Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mental sundhed og mental sygdom

Tip en ven

Af: Lars Vedel Kessing, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2012

Fakta

  • Grænsen mellem normalitet og unormalitet er uskarp
  • På den anden side findes findes der mange psykiske sygdomme og andre mentale forstyrrelser i tanker, følelser eller adfærd som er tegn på unormalitet

Hvad er forskellen på mental sundhed og mental sygdom? Nogle gange er svaret klart, andre gange ikke.

  • Mennesker som hører stemmer, selv om der ikke er nogen, som taler, kan f.eks. lide af skizofreni. Og mennesker som har storslåede ideer - som tror de er Jesus eller konge - kan have lide af manio-depressiv (bipolar) sygdom.

Men oftere er svaret mindre klart. Hvis du ikke kan holde en tale, betyder det, at du har en sygdom ( social fobi), eller er det kun "nerver"? Hvis du er træt og mismodig, betyder det kun, at du er lidt ved siden af dig selv? Eller har du en depression, som skal behandles?

Betydningen af kultur og videnskab når vi definerer normalitet

Det kan være ganske vanskeligt at afgøre, hvad som er normalt, og hvad som ikke er det. Forskere og eksperter i mental sundhed har kæmpet med dette spørgsmål i hundredvis af år. Selv i dag er grænsen mellem normalitet og unormalitet ofte ganske uskarp. Det normale har vide grænser. Men der findes også mange slags mentale forstyrrelser i tanker, følelser eller adfærd som er unormale.

Hvad som er normalt bestemmes ofte af den, som definerer det. Normalitet er tvetydig og ofte rodfæstet i værdier, som er knyttet til en bestemt kultur eller samfund. Og selv indenfor en kultur, kan opfattelsen af normalitet skifte over tid. Dette gælder særligt, hvis den påvirkes af sociale værdier eller forventninger, som ændres. Ny medicinsk forskning og viden kan også føre til ændringer i definitioner af normalitet.

En ting som gør det så vanskeligt at skelne normale psykiske variationer fra unormal psykisk sygdom, er at vi ikke på en enkel måde kan teste det. Der findes ingen MR-skanning eller blodprøve for depression, ingen ultralyd for tvangslidelser, ingen røntgen-undersøgelse for bipolar sygdom. Det betyder ikke, at mentale forstyrrelser ikke er af biologisk oprindelse. De er forbundet med kemiske ændringer i hjernen, og forskerne er nu i færd med at kortlægge disse ændringer. Men der findes ingen (eller kun meget få) fysiologiske tests, som man kan bruge til at stille diagnoser for psykiske lidelser.

Hvordan definerer man mental sygdom?

I stedet for at bruge fysiologiske tests til at stille diagnosen, definerer læger og psykiatrisk sundhedspersonale psykisk lidelser gennem disses tegn, symptomer og de følger, som de har i form af nedsat funktion.

Tegn er, hvad trænet sundhedspersonale kan observere. Det kan være såkaldt agitation (man er urolig, vandrer omkring, vrider hænder, er evt. aggressiv) eller hurtig vejrtrækning.

Symptomer er subjektive, eller hvad personen føler. Det kan f.eks. være, at personen er bedrøvet eller føler håbløshed.

Ved psykisk lidelse dukker symptomer og tegn normalt op som:

  • Adfærd, f.eks. gentagen vask af hænderne
  • Følelser, f.eks. som at være bedrøvet
  • Tanker, f.eks. tankeforstyrrelser om, at fjernsynet kontrollerer ens tanker
  • Kropslige reaktioner, f.eks. sveden

Funktionelle følger er f.eks. manglende evne til at udføre visse rutinemæssige eller grundlæggende daglige aktiviteter. Det kan være at tage et bad eller at gå på arbejde.

Symptomer, tegn og funktionelle forstyrrelser er beskrevet i detaljer i forskellige såkaldte klassifikationssystemer, som man anvender til at stille diagnoser. (DSM og ICD-10). De klassificerer og beskriver mere end 300 typer psykiske lidelser og forstyrrelser. De bruges af sundhedspersonale over store dele af verden til at stille diagnoser ved psykiske sygdomme.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem normalt og unormalt, at sætte mærker på folk? Har en bestemt diagnose nogen betydning? Ja, det har den, fordi rigtig behandling kræver, at man ved, hvilken tilstand man behandler. Den rigtige diagnose har også betydning for, om denne tilstand bør behandles.

Hvordan tolkes symptomer, tegn og funktion?

Hvordan fastslår sundhedspersonale om symptomer, tegn og dysfunktioner, som man oplever, er normale eller unormale?

Ofte bruges en kombination af følgende oplysninger:

  • Din egen oplevelse
    • Hvordan du oplever dine egne tanker, følelser, adfærd og funktion kan bidrage til at afgøre, hvad som er normalt for dig. Det kan være, at du oplever, at du ikke har det særligt godt for tiden. Du er måske ikke i stand til at gøre ting, som du plejer at klare meget nemt. Eller du bryder dig ikke om at gøre normale ting.
    • Hvis du har en depression, kan du undlade at tage opvasken i dagevis. Du kan stoppe med at tage bad eller vaske dig, du afbryder kontakten med vennerne. Du mister interessen for dine hobbyer, eller du skælder voldsomt ud på din familie. Du kan føle dig bedrøvet, eller mismodig med en følelse af håbløshed. Det kan være, at du registrerer, at din adfærd og dine følelser ikke er, som de plejer. Du kan lægge mærke til, at noget er galt.
  • Andres oplevelser
    • Din egen oplevelse er subjektiv. Den vil ikke altid give en nøjagtig vurdering af din adfærd, tanker eller funktion. Andres observationer kan bidrage til det.
    • For dig selv kan du virke helt normal. Alligevel kan det for mennesker omkring dig virke, som du er mærkelig eller unormal. Dette er ofte tilfældet ved skizofreni. Hvis du lider af skizofreni, kan du have hørelseshallucinationer - du kan høre stemmer og føre samtaler med dem. Du tror, at det er en normal kontakt med en anden person. For udenforstående, som observerer denne adfærd, virker det unormalt.
    • Det er ikke ualmindeligt, at man fejler noget, uden selv at være klar over det. Det gælder både fysiske og psykiske sygdomme.
  • Kulturelle, religiøse og etniske normer
    • I mange tilfælde er hvad der er normal adfærd eller tanker, defineret af din kultur. Men det kan betyde, at det som er normalt i én kultur, kan blive opfattet som unormalt i en anden.
    • Samtaler med stemmer, som kun du kan høre, kan være et tegn på skizofreni i vestlig kultur. Men denne form for hallucinationer kan være en normal del af en religiøs oplevelse i andre kulturer.
    • Og noget kan være normalt eller acceptabelt i din egen familie, men opfattes som unormalt af andre. F.eks. kan adfærden hos et barn med hyperaktivitet ( ADHD) være uacceptabelt i skolen, men opfattes som normalt og acceptabelt i et mindre struktureret hjem.
  • Statistiske værdier
    • Normalitet er ofte defineret ud fra et statistisk gennemsnit. De fleste mennesker befinder sig på midten, omkring gennemsnittet. Andre befinder sig i det ene eller det andet yderområde.

Varighed og alvorlighedsgrad af symptomerne vurderes også

Når man vurderer et menneskes mentale tilstand, så vil oplysninger fra alle disse ovenstående fire områder indgå. Læger eller psykiatrisk sundhedspersonale vil spørge, hvordan du har det, om andre har mærket ændringer i din adfærd eller humør, og hvad din kulturelle baggrund er. Det kan også være, at de beder dig udfylde nogle psykologiske spørgeskemaer.

Andre forhold vurderes også. Blandt dem er:

  • Hvor længe har du haft symptomerne?
  • Hvor alvorlige er symptomerne?
  • Hvor meget påvirker symptomerne dig?
  • Hvordan forstyrrer disse symptomer dit liv?

Det er normalt at være ked af det, når et nært venskab slutter. Men hvis du føler dig meget bedrøvet og oprevet i mange uger, og du mister interessen for daglige ting som arbejde, husholdning eller at besøge venner, så kan du have en depression. På samme måde hvis du er ængstelig ved at holde et foredrag, men tvinger dig gennem det og udholder gener som sveden og hjertebanken, så har du mest sandsynlig et normalt tilfælde af sceneskræk og ikke social fobi.

Hvis du skælder ud på nogen, f.eks. bliver sur på en ekspedient, så kan det være, at du blot har en dårlig dag. Men hvis du mishandler, er voldelig, manipulerende, udnyttende eller uansvarlig, eller hvis du bryder loven, så kan du have en antisocial personlighedsforstyrrelse, nogle gange omtalt som psykopati.

Diagnoserne ændres over tid

Til trods for disse retningslinjer er det vanskeligt at definere normal mental sundhed på en klar måde. Lægernes klassifikationssystemer (DSM og ICD-10) erkender dette problem og vælger at definere mentale forstyrrelser som adfærds- eller psykologiske mønstre (syndromer). Disse syndromer skaber ubehag, nedsætter funktionen, eller øger risikoen for død, smerte eller handicap. Et syndrom er mere end en forventet eller kulturelt acceptabel reaktion på en vis hændelse, som sorg ved død af en nærtstående person.

Det nævnes også, at mentale sygdomme er psykiske tilstande, som er karakteriseret ved ændringer i tænkning, følelser eller adfærd - eller en kombination af disse - ledsaget af ubehag og/eller nedsat funktion. Men generelt er der ikke klare grænser mellem mental sundhed og mental sygdom. Ofte glider det normale over i det unormale.

Ny medicinsk indsigt kan også føre til ændringer i klassificeringen af mentale sygdomme. Nye tilstande tilføjes, mens andre fjernes. Eller symptomer og tegn, som er forbundet med tilstanden, kan modificeres med tiden. Ændringer i klassifikationer kan også afspejle sociale og kulturelle ændringer. For eksempel blev homoseksualitet tidligere klassificeret som en mental forstyrrelse, men blev fjernet fra DSM i 1973.

At behandle eller ikke behandle

Behandling er ikke altid nødvendig. Selv om du har fået diagnosticeret en psykisk lidelse, så behøver den ikke at være så stort et problem for dig i hverdagen, at behandling er nødvendig. Det kan være unormalt, men alligevel OK.

Hvis du f.eks. er frygtelig bange for edderkopper, men aldrig udsættes for edderkopper, eller du får nogen andre til at fjerne dem for dig, så har denne fobi lille eller ingen indvirkning på din tilværelse. Det hindrer dig ikke i at leve et normalt liv. Så er behandling ikke nødvendig. Det er kun når, hvis noget hæmmer dig, eller hindrer dig i at udføre visse funktioner, at behandling kan være nødvendig.

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen