Ledsmerter
Indledning
Ledsmerter er et hyppigt forekommende symptom. Ved vedvarende ledsmerter (flere uger), kan det være relevant at udrede for årsager.
I denne forløbsbeskrivelse skelnes mellem akutte ledsmerter (mindre end 6 uger) og langvarige ledsmerter (mere end 6 uger).
Akutte ledsmerter
- Smerter, som har været til stede i kortere tid end seks uger.
- Kan være udtryk for en selvbegrænsende sygdom eller en forløber til en inflammatorisk gigtsygdom. I sidstnævnte tilfælde vurderes det, om patienten kunne have debut af f.eks. artritis urica, reumatoid artritis, psoriasis artrit eller anden inflammatorisk gigtsygdom.
I tilfælde af hævede led (objektivt verificerede af læge) følges, afhængig af mistanke, forløbsbeskrivelse for:
Ved mistanke om septisk/purulent artrit tages direkte kontakt til vagthavende på Ortopædkirurgisk Afdeling.
Er der mistanke om anden reumatologisk årsag til ledhævelse (f.eks. sarcoidose, reaktiv artrit, SLE) henvises til reumatolog, evt. forudgået af telefonisk drøftelse.
Hvis der ikke er objektiv hævede led, foretages udredning i primærsektoren.
Udredning i almen praksis
Anamnese
-
Morgenstivhed? Relation til bevægelse – forværring, forbedring
-
Ledsagesymptomer: almensymptomer (feber/nylig infektion, vægttab) eller andre organmanifestationer/andre sygdomme?
-
Traume
-
Klimakteriet/menopause
Objektivt
- Generel ledvurdering, evt. artroseforandringer
- Fejlstillinger, systemsygdomstegn
Paraklinik
Hæmoglobin, leukocyt- og trombocyttal, kreatinin, ALAT, CRP, TSH, P-urat. Overvej D-vitamin og kreatinkinase.
OBS: Mange reumatologiske laboratorietest har lav specificitet (mange falsk positive), så prøverne skal tages ved relevant klinisk problemstilling (bl.a. IgM-RF, ANA, HLA-B27). Brug af ”reumapakker” kan medføre unødvendige test og omkostninger.
Behandling
Behandling af uspecifikke ledsmerter vil primært være:
- Information til patienten om at der ikke er tale om alvorlig sygdom, men gener oftest forsvinder og at det er vigtigt at patienten forbliver aktiv trods smerterne
- Svage analgetika ved behov
- Træning
Langvarige ledsmerter
Smerter, som har været til stede i mere end 6 uger.
Udredning i almen praksis
Det er god praksis at anse patienten med langvarige ledsmerter for at være diagnostisk afklaret, når relevante differentialdiagnoser er udelukket. Patienten kan fuldt afklares på baggrund af anamnese, symptombillede, varighed og objektiv undersøgelse.
Når den praktiserende læge møder en patient med langvarige ledsmerter, kan følgende retningslinjer anvendes til at foretage en helhedsvurdering, herunder karakterisere smertetilstanden og stille en klinisk diagnose, som bør stilles uden forsinkelse, når relevante differentialdiagnoser er udelukket:
Anamnese
- Symptomanamnese (smerter, ledsagesymptomer, varighed)
- Afdæk funktionsevne og patientens sygdomsforståelse
Objektivt
- Led undersøgelse (se ovenfor)
- Tegn på systemsygdom med organinvolvering
- Generel almentilstand
Paraklinik
- Den biokemiske screening kan inkludere undersøgelse af hæmoglobin, leukocytter og differentialtælling, thrombocytter, CRP, kreatinin, albumin/ kreatinin-ratio, albumin, elektrolytter, ALAT, serum kalcium, kreatininkinase (CK), TSH. Overvej D-vitamin, hvis ikke den er taget indenfor det seneste år.
OBS: Mange reumatologiske laboratorietest har lav specificitet (mange falsk positive), så prøverne skal tages ved relevant klinisk problemstilling (bl.a. IgM-RF, ANA, HLA-B27). Brug af ”reumapakker” kan medføre unødvendige test og omkostninger.
Yderligere diagnostiske undersøgelser, herunder billeddiagnostisk undersøgelse, anbefales kun gennemført på klar lægelig indikation.
Behandling
Behandling af uspecifikke ledsmerter vil primært være:
- Information til patienten om at der ikke er tale om alvorlig sygdom, men gener der skal håndteres som beskrevet nedenfor og at det er vigtigt at patienten forbliver aktiv trods smerterne
- Svage analgetika ved behov
- Evt. øvelsesinstruktion ved fysioterapeut
- Evt. henvisning til smertecenter
Ved vedvarende invaliderende ledsmerter kan henvisning til praktiserende reumatolog overvejes.
Henvisning til reumatolog
Ved vedvarende invaliderende ledsmerter kan henvisning til praktiserende reumatolog overvejes.
Henvisningen bør indeholde
- Personrelevante data (telefonnr., oplysninger om pårørende, tolkebehov)
- Kliniske oplysninger (henvisningsdiagnose, bidiagnoser)
- Symptomer
- Ledsmerter, hvilke led og hvor lang tid
Morgenstivhed i led og/eller columna
Andre reumatologiske symptomer som træthed, feber, nedsat appetit, vægttab, udslæt, soleksem, Raynaud, sår i munden, tørhed i øjne og mund
Andre organmanifestationer
- Ledsmerter, hvilke led og hvor lang tid
- Objektive fund:
- Ledhævelse, ledømhed, nedsat bevægelighed
- Andre objektive fund, der kan være relevante
- Parakliniske undersøgelser
- Billeddiagnostik
- Medicin (ajourført FMK)
Forfattere og indholdsansvarlig
- Ledende overlæge Marcin Kowalski, Regionshospital Nordjylland
- Cheflæge Mette Holland-Fischer, Aalborg UH
- Ledende overlæge Line Heisterberg Larsen, Aalborg UH
- Privatpraktiserende reumatolog Morten Vaagholt
Praksiskonsulent Helene Juhl-Olsen, helenejuhl@yahoo.dk