PKOrientering, Hospitalsenhed Midt, juni 2024
Kære kollega!
Sommerferien venter forude for de fleste, men du skal ikke snydes for en kort juni-udgave af PKOrientering Hospitalsenhed Midt.
Spareplanens strukturændringer på HEM har allerede og vil fortsat medføre ændringer, men vores fokus som Praksiskonsulenter er uændret.
Henvisningsprocedure til og samarbejde med HEM´s ambulatorier og afdelinger skal være simpel, overskuelig og ligetil. Vi arbejder aktivt med at minimere antallet af afviste henvisninger.
Herunder følger nyttige orienteringer fra Hospitalsenhed Midts afdelinger og Praksiskonsulenter.
Tidligere udgaver af PKOrientering kan findes på Praksis.dk: PKOrientering Hospitalsenhed Midt
Praksiskonsulentkorpset ønsker såvel de ferie- som arbejdsramte i almen praksis en god sommer!
Akutafdelingen
Praksiskonsulent Hanne Væsel
Der erindres om nyligt udsendt Praksis.dk meddelelse om ny mulighed for virtuel vurdering af den ældre patient som tænkes visiteret til Projekt Hospitalsbehandling i eget hjem - se den her: Projekt Hospitalsbehandling i Eget Hjem - Virtuel vurdering af Patienten nu tilstrækkeligt
Børn og Unge
Praksiskonsulent Mikkel Møller Larsen
Børneorm
Ved såvel anal som vaginal infektion med børneorm anbefales primært behandling med Vermox.
Opleves hos børn gentagne behandlingssvigt med Mebendazol (Vermox®) kan Børn og Unge være behjælpelig med at udlevere Albendazol.
Dette er ikke registreret i Danmark, men Børn og Unge har udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Kontakt Børn og Unge Akutmodtagelsen via omstillingen.
Resten af husstanden behandles samtidigt med Mebendazol (Vermox®) efter almindelige retningslinier via egen læge.
Ved bakteriel infektion og behov for miksturbehandling imod penicillinasedannende Stafylokokker(Staph. Aureus)har Børn og Unge også mulighed for at hjælpe med udlevering af Mixt. Flucloxacillin. Kontakt Børn og Unge Akutmodtagelsen via omstillingen.
Alle børn som indlægges akut eller subakut(Der er dagligt 3 subakutte tider efter aftale med visitationen) skal henvende sig i Akutafdelingen på 1. etage, Indgang B. Det opleves desværre fortsat at børn fejlagtigt bliver sendt på 6. etage, hvor de ikke skal ses.
Akut og subakut henvisning stiles til Akutafdelingen.
Center for Planlagt Kirurgi
Praksiskonsulent Estrid Muff Aagaard
Der er fokus på fald hos skrøbelige ældre i Midtklyngen. Praksis kan derfor modtage en såkaldt fald-registrering fra kommunens personale til egen læge. Skrivelsen er uoverskuelig omend informativ, der arbejdes på en mere læsevenlig udgave.
Der pågår endvidere et projekt omhandlende Præhabilitering og Geriatrisk intervention til skrøbelige ældre henvist til planlagt ortopædkirurgi på Regionshospitalet Silkeborg.
Røntgen og Scanning
Praksiskonsulent Niels-Jørgen Moeslund
Hernier
Som tidligere udmeldt behøver kirurgerne kun billeddiagnostik ved henvisning hvis vi fra praksis er i tvivl om diagnosen.
Blodprøver og Biokemi
Praksiskonsulent Charlotte Eithz
Overgang til den nye type lilla prøveglas skulle gerne være gennemført.
Kvindesygdomme og Fødsler, Viborg
Praksiskonsulent Klara Bjerrum
Husk at opdatere FMK, telefonnummer og om behov for tolkebistand ved alle henvisninger, og at Svangrejournalen også er en henvisning.
Her er Praksiskonsulenterne, brug os gerne!
Oplever du noget, der ikke fungerer optimalt i praksis samarbejde med Hospitalsenhed Midt, så kontakt din praksiskonsulent.
Praksiskoordinator
Jonas Hald Ll. Sct. Peder Stræde 8, 1. 8800 Viborg E-mail: jonashald@dadlnet.dk |
Hospitalspraksiskonsulenter
Niels-Jørgen Moeslund moeslund@post10.tele.dk Toldboden 1, 5. sal 8800 Viborg |
Røntgen og Scanning Neurologi |
|
Mikkel Møller Larsen mikkelml@dadlnet.dk Vestergade 22 8850 Bjerringbro |
Børn og Unge |
|
|
Klara Bjerrum klaratb@yahoo.dk Ll. Sct. Peder Stræde 8, 1. 8800 Viborg |
Kvindesygdomme og Fødsler |
|
Poul Oluf Olesen Vestergade 22 |
Medicinsk afd., Hjertesygdomme Fysiologi |
|
Hanne Toft Væsel htv@dadlnet.dk J.C. Stillings Vej 23 7800 Skive |
Akutafdelingen |
|
Charlotte Eithz klinik@eithz-vaesel.dk J.C. Stillings Vej 23 7800 Skive |
Blodprøver og Biokemi Patologi |
Simon Hasseriis Andreasen sha.laegerne@gmail.com Stadion Allé 1, 2. 8800 Viborg |
Kirurgi Ortopædkirurgi |
|
|
Estrid Muff Aagaard estridmuff@gmail.com Søndergade 4 8600 Silkeborg |
Diagnostisk Center Center for Planlagt Kirurgi Hammel Neurocenter |
-------------------------------------------------
Praksiskoordinator Jonas Hald