Opiatforgiftning

Kim Dalhoff

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Anamnestisk mistanke om indtagelse af opioider
  • Påvirket bevidsthed og respiration
  • Miotiske pupiller

Behandling

  • Symptomatisk
  • Aktivt kul
  • Antidot (naloxon)

Henvisning

  • Bør indlægges på sygehus

Seneste væsentlige ændringer

  • Indikationen for anlæggelse af ventrikelsonde er reduceret - afspejles nu i teksten

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen skal mistænkes ved
    • Bevidsthedspåvirkning evt. bevidstløshed
    • Miosis
    • Respirationsdepression
  • Ved opioid-forgiftning vil naloxon altid give en hurtig effekt, hvilket kan bruges i diagnostisk øjemed

Sygehistorie

Vigtige spørgsmål

  • Hvor meget/hvor mange tabletter/hvor stor dosis er indtaget? Hvilken type præparat? Enterotabletter? depotpræparat? Illegalt narkotikum?
  • Hvornår skete indtagelsen? Det hele på én gang eller længere tids indtagelse?
  • Er patienten i fast behandling med opioider eller langtidsmisbruger af narkotiske stoffer (tilvænnet)?
  • Har patienten også indtaget alkohol/narkotika/andre tabletter?
  • Ved oral indtagelse
    • Har patienten kastet op? Er der forsøgt at fremkalde opkastninger?
    • Er der givet medicinsk kul? Andre tiltag iværksat før læge kom til?
    Foretag om muligt en psykologisk status, blev stoffet taget i suicidal hensigt?

Kliniske fund

  • CNS depression med forskellige grader af bevidsthedsnedsættelse
  • Hypoventilation, evt. respirationsstop
  • Hypotension og bradykardi
  • Miosis
    • Ved langvarig overdosering og hypoksi kan pupillerne være af normal størrelse eller dilaterede
  • Lungeødem
  • Hurtig reaktion på naloxon

Abstinenssymptomer

  • Patienten er typisk irritabel, hyperaktiv eller forvirret. Andre almindelige tegn er piloerektion, øget spytsekretion, gaben, rhinoré og tæt næse, øget svedtendens, myalgi, opkastning, abdominale kramper og diarré
  • Ses sædvanligvis 12-14 timer efter sidste dosis (heroin), 24-36 timer - hvis der er tale om methadon

Andet

  • Se efter kanylestik, ofte også ar og sår ved injektionsstedet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen aktuelle i den akutte situation

Andre undersøgelser på sygehus

  • Testes med henblik på blandingsforgiftning
    • Paracetamol-koncentration i blod
    • Salicylat koncentration i blodet
    • Alkohol koncentration  (promille)
  • Kreatininkinase, kreatinin og elektrolytter

Urin/andet

  • Hos misbrugere foretages screening af urinen for at identificere evt. andre stoffer
  • Rtg. af thorax ved alvorlige overdoseringer, komplikationer:
    • Aspirationspneumoni
    • Ikke-kardiogent lungeødem

Differentialdiagnoser

Bevidstløshed

  • De hyppigste stoffer, som kan give bevidsthedspåvirkning eller bevidstløshed er (udover opioider):
    • Ethanol, tricykliske antidepressiva, neuroleptika og antikonvulsiva
    • Barbiturater, lithium, orale antidiabetika og insulin, methanol, ethylenglycol, isopropanol og carbonmonoxid
  • Koma af metabolisk eller hormonel årsag
  • Hovedtraumer eller cerebralt insult

Behandling

Behandlingsmål

  • Sikre vitale funktioner
  • Reducere graden af og forkorte virkningen af forgiftningen
  • Behandle evt. komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Giftlinjen
    • Giver yderligere information til læger ved forgiftninger
    • Telefon hele døgnet: 3863 5555
  • De fleste fatale overdoseringer skyldes blandingsforgiftning med andre sederende stoffer (etanol, benzodiazepiner)
  • Behandlingen består i
    • Sikre vitale funktioner/livsreddende førstehjælp
    • Hindre videre absorption af opioiderne (primært aktivt kul der evt. kan administreres via ventrikelsonde, hvis patienten er bevidsthedspåvirket)
    • Minimere de toksiske effekter
  • Misbrugere, som får naloxon, kan få akutte abstinenssymptomer, når de vågner op, og reagerer ofte med vrede og flugt 

Medicinsk behandling

  • Naloxon 0,4 mg/ml (en ampul = 1 ml)
    • Findes som ampuller (en ampul = 1 ml) som indeholder 0,4 mg
    • Dosering: 1 ampul (0,4 mg) i.m., derefter 1 ampul (0,4 mg) i.v.
      • Effekt efter 30-60 sekunder
      • Gentages evt. hvert minut indtil opvågning eller indtil 5 ampuller, totalt 2 mg
  • Hvis manglende opvågning efter totalt 2 mg naloxon mistænkes:
    • Anden ætiologi end opioider
    • Irreversibel hjerneskade
  • Vær opmærksom på, at naloxon har en kortere T½ end andre opioider og derved hurtigere elimineres (rebound af opioid effekten)
  • Diazepam inj./rektalt
    • 10 mg i.v. eller rektalt, hvis der er kramper efter naloxon behandling

Anden behandling

  • Almindelig førstehjælp, sikre vitale funktioner
    • Sørg for frie luftveje og give oxygen
    • Overvåg respiration og cirkulation
    • Læg perifer venekanyle (PVK)
  • Ved oral indtagelse eller mistanke om blandingsforgiftning overvejes instillation af aktivt kul (evt. via ventrikelsonde)
  • Ved lungeødem vil naloxon ikke have nogen effekt, og overtryksbehandling kan blive aktuelt

Henvisning

  • Misbrugere med heroinoverdosering modsætter sig almindeligvis indlæggelse
  • Bør ellers indlægges på sygehuset til observation pga. fare for nyt respirationsstop

Opfølgning

  • Psykiatrisk (ad selvmordsforsøg) eller i et misbrugscenter

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ved lettere forgiftning:
    • Miosis
    • Russymptomer, sløvhed, opstemthed, adfærdsforstyrrelser, eventuelt kvalme og opkastninger
  • Ved alvorlige forgiftninger:
    • Miosis
      • Ved hjernehypoksi kan pupillerne være normale eller store
    • Koma
    • Respirationsdepression, eventuelt respirationsstop
  • Hurtig udvikling af lungeødem ses af og til, særligt ved heroinindtagelse
  • Kan få tilbagefald af respirationsdepressionen, hvis naloxon kun gives som i.v. støddosis, da naloxon har kortere halveringstid end opioiderne

Komplikationer

  • Hurtig respirationsdepression kan give irreversibel hjerneskade
  • Koma/død
  • Udvikling af nyresvigt (heroin-nefropati) og rhabdomyolyse ses hos nogle
  • Indtagelse af kombinationspræparater med paracetamol er specielt udsat for nyre- og leversvigt
  • Sløvhed/respirationsproblemer hos nyfødte
  • Abstinenser hos 1-2 dage gamle børn født af morfinistmødre

Misbrugere har øget risiko for at udvikle en række komplikationer

  • Infektioner, abscesser, cellulit og tromboflebitter (HIV/AIDS)
  • Endokardit, særlig staphylococcus aureus
  • Tetanus
  • Pulmonale komplikationer, aspiration eller lungeødem
  • Hepatitis
  • Gastrointestinale komplikationer, specielt pseudoobstruktion som følge af nedsat tarmmotilitet
  • CNS komplikationer

Prognose

  • To vigtige faktorer er:
    • Sværhedsgraden af respirationsdepressionen
    • Hvor hurtigt resuscitationen kommer i gang
  • Symptomerne ved opioid-overdosering potenseres af samtidig indtagelse af andre sederende stoffer (etanol, benzodiazepiner), og de fleste fatale overdoseringer involverer andre substanser
  • Nogle får hjerneskade sekundært til svær hypoksi
  • Nogle misbrugere udvikler nyresvigt

Baggrundsoplysninger1

Definition

  • Heroin overdosering er den hyppigste kliniske forgiftning udenfor sygehus
  • Opiatforgiftning omfatter forgiftning med opioider
    • morphin
    • ketobemidon, pethidin, fentanyl
    • methadon
    • pentazocin
    • buprenorphin
    • opioider i kombination med spasmolytika
    • tramadol

Forekomst

  • De fleste narkotikadødsfald skyldes heroin
  • Overdosering er sjælden ved terapeutisk behandling af smerter
  • Kan ses hos nyfødte børn, hvor moderen har fået opioider mindre end 1 time før fødslen

Ætiologi og patogenese

  • Opioiderne stimulerer endorphinreceptorerne i centralnervesystemet
    • Dette giver normalt en dosisafhængig sedation, analgesi og kvalme
  • Totaleffekten af opioiderne er en blanding af hæmning og stimulering, men i store doser dominerer den hæmmende virkning
  • Reduceret sensitivitet i respirationscenteret fører til reduktion i både minut- og tidalvolumen og dermed hypoksi

Farmakokinetik

  • Opioiderne absorberes normalt hurtigt med maksimalt niveau indenfor to timer efter oral indtagelse, en time efter i.m. injektion og få minutter efter i.v. injektion
  • Opioiderne krydser let blod-hjernebarrieren
  • Metaboliseres først og fremmest i leveren. T½ er 1-5 timer. Undtagelsen er her metadon, hvor t½ er ca. 24 timer
  • Antihistaminer, ethanol og psykotrope lægemidler har interaktion med opioiderne

Disponerende faktorer

  • Nedsat nyrefunktion giver forlænget morfineffekt
  • Rusmiddelbruger
  • Suicidale personer

ICPC-2

ICD-10

ATC-koder

  • N02A (ATC, 3. niveau: Opioidanalgetika)
    • N02AA01 (morphin)
    • N02AA59 (codein, kombinationer)
  • N02AB (ATC, 4. niveau: fenylpiperidinderivater)
    • N02AB01 (ketobemidon)
    • N02AB02 (pethidin)
    • N02AB03 (fentanyl)
  •  N02AC (ATC, 4. niveau: difenylpropylaminderivater)
    • N02AC02 (methadon)
    • N02AC54 (dextropropoxyphen, kombinationer ekskl. psykoleptika)
    • N02AD (ATC, 4. niveau:benzomorfanderivater)
    • N02AD01 (pentazocin)
  • N02AE (ATC, 4. niveau:oripavinderivater)
    • N02AE01 (buprenorfin)
  • N02AG (ATC, 4. niveau: opioider i komb m spasmolytika)
    • N02AG01 (morphin og spasmolytika)
    • N02AG02 (ketobemidon og spasmolytika)
  • N02AX (ATC, 4. niv: andre opioider)
    • N02AX02 (tramadol)

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Lewis S Nelson, Robert S. Hoffman, Mary Ann Howland, Neal A Lewin, Lewis R. Goldfrank, Silas W Smith. Goldfrank's Toxicologic Emergencies, Eleventh Edition. ISBN-10: 1259859614, ISBN-13: 978-1259859618. McGraw-Hill Education. April 11, 2019.

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Kim Dalhoff

overlæge, dr. med., Klin. farmakologisk afd., Bispebjerg Hospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen