Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Binyrebarkhormon, spørgsmål og svar

Tip en ven

Af: Peter Lange, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 07.12.2013

Fakta

  • Binyrebarkhormon tilhører medikamentgruppen steroider, også kaldet kortikosteroider
  • Den type medicin dæmper forskellige irritationstilstande, herunder kroppens egne immunreaktioner
  • Kortikosteroider findes i en naturlig form i kroppen, og det vigtigste hedder kortisol
  • Kortison og en lang række andre kemisk fremstillede stoffer har samme irritationshæmmende effekt som kroppens egen kortisol
  • Når man tilfører binyrebarkhormoner, reducerer kroppen sin egen produktion af kortisol

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormonet kortison blev taget i brug som medicin allerede i 1950'erne, men hvad er det egentlig? Hvordan virker det, hvem bør bruge disse stoffer og hvad med bivirkninger?

I denne patientinformation vil vi forsøge at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål, der er knyttet til forebyggende behandling af astma og KOL med binyrebarkhormon.

Hvad er binyrebarkhormon?

Kortisol dannes i binyrerne. Det er livsvigtigt for en række af kroppens funktioner. Kortisol bidrager bl.a. til at regulere kroppens vand-, salt-, fedt-, kulhydrat- og proteinbalance.

Kortisol kaldes også "stresshormon", fordi det sætter kroppen i stand til at tackle stress-situationer bedre. Det spiller en vigtig rolle ved bekæmpelsen af infektioner og ved "reparation" af skadet væv i kroppen.

Mængden af kortisol varierer i løbet af døgnet. En høj produktion om morgenen bidrager f.eks. til, at du vågner. En følsom mekanisme gør, at kortisolniveauet øges, når kroppen trænger til det. På samme måde reduceres kortisolniveauet, når behovet bliver mindre igen. Hvis du tager tabletter med kunstigt binyrebarkhormon, vil kroppen sænke produktionen af kortisol. Dette er grunden til, at man altid skal afslutte en langvarig (flere måneder) højdosisbehandling med en gradvis nedtrapning af dosis. På den måde får kroppen tid til at regulere den naturlige kortisolproduktion.

Hvorfor bør personer med astma bruge inhaleret binyrebarkhormon?

For at besvare dette spørgsmål, skal vi først se lidt på, hvad astma er. Astma skyldes en kronisk betændelsestilstand, også kaldt inflammation, i luftvejene. Betændelsen medfører slimdannelse og muskelsammentrækninger, som igen fører til, at luftvejene forsnævres, så det bliver svært at trække vejret. Luftvejene bliver overfølsomme overfor ydre påvirkninger fra f.eks. pollen, pelsdyr, stærke lugte, røg og temperatursvingninger.

Hjørnestenen i behandling af astma er lægemidler, som kan dæmpe denne inflammation. Dvs. lægemidler, som dæmper betændelsestilstanden i luftvejene og gør følsomheden overfor ydre påvirkninger mindre. Dette er med andre ord medicin, som gør noget ved årsagen til astmagenerne og ikke kun dæmper symptomerne, som det f.eks. ses ved akutvirkende luftvejsudvidende midler - "anfaldsmedicin".

Inhaleret binyrebarkhormon er det lægemiddel, som bedst dæmper den astmatiske inflammation i luftvejene. Det er derfor den mest anvendte form for forebyggende medicin. Forebyggelse af astmagener eller anfald vil give bedst livskvalitet og færrest symptomer på lang sigt. Resultater fra nyere forskning tyder på, at det er vigtigt at starte forebyggende behandling med kortison tidligt i sygdomsforløbet. Det er fordi en ubehandlet betændelse i luftvejene kan forårsage varige skader og føre til permanent nedsat lungefunktion.

Hvordan gives binyrebarkhormoner ved astma?

Binyrebarkhormoner gives helst i form af medicin, som man inhalerer. Denne type medicin kaldes inhalationssteroider. Ved at inhalere medicinen, som lander på de irriterede luftveje, får man virkningen der, hvor den er nødvendig. Når man behandler "lokalt" i luftvejene, kan man bruge en væsentlig lavere dosis, end hvis man behandler "hele kroppen" med en tablet. Lokalbehandling mindsker derfor risikoen for bivirkninger kraftigt, og ved almindelige doser nedsætter de ikke kroppens egen produktion af binyrebarkhormoner.

NB! Inhalationssteroider har ingenting til fælles med anabole steroider, som bruges for at øge muskelmassen.

Hvor meget medicin?

Ved astma varierer behovet for inhalationssteroider fra person til person. Behovet vil også variere hos den enkelte over tid. Målet for al astmabehandling er at bruge så små doser af medicinen som muligt, uden at der opstår astmasymptomer, og uden at lungefunktionen nedsættes. Når behandlingen startes, kan det tage 1-4 uger, før du får fuld effekt af den forebyggende medicin. Har du astmasymptomer mere end 2 til 3 gange om ugen, hvor du har brug for din anfaldsmedicin, bør dosis af den forebyggende medicin sandsynligvis opjusteres. I perioder, hvor du ved, at symptomerne ofte bliver værre, f.eks. ved forkølelse og i pollensæsonen, bør dosis også opjusteres. Lægen er din vigtigste samarbejdspartner, når du skal komme frem til den rigtige dosering. Jo bedre du er til at registrere dine egne symptomer og lungefunktion, desto bedre er grundlaget for at komme frem til rigtig dosering.

Inhalerede binyrebarkhormoner bruges også ved KOL. Her bruges de i en fast og højere dosis end ved astma og næsten altid sammen med andre typer medicin. Ved KOL virker stofferne først og fremmest ved at nedsætte tendensen til akutte forværringer, såkaldte KOL exacerbationer.

Hvad med bivirkninger?

Inhalationssteroider er meget sikre, når de tages i de anbefalede doser. Der kan opstå bivirkninger som lokal irritation i svælget og hæshed. Trøskesvamp (hvide belægninger) kan også opstå, hvis man bruger høje doser og ikke skyller mund efter inhalationen.

Skulle der opstå svampeinfektion i mundhulen, skal du kontakte din læge med henblik på behandling med et lokaltvirkende svampemiddel.

Mange forbinder behandling med binyrebarkhormon med bivirkninger som vægtøgning, måneansigt og tynd, skør hud med blodudtrædninger. Dette er bivirkninger, som er tydelige efter langtidsbehandling med høje doser af binyrebarkhormon i tabletform. Det samme gælder for knogleafkalkning ( osteoporose).

Ved inhalationsbehandling ses disse bivirkninger ikke, medmindre man bruger usædvaligt høje doser. Ved højdosisbehandling kan man især se tynd hud, hvor der let opstår blå mærker, hvis man har brugt inhalationssteroid i mange år. Nyere undersøgelser af patienter med KOL viser, at høje doser kan forøge risikoen for at få lungebetændelse, selvom de forebygger de pludselige forværringer.

Hos børn er man specielt optaget af, om binyrebarkhormoner kan give væksthæmning. Det ser ikke ud til, at inhalationsbehandling kan give væksthæmning. Men formentlig kan langvarig tabletbehandling føre til det. Faktisk ved man ikke, om det er binyrebarkhormoner eller astmaen i sig selv, som kan føre til nedsat vækst. Man har set tilfælde, hvor væksten er reduceret efter længere tids behandling med høje doser. Men der er også set tilfælde, hvor væksten er øget efter behandling (som resultat af en bedre sygdomskontrol). Det er vigtigt at være klar over, at "bivirkningerne af astmaen" kan være betydelig mere skadelige end eventuelle bivirkninger fra inhalationssteroider.

Langtidsbehandling

Behandling med binyrebarkhormontabletter over flere år, øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Sådanne patienter bør følges op med regelmæssige knogleundersøgelser ( dexa-skanning) og få forebyggende behandling i form af kalktabletter og vitamin D. Hvis du allerede har udviklet knogleskørhed, bør du tage medicin, som kan styrke knoglerne. Det er uvist, om inhalationssteroider kan føre til knogleskørhed. Men da dette ikke kan udelukkes, er det klogt at blive undersøgt med dexa-skanning, hvis man tager høje doser af medicinen.

Opsummering

  • Kortison og andre binyrebarkhormonpræparater er kemiske kopier af et af kroppens egne hormoner
  • Inhalationssteroider dæmper betændelsestilstanden i luftvejene, som er årsagen til astma, og er den vigtigste medicin i behandlingen af astma
  • De skal tages hver dag for at have en god forebyggende effekt
  • Inhalationssteroider kan give bivirkninger, først og fremmest lokalt i mund og svælg, og skal derfor bruges i så lave doser som muligt
  • Medicinen bruges også i behandlingen af KOL, hvor man typisk anvender højere doser med henblik på at nedsætte risikoen for pludselige forværringer i sygdommen

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.