Non-valvulær atrieflimren (K) - under revidering
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
- Warfarin: Vitamin K-antagonist
- Rivaroxaban: (Xarelto): Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
- Bisoprolol: Betablokker
- Carvedilol: Betablokker
- Metoprolol: Betablokker
- Verapamil: Calciumantagonist
Kommentarer
Behandlingsmålet ved non-valvulær atrieflimren er dels reduktion af tromboembolisk risiko og dels aflastning af hjertet ved frekvenskontrol [1,2].
Antikoagulations (AK)-behandling
Acetylsalicylsyre (ASA) anbefales ikke som antitrombotisk behandling ved atrieflimren, idet ASA ikke reducerer risikoen for tromboemboli signifikant, men øger risikoen for blødningskomplikationer [1].
Behov for AK-behandling vurderes ud fra patientens tromboserisiko (CHA2DS2-VASc-score). [1,2,3]. Patientens risikofaktorer for blødninger ved AK-behandling vurderes inden opstart [1].
Ved indikation for AK-behandling anbefales DOAK, med mindre der er kontraindikation for DOAK (svært nedsat nyrefunktion, patienter med mekaniske hjerteklapper, antiphospholipid syndrom, mitralstenose samt gravide) [1]. Rivaroxaban er 1. valg pga. prisen. Ved patienter med øget blødningsrisiko henvises til cardio.dk.
Warfarin (givet TTI (Tid i Terapeutisk Interval) > 70 %), er ligeværdig med DOAK. For specifikationer af anbefalinger se her.
Forskellige scenarier kan have indflydelse på valget af AK-behandling til den enkelte patient. For overvejelser vedrørende valg af antikoagulantia se Basislisten om Blodfortyndende behandling.
Frekvensregulerende behandling
Frekvensregulerende behandling er ofte indiceret [2]. Betablokkere foretrækkes hos aktive patienter. Metoprolol og bisoprolol, og carvedilol er førstevalg pga. pris. Calciumantagonist, verapamil er førstevalg ved astma [1]. Verapamil bør ikke kombineres med en betablokker (specialistopgave) [2]. Verapamil hæmmer udskillelsen af digoxin med op til 50% [2]. Verapamil kan øge absorptionen af DOAKs [3].
Ved samtidig hjerteinsufficiens gives evt. digoxin [1]. Digoxin kan evt. kombineres med en betablokker. Hos patienter med lavt funktionsniveau er digoxin alene ofte tilstrækkelig [1].
Seponering og pausering
AK-behandling ved atrieflimren er livslang [4]. Evt. seponering af betablokker bør foregå ved udtrapning over 1-2 uger [5].
Ved AK-behandling skal udvises særlig opmærksomhed ved samtidig behandling med andre lægemidler, som øger blødningsrisikoen. Der er desuden stor forekomst af interaktioner ved warfarin. Det overvejes, om det er muligt at seponere lægemidler, som øger blødningsrisikoen eller har interaktioner med primært warfarin. Ved operative indgreb er det den opererende læge, der har ansvaret for evt. pausering af AK-behandlingen [1].
Links
- Ugeskrift for læger, 2017:
Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren - Sundhedsstyrelsen, 2024:
Seponeringslisten 2025 – Anbefalinger til seponering af hyppigt anvendte lægemidler hos voksne - Region Hovedstaden:
Oversigt over AK-behandling ved diverse indikationer
Referencer
- Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Atrieflimren og atrieflagren - Lægehåndbogen, 2024
Atrieflimren og –flagren - Pro.medicin.dk, 2024:
Verapamil "2care4" - information til sundhedsfaglige - Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Antikoagulationsbehandling - Pro.medicin.dk, 2023:
β-receptorblokerende midler