Hypertermi (hedeslag)

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Resumé

  • Hypertermi, eller på dansk hedeslag, er en tilstand hvor kroppens kernetemperatur stiger til > 40* C, og hvor der er cerebral påvirkning i form af konfusion, sløvhed og desorientering
  • Ses hyppigere i relation til
    • Høje temperaturer i omgivelserne (hedebølge)
    • Ved høj fysisk aktivitet, hvor kroppen selv producerer varme som f.eks marathonløb, hårdt fysisk arbejde etc.
  • Nedsat væskeindtag øger risiko for hypertermi
  • Risikogrupper omfatter børn og ældre personer som har dårligere varmeregulation, nedsat tørst. Tilstanden kan forværres ved samtidig hjerte-, lunge- og nyresygdom
  • Mange former for medicin påvirker evnen til at tolerere overophedning/hedeslag
  • Ved kropstemperaturer < 40*C taler man om overophedning. Spekteret er dog kontinuerligt, og der kan opstå symptomer også ved lavere kernetemperaturer
  • Behandlingen fokuserer på at fjerne personen fra varmen og gerne etablere aktiv køling, rehydrering og stabilisering af evt. underliggende tilstand

Baggrund

  • Klimaforandringer har medført øget risiko for hedeslag på grund af generelt højere temperaturer og længerevarende perioder med høj luftfugtighed1,2

Symptomer

  • Tørst, svimmelhed, hovedpine3
  • Tør, bleg hud - efter at huden en stund har været rød, varm og svedig
  • Hurtig puls og hurtig respirationsfrekvens4
  • Døsighed, forvirring og reduceret bevidsthed eller delir lignende tilstand, evt. kramper

Førstehjælp

  • Behandlingen af hedeslag er forskellig, afhængig af om der er cerebral påvirkning eller ej. Ved cerebral påvirkning med konfusion, irritabilitet, koma eller kramper behandles mere aggressivt, 

Ved overophedning uden CNS-påvirkning

  • Fjern patienten fra de varme omgivelser og ind i skyggen
  • Hydrer med væske og eventuel nedkøling af kroppen, for eksempel med kolde væsker og vifte/elektrisk blæser
  • Hvis patienten ikke responderer på behandling, bør behandling svarende til egentligt hedeslag påbegyndes

Ved egentligt hedeslag

  • Kontroller først1
    • Luftveje, åndedræt, cirkulation og bevidsthed (ABCD)
  • Fjern patienten fra de varme omgivelser og ind i skyggen
  • Anlæg intravenøs tilgang

  • Mål kernetemperaturen
  • Sænk kropstemperaturen
    • Når "ABCD" er sikret, er det vigtigste at få sænket kropstemperaturen til < 39*C
    • Fjerne ekstra tøj og give rigelig kold væske at drikke, hvis patienten er vågen
  • Væsketilførsel
    • Hvis der er vanskelighed med oral rehydrering, gives initialt 2 liter kølig natriumklorid eller Ringer´s Laktat over ca. 30 min
  • Kald 112/indlæg patienten afhængig af kliniske fund
  • Ved tegn til delir eller generaliserede kramper

Ekstern nedkøling

  • Aktiv nedkøling af patienten bør foregå, til kernetemperaturen er <39°C1
  • Nedkøling ved fordampning
    • Enkel og hurtig og anses af mange som førstevalg ved hedeslag
    • Placer luftvifter omkring den afklædte patient. Sørg samtidig for, at patientens hud holdes fugtig enten ved tilføring af vand fra sprayflasker eller påført med klud/svamp
      • Irriterende rystelser kan behandles med diazepam
  • Nedsænkning af patienten i køligt vandbad
    • Placering i køligt vandbad er den mest effektive måde at sænke kropstemperaturen på
    • Metoden giver dog store rystelser, og er dårligt tolereret af vågne patienter
    • Metoden er kontraindiceret ved behov for hjerteovervågning og evt. defibrillering
  • Ispakninger
    • Strategisk placerede isposer i lysker og axil evt. med et klæde imellem. Læg ikke is i direkte kontakt med huden pga. fare for forfrysninger
    • Ulemperne er kraftige rystelser, relativ langsom effekt, og tolereres forholdsvis dårligt af vågne patienter - men kan overkommes med perifer massage

Andre aspekter

  • Personen skal overvåges, indtil temperaturen er normaliseret, og patientens kliniske tilstand er normaliseret
  • Ved meget høje temperaturer er der fare for nedbrydning af muskulatur og akut nyresvigt

Vil du vide mere?

Kilder

Referencer

  1. Lipman GS, Eifling KP, Ellis MA, Gaudio FG, Otten EM, Grissom CK, Wilderness Medical Society.. Wilderness Medical Society practice guidelines for the prevention and treatment of heat-related illness: 2014 update. Wilderness Environ Med. 2014; 25.; S55-65. Vis kilde
  2. Yankelson L, Sadeh B, Gershovitz L, Werthein J, Heller K, Halpern P, Halkin A, Adler A, Steinvil A, Viskin S. Life-threatening events during endurance sports: is heat stroke more prevalent than arrhythmic death?. J Am Coll Cardiol. 2014; 64.; 463. Vis kilde
  3. Leon LR, Bouchama A. Heat stroke. Compr Physiol. 2015; 5.; 611. Vis kilde
  4. Wingo JE. Exercise intensity prescription during heat stress: A brief review. Scand J Med Sci Sports. 2015; 25 Suppl 1.; 90-5. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen