Forløbsbeskrivelse for lænderygsmerter
Region Midtjyllands forløbsbeskrivelse for håndtering af lændrygsmerter i praksis- og sekundærsektor er udsendt til alle praktiserende læger for kort tid siden. Dette er det første som lægerne formelt har modtaget af information om forløbsprogrammet. Det må derfor forventes, at lægerne i almen praksis så småt begynder at agere på de anbefalinger der ligger i programmet.
Derfor er det vigtigt, at kiropraktorerne har et nøje kendskab til forløbsbeskrivelsen.
I nær fremtid vil vi også rundsende en elektronisk version af spørgeskemaet StarT, som er et vigtigt element af forløbsprogrammets anbefalinger. Indtil da må de enkelte klinikker selv printe spørgeskemaet ud til brug i praksis.
Der vil også følge nogle anvisninger på, hvordan I indarbejder forløbsprogrammet i egen praksis samt oplæg til, hvordan man ellers kan deltage i implementeringen i jeres lokalområde.
Link til forløbsbeskrivelse for lænderygsmerter