Etanolforgiftning

Anja Julie Huusom

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Mistanke om indtagelse af alkohol (beruselse) inkl. ethanolholdige kemikalier
  • Påvisning af høj alkohol mængde i blodet (alkohol promille)

Behandling

  • Symptomatisk

Henvisning

  • Ved svær beruselse
  • Ved meget stort indtag

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Kliniske tegn sammen med ethanolpåvisning i blod

Sygehistorie

Følgende anamnestiske oplysninger er vigtige

  • Hvor meget alkohol og hvilken type har patienten indtaget?
  • Tid siden indtagelsen? Hvor længe har patienten drukket? Timer, dage, uger?
  • Har patienten en langvarig, kronisk alkoholafhængighed?
  • Indtagelse af andre rusmidler eller medicin?
  • Har patienten haft kramper i forbindelse med alkoholindtagelsen, i så fald - hvor længe varede de?
  • Har patienten været udsat for traumer?
  • Spørg især om hovedtraumer 

Kliniske fund

  • Ved lettere alkoholpåvirkning:
    • variabel bevidsthedsnedsættelse
    • snøvlet tale
    • motorisk træghed og nedsat koordination
  • Alvorligere fund er:
    • hypotension og takykardi
    • hypotermi
    • nedsat respirationsfrekvens
    • bevidstløshed 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Klinisk vurdering, andre undersøgelser er ikke nødvendige i akutfase

Andre undersøgelser på sygehus

  • Alkoholkoncentration i blod
  • Syre/base-status
  • Glukoseniveau i blod
  • CT af cerebrum: For at udelukke traume som årsag til evt. koma
    • udføres ved historie med hovedtraume
    • ved faldende bevidsthedsniveau
    • ved forværring af mental status efter patienten er kommet under medicinsk observation
    • hvis der ikke er nogen forbedring af mental status indenfor tre timer efter indlæggelse

Differentialdiagnoser

  • Traumer/anden CNS-påvirkning (især epidural eller subdural blødning)
  • Forgiftning af anden årsag eller blandingsforgiftning med ethanol i kombination med rusmidler eller medicin
  • Medicinforgiftninger, særligt benzodiazepiner og neuroleptika

Behandling

Behandlingsmål

  • Overvåge og understøtte vitale funktioner indtil der ikke længere er betydende CNS-påvirkning
  • Behandle evt. skader eller komplikationer som forgiftningen har ført til
  • Nedbringe en meget høj promille hurtigt

Generelt om behandlingen

  • For de allerfleste eliminerer kroppen selv ethanolen uden at medføre akut organskade
  • Bevidstløse patienter bør observeres med tanke på respirationsstop, og bør ligge i stabilt sideleje for at undgå aspiration af evt. opkast
  • Ventrikeltømning anbefales kun, hvis der er indtaget en stor mængde ethanol med høj koncentration (fx husholdningssprit) og det er mindre end 1 time siden indtagelsen
  • Vitamin B gives til personer med længerevarende alkoholafhængighed
  • Psykiatrisk vurdering, hvis handlingen er udført i affekt eller med selvskadende sigte 

Håndtering i almen praksis

  • Opmærksomhed på kronisk alkoholafhængighed
  • Rådgivning og evt. henvisning til misbrugscenter mhp. afvænning

Råd til patienten

  • Overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om alkoholindtagelse.

Medicinsk behandling

Ved meget høj promille (>4-5 g/l)

  • Dialyse anbefales iværksat ved indtag af meget store mængder ethanol, hvor der er betydelig risiko for en alkoholpromille væsentlig over 4-5 (1 promille= 1 g ethanol/l = 22 mmol//l)1

Ved hypoglykæmi

  • Thiamin 100-200 mg i.v. gives før glukose. Bør fortsættes i minimum 3 døgn
  • Glukoseinfusion, dextrose 5 %, 25-50 ml

Ved kronisk alkoholafhængighed

  • Thiamin - Gives til kroniske alkoholafhængige personer, som kan have thiaminmangel pga. underernæring for at modvirke udvikling af Wernickes encephalopati og Korsakoffs psykose
    • Thiamin 400 mg i.v. x 3 det første døgn
      • Derefter thiamin 200 mg i.m. x 1 samt inj. B-combin Forte 2 ml x 3 i 10 dage
      • Derefter thiamin tbl. 300 mg x 1 samt tbl. B-combin Forte 1 x 3 i 3 uger
  • Glukosetilførsel (særlig vigtigt hos børn) som gives i form af søde drikke (til bevidste) eller som infusion. Husk at thiamin altid gives, inden der gives glukoseinfusion
  • Sikre sufficient urinproduktion
  • Bemærk at abstinenser kan indsætte inden al ethanolen er elimineret hos kroniske brugere

Ved akutte og vedvarende kramper

  • Diazepam 5 mg i.v., gentages ved behov
    • Kræver overvågning med hensyn til recidiv af kramper og/eller sedation og respirationsstop

Forebyggende behandling

  • Behandling af infektioner

Henvisning

  • Henvises til indlæggelse på sygehuset ved blandingsforgiftning og/eller bevidstløshed
  • Henvises ved stort ethanolindtag og samtidig antabusbehandling
  • Indlægges også på sociale indikationer

Opfølgning

Plan

  • Ofte behov for psykiatrisk opfølgning
  • Medicinsk opfølgning med tanke på somatiske komplikationer

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Gradvis tiltagende russymptomer ved stigende promille
  • De fleste er klart berusede ved en promille over 1,5
  • Efter ethanol er elimineret, forekommer en let/moderat metabolisk acidose (alkoholisk acidose) på grund af ophobning af ketonstoffer og laktat
  • Alkoholisk keto/laktatacidose ses specielt ved personer med et kronisk alkoholforbrug og med nedsat ernæringstilstand
  • Som hovedregel kan man sige, at alkohol elimineres fra blodet med en hastighed på 0,15-0,20 ‰ per time

Komplikationer

  • Alkoholpåvirkning er et centralt element ved
    • Ulykker og ved at øge risikoen for at blive udsat for ulykker - fx er 80 % af dødsulykker med båd knyttet til alkoholpåvirkning
    • Traumer generelt, specielt ved traumer mod hovedet og CNS-påvirkning
    • Halvdelen af selvmord og selvmordsforsøg
  • Hypotermi
    • Ethanol virker bedøvende, og kan skjule kuldefølelsen
    • Ethanol hæmmer den centrale termoregulering, og kan i sig selv føre til nedkøling, bl.a. gennem perifer vasodilatation
  • Aspirationspneumoni
  • Leverskade (akut toksisk hepatitis)
  • Akut pankreatitis
  • Direkte akut kardiotoksisk effekt med arytmirisiko kan ses ved promilleover 4-5 1
  • Interaktion med andre lægemidler, der virker sløvende eller nedbrydes hepatisk

Prognose

  • En potentiel letal dosis er vanskelig at angive pga. store individuelle variationer og tilvænning, men nogen angiver ca. 5 g/kg for voksne og 3g/kg for børn
  • Personer med kronisk alkoholafhængighed tåler som regel en højere alkoholpromille, før udtalte forgiftningssymptomer opstår.
  • Personer med kroniske alkoholafhængighed og med nedsat almentilstand, nedsat leverfunktion og kardiomyopati tåler dog mindre ethanol
  • Død kan indtræde ved ethanolkoncentrationer fra 3-7 ‰. Overlevelse er set ved >11 ‰
  • Alkoholpåvirkning er en medvirkende årsag til en mængde ulykker
  •  

Baggrundsoplysninger2

Definition

  • Akut forgiftning forårsaget af alkohol med forbigående mental forstyrrelse og nedsat muskulær koordination

Klassifikation af alkoholpåvirkning bedømt efter klinisk undersøgelse (ICD-10)

  • Mild alkoholpåvirkning
    • Lugter af alkohol, lette adfærdsforstyrrelser med påvirket funktions- og reaktionsniveau eller let koordinationsforstyrrelse
  • Moderat alkoholpåvirkning
    • Lugter af alkohol, moderate adfærdsforstyrrelser med påvirket funktions- og reaktionsniveau eller moderat koordinationsbesvær
  • Betydelig alkoholpåvirkning
    • Betydelige adfærdsforstyrrelser med påvirket funktions- og reaktionsniveau, betydelig koordinationsbesvær og nedsat samarbejdsevne
  • Svær alkoholpåvirkning
    • Svært nedsat funktions- og reaktionsniveau, svær koordinationsbesvær og manglende samarbejdsevne

Estimering af alkoholpromille- og nedbrydning

  • 1 genstand alkohol i Danmark svarer til 12 gram alkohol
  • 1 promille = 1 g alkohol/l = 22 mmol/l
  • Indtag af 300 ml vin med 13 % ethanol modsvarer ca. 3 genstande og vil give en teoretisk promille for en mand på 70 kg på 0,6 ‰ => 0,6 g/l = (0,13 x 300 ml x 0,79 g alkohol/ml) / (70 kg x 0,68 l/kg)
  • Kroppen (primært leveren) eliminerer ethanolen sv.t. et fald på omkring 0,15-0,20 promille per time, men udviser stor individuel variation, hvor personer med kronisk misbrug af alkohol kan have en hastighed på næsten det dobbelte

Forekomst

  • Alkoholforbruget i Danmark har siden 2012 ligget stabilt på gennemsnitligt ca. 10 liter ren alkohol per person om året3
  • I 2018 var der 28.453 kontakter til et somatisk syghus med en alkoholrelateret diagnose, som omfattede 12.999 personer, og som domineredes af mænd og personer over 60 år4
  • i 2018 havde 1.659 personer i aldersgruppen 15-24 år kontakt til somatisk sygehus sv.t. 0,2 % af aldersgruppen, som var den højeste frekvens af alle aldersgrupper4
  • Sundhedsstyrelsen estimerer, at næsten 469.000 personer i Danmark har moderat til svære alkoholproblemer, og i 2022 var ca. 25.000 danskere i offentlig finansieret alkoholbehandling5
  • Sekundære psykiatriske tilstande, suicidalitet og andet stofmisbrug er også mere almindeligt blandt personer med alkoholoverforbrug end i resten af befolkningen

Ætiologi og patogenese

Effekter af ethanol

  • Giver forsinket impulsoverledning diffust i hele CNS
  • Arteriel hypotension
  • Hypoglykæmi på grund af hæmmet glukoneogenese
  • Øget diurese

Disponerende faktorer

  • Dårlig ernæringstilstand
  • Børn, da de er mere modtagelige over for alkohols giftighed
  • Kvinder opnår en højere promille ved samme ethanolmængde og vægt, da de typisk har et lavere fordelingsvolumen (gennemsnitligt 0,55 l/kg sammenlignet med mænd på 0,68 l/kg) 
  • Blandingsforgiftning, idet faren for alvorlig forgiftning, især respirationshæmning, øges betragteligt ved samtidig brug af andre sederende medikamenter

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Driscoll D, Bleecker G, Francis J, Jaberi A. Acute Hemodialysis for Treatment of Severe Ethanol Intoxication. Kidney Med. 2020; 2.; 793-796. Vis kilde
  2. Lewis S Nelson, Robert S. Hoffman, Mary Ann Howland, Neal A Lewin, Lewis R. Goldfrank, Silas W Smith. Goldfrank's Toxicologic Emergencies, Eleventh Edition. Chapter 76: Ethanol. ISBN-10: 1259859614, ISBN-13: 978-1259859618. McGraw-Hill Education. April 11, 2019.
  3. Notat om alkoholforbrug og drikkemønstre i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2022. Vis kilde
  4. Alkoholrelaterede kontakter med sygehuse og skadestuer på det laveste niveau i ti år, Danmarks Statistik, 2019. Vis kilde
  5. Nøgletal om alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2023. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Anja Julie Huusom

Overlæge, MSc (klinisk toksikologi), ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen, speciallæge i arbejdsmedicin, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Giftlinjen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Klinisk Farmakologisk Afdeling

Søren Bøgevig

overlæge, speciallæge i anæstesiologi, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen