SydKIPs PraksisNyt - maj - 2025
Nyt fra datakonsulenterne
Diagnosekortet
Den 24. april 2025 bliver delingen af diagnosekortet udvidet fra Min Læge app’en til også at blive delt på Sundhed.dk. Patientdiagnoser, som er registreret på diagnosekortet, bliver dermed tilgængelige for sundhedspersonale i både kommuner og på hospitaler.
Har du yderligere spørgsmål, eller har du brug for en snak om diagnosekortet, er du som altid velkommen til at kontakte os datakonsulenter på mail: datakonsulent@rsyd.dk
Kom med: Kursus for praksispersonale om patienter med tegn på alvorlig sygdom
Tirsdag den 30. september 2025 kl. 9-16, afholdes kurset ”Visitation og håndtering af patienter med tegn på alvorlig sygdom” i Fredericia.
Kurset er for praksispersonale med visitations- og patientkontakt.
Der ydes fraværskompensation finansieret af programmet ”Tidlig opsporing af kræft i almen praksis - Jo før jo bedre”.
Her finder du link til Plan2learn, hvor du kan læse mere og tilmelde dig
Kurset blev senest afholdt i marts 2025.
En af deltagerne beskrev sit udbytte af kurset som ”Kurset understregede det vigtige i at lade tvivlen komme patienten til gode, spørge åbent ind og være aktivt lyttende.” Der var 28 deltagere på kurset, og i evalueringen angav alle, at kurset i høj grad eller meget høj grad var relevant for deres arbejde i klinikken. Kurset havde desuden givet mange deltagere ideer til nye tiltag i klinikken, fx om nye fraser.
Yderligere information fås ved henvendelse til koordinator Merete Willemoes Nielsen (mwni@rsyd.dk eller telefon 29 20 11 98).
Efteruddannelse for læger på palliationsområdet
SydKIP, v. Jo før jo bedre-indsatsen, Enhed for lindrende behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus og Sydvestjysk Hospice opstarter efteruddannelse på palliationsområdet for læger omkring Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus:
Efteruddannelsesdage hos Enhed for lindrende behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus og Sydvestjysk Hospice.
Dagene byder på masser af kollegial sparring og indsigt i palliative problemstillinger. Formålet er at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og den specialiserede palliation.
Praktiserende læger fra Esbjerg og Grindsted Sygehus’ optageområde kan deltage (Fanø, Vejen, Billund, Esbjerg og Varde kommune).
Programmet består af 2 dage, hvor du bl.a. er med på opstartsbesøg med Enhed for lindrende behandling og er med på hospice. Datoerne aftales med Enhed for lindrende behandling.
Du honoreres via midler fra programmet ”Jo før jo bedre” (4.000 kr. pr. dag).
Ved spørgsmål kontakt koordinator Merete Dyg Willemoes på telefon 29 20 11 98 eller mail mwni@rsyd.dk.
Er du nynedsat læge? Og mangler du et sted, hvor du kan sparre med andre nynedsatte læger om ledelsesopgaven i almen praksis? Så læs videre
SydPOL tilbyder gruppebaseret ledelsessparring for nynedsatte læger.
Forløbet varer 3 måneder, og vi mødes i alt tre gange fra kl. 17-20.
Grupperne består af 4-6 personer og de sammensættes efter geografi, hvis muligt.
På hvert møde vil der være et kort oplæg om ledelse, og derefter er der mulighed for spørgsmål og sparring på baggrund af egne cases.
Frist for tilmelding er fredag den 10. september 2025.
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan se datoerne, læse mere og tilmelde dig
Har du spørgsmål, så kontakt SydPOL via SydKIP på sydKIP@rsyd.dk eller telefon 23 29 08 47.
Workshop om kvalitetsudvikling i egen klinik
SydKIP tilbyder et forløb, hvor I får hjælp til at udvikle og implementere et kvalitetsudviklingsprojekt i jeres klinik. Formålet er at skabe konkrete kvalitetsforbedringer til gavn for både patienter og praksis.
Forløbet består af 2 workshops, hvor I arbejder målrettet med et emne, I selv vælger.
Eksempler på projekter: Opsporing af risikopatienter, antibiotikabehandling, årskontrol af kroniske patienter eller håndtering af UVI.
Målgruppen er læger og praksispersonale i alle praksistyper.
Orientering om status på ICPC-læringsmodul
KiAP har fået udviklet et e-læringsmodul, der giver en hurtig indføring i diagnosekodning i almen praksis.
I modulet gives en gennemgang af ICPC-klassifikationen og en guide til kodningen, men ikke mindst 1 træningsmodul og 2 hurtige quizzer med relevante cases.
Modulet er designet til både de nye og erfarne praktiserende læger, men også til uddannelseslægerne og det relevante praksispersonale.
Her finder du link til KiAP og modulet ”ICPC -Diagnosekodning i praksis”
Webinar: headspace - et tilbud uden ventetid til unge, som har brug for nogle at tale med
headspace arbejder sundhedsfremmende med unges mentale trivsel gennem samtaler, chats og netværksgrupper. De modtager hele bredden af unge mellem 12 og 25 år, som har brug for nogle at tale med.
Almen praksis kan foreslå headspaces tilbud til unge uanset bopælskommune.
På webinaret vil du høre om headspace, og hvordan almen praksis kan få glæde af kendskabet til headspace og derigennem hjælpe de unge til bedre mental trivsel.
Webinaret finder sted tirsdag den 3. juni 2025 kl. 14.30-15.00 online.
Link til virtuelt møderum udsendes efter tilmelding.
Du tilmelder dig på mail: JFAG@rsyd.dk.
Fristen er den 27. maj 2025.
Webinar: Internetpsykiatrien og CoolMinds - behandling af let-til-moderat angst og depression for voksne og unge
Gratis evidens- og tekstbaseret 12-ugers behandlingsforløb ved psykolog
Internetpsykiatrien er et nationalt tilbud, finansieret af finanslov og danske regioner. Behandlingen er rettet mod voksne (18+) som lider af let-til-moderat angst eller depression.
CoolMinds er et tilbud til unge mellem 12 til 17 år med angst.
På webinaret introduceres du til Internetpsykiatrien og CoolMinds behandlingsformat, evidens og målgrupper.
Oplægget kan være en hjælp til at guide dine kliniske beslutninger i forhold til at identificere og rådgive patienter om behandlingstilbuddet. Der fortælles om patientens ansøgning, udredning, klinisk vurdering og behandling. Der vil også være eksempler på typiske patienter, som kan have gavn af online behandling.
Tidspunkt: Den 20. maj 2025 kl. 16.15–16.45. Link til virtuelt møderum udsendes efter tilmelding.
Tilmelding sker ved at sende mail til ipsyk@rsyd.dk senest den 15. maj 2025.
Webinar: Patienter med længerevarende symptomer og det digitale selvhjælpsprogram „Mine Symptomer“
Mange patienter kommer igen og igen i praksis med symptomer som hovedpine, rygsmerter, træthed, mavegener eller svimmelhed.
I et nyt projekt, støttet af Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget i Region Syd, Midt og Nord, har forskere udviklet et nyt digitalt selvhjælpsprogram ”Mine Symptomer”, der kan hjælpe patienter med at mestre deres symptomer.
Den 26. maj 2025 afholdes et kort webinar om længerevarende symptomer, selvhjælpsprogrammet og projektet. Webinaret er åbent for alle praksis (læger og personale).
Her kan du læse mere og tilmelde dig webinaret ”Mine Symptomer” på Midtkraft.dk
Nyt fra Lægemiddelteamet
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen: "Behandling med kolesterolsænkende medicin behøver ikke at være livslang"
For nyligt udkom Sundhedsstyrelsens nye vejledning til opstart, forlængelse og stop af brug af statiner.
Statiner er nogle af de mest anvendte forebyggende lægemidler i Danmark.
Over 891.000 personer indløste en recept på statiner i 2024 - en stigning på 57.000 siden 2023.
Sundhedsstyrelsens nye vejledning kan hjælpe både læger og patienter med at beslutte, om der skal opstartes en behandling med statiner, fortsætte den eksisterende behandling eller stoppe den helt.
Her finder du link til Medicin.dk, hvor du kan læse mere om ”Brug og ophør af statiner”
Rivaroxaban – ændring af sortiment på markedet
Bayer, der producerer Xarelto, har fået medhold i, at der skal nedlægges fogedforbud mod salg af generiske varianter af Xarelto tabletter i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg.
Det betyder, at alle generika, hvor der er markedsført tabletter i de angivne styrker, er forpligtede til at trække sig fra markedet.
Rivaroxaban formuleret som kapsler vil forsat blive markedsført og er substituerbare med tabletter. Generiske kapsler kan være et billigere alternativ i forhold til originalpræparatet Xarelto. Kapslerne kan åbnes og opslemmes, og evt. kommes i sonde ved behov.
Hurtige genveje til mest søgte overblikssider på sundhed.dk - opdateret forside for almen praksis
Vi har opdateret forsiden på sundhed.dk.
Det betyder, at du bl.a. finder:
- Genveje til mest søgte overblikssider på sundhed.dk
- Seneste nyheder ”Regionen informerer” (disse bliver automatisk sendt til dig i din digitale postkasse, inkl. evt. bilag)
- SydKIPs PraksisNyt (som du selv aktivt skal vælge at abonnere på)
- Aktivitetskalender på sundhed.dk med arrangementer for praktiserende læger og praksispersonale.
Her finder du link til opdateret forside for almen praksis, sundhed.dk
Aktivitetskalender for almen praksis
På sundhed.dks aktivitetskalender kan du finde møder / kurser / temadage / konferencer / webinarer m. m. for praktiserende læger og personale i almen praksis, Region Syddanmark
Nyt fra Forskningsenheden
Markering af anbefaling om opfølgning ved den praktiserende læge i epikriser bedrer overlevering og øger patientsikkerheden
Hospitalsansatte læger skal i deres epikriser markere, hvorvidt patientens praktiserende læge anbefales at følge op på patienten efter udskrivelse, og hvilke tiltag den praktiserende læge anbefales at inkludere i sin opfølgning.
I et spørgeskemastudie blandt praktiserende læger viste vi, at 2/3 praktiserende læger mente, at epikrisemarkeringerne bidrager til en bedre overlevering af patientansvaret fra sygehus til almen praksis.
Omkring 75 % af de praktiserende læger oplevede også, at epikrisemarkeringerne øger patientsikkerheden
Her finder du link til forskningsartiklen Link til artiklen
Månedens UTH
Overdosering med digoxin
Her finder du link til sundhed.dk og månedens UTH
Her finder du link til sundhed.dk og Patientsikkerhed (UTH), hvis du vil have mere viden om UTH
Følg Region Syddanmarks kvalitetsenhed ”SydKIP” på Facebook og Linkedin
SydKIP er Region Syddanmarks kvalitetsenhed, hvis opgave er at understøtte kvalitet og efteruddannelse i hele praksissektoren.
Du kan løbende se nyheder om kvalitet og efteruddannelse i almen praksis på Facebook og Linkedin.
Her finder du link til Facebook, hvor du kan følge SydKIP
Her finder du link til Linkedin, hvor du kan følge SydKIP
Indholdsansvarlig: SydKIP
Her finder du link til www.sydkip.dk