske at tage sin medicin efter forskriften for at holde stofskiftet og TSH stabil:

  • L-T4 kan tages på hvilket som helst tidspunkt af dagen

  • Hos de fleste har det ingen betydning, om man er fastende, når man tager tabletten. Hos en lille gruppe kan faste dog bedre stabiliteten af optagelse af L-T4

  • L-T4 har lang halveringstid - glemmes det den ene dag, kan den manglende dosis tages dagen efter

  • Et godt tip er at anvende en ugedoseringsæske som fyldes fx søndag og som skal være tom ved næste opfyldning, da det i en travl hverdag ikke er ualmindeligt at glemme en dosis en gang i mellem

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hypothyreose?

De hyppigste årsager til hypothyreose er følger efter en irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen, behandling af for højt stofskifte med radioaktivt jod, og operation af skjoldbruskkirtlen. Det betyder, at man ikke selv kan gøre noget for at undgå at få lavt stofskifte.

Det er ikke muligt via særlig kostplaner (såsom glutenfri kost) at normalisere stofskiftet.

Når man har fået hypothyreose og er sat i behandling med tablet L-T4, skal man sørge for at tage sin medicin, som lægen har ordineret. Man skal også sørge for at få kontrolleret sit stofskifte med en blodprøve, fx 1 eller 2 gange om året - eller hvad man aftaler med sin læge. Herved kan man undgå, at hypothyreosen bliver forværret.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Såfremt der er generelle symptomer, er det vigtigt at sikre, at stofskiftemedicinen er korrekt doseret. Der er risiko for, at doseringen er for lav eller for høj.

Ved ændringer i anden medicin indtagelse kan der ske en ændring i optagelsen af L-T4. Det er derfor en god ide at få kontrolleret sine stofskiftetal ca. 4 uger efter opstart af ny medicin som fx medicin mod mavesyre, forhøjet kolesterol eller behandling med jern eller kalk.

Hvornår behandler man hypothyreose?

Dette vurderes altid som et samlet billede af symptomer, blodprøver, det samlede sygdomsbillede og alder. Generelt vil man som regel give behandling, når et af følgende punkter er opfyldt:

  • TSH større end 10mU/l

  • TSH mellem 4 og 10mU/L og lave værdier af T4, samt symptomer som kan relateres til lavt stofskifte

Men der bør altid laves en individuel vurdering hos den enkelte patient.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Prognosen ved behandling er generelt god. For de fleste er livsudsigterne de samme som for raske mennesker. Et nyere dansk studie har dog vist, at hypothyreose er forbundet med let overdødelighed. Det kan i nogen grad forklares ved, at personer med hypothyreose også er syge af andre grunde.

En del personer med hypothyreose uden symptomer får med tiden symptomer og følges derfor med årlige kontrol. De fleste former for hypothyreose er tilstande, der varer hele livet. Hypothyreose kan dog være forbigående ved fx betændelser i skjoldbruskkirtlen og efter fødsel.

I nogle tilfælde overses diagnosen, eller behandlingen negligeres. Det kan i meget sjældne tilfælde føre til alvorlig hypothyreose som, når kroppen er svært belastet af anden sygdom, kan udvikle sig til den livstruende tilstand myksødem koma.

Er hypothyreose farligt?

Ekstremt sjældent ses dødfald som følge af myksødem koma, men derudover regnes hypothyreose ikke for en farlig sygdom.

Hvor hyppig er for lavt stofskifte?

Der er ca. 48 ud af 100.000 kvinder og 17 ud af 100.000 mænd i Danmark, der får konstateret for lavt stofskifte om året. Risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen, og det er meget sandsynligt, at antallet af nye tilfælde per år er steget siden år 2000.

Medfødt hypothyreose forekommer hos 1 per 3400 nyfødte i områder med tilstrækkelig tilførsel af jod. Det skyldes en defekt i skjoldbruskkirtlen eller i sjældne tilfælde utilstrækkelig tilgang til jod gennem fosterets liv.

Kan jeg få hypothyreose mere end én gang?

Hypothyreose udløst af graviditet kan gå i sig selv. Der er dog risiko for, at det atter udvikler sig efter ny graviditet eller med alderen.

En episode med hypothyreose efter en såkaldt subakut thyroiditis (irritationstilstand) kan der være forbigående hypothyreose, som kan være tilbagevendende ved en evt. ny episode af subakut thyroiditis.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jens Pedersen

PhD, Overlæge, Herlev og Gentofte Hospital, Medicinske Sygdomme, Endokrinologi

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen