Metabolisk alkalose

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • pH i arterielt blod > 7,45 og
  • Standard bikarbonat > 27 mmol/L / Base Exces (BE) +3

Behandling

  • Rettet mod grundsygdom
  • Ved svær metabolisk alkalose kan indgives carboanhydrasehæmmere

Henvisning

  • Påvises oftest på hospital

Seneste væsentlige ændringer

  • Opdatering af referenceliste

Diagnose

Diagnostiske kriterier1

  • pH > 7,45
  • Øget standardbicarbonat

    Sygehistorie

    • Symptomer relaterer til grundlidelsen
    • Irritabilitet

    Kliniske fund

    • Neuromuskulær hypereksitabilitet2
    • Ved alvorlig metabolisk alkalose og fald i ioniseret Ca2+ kan der opstå tetani
    • Muskelsvaghed, nedsat GI motilitet og polyuri som tegn på K+-mangel
    • Hypoventilation da personen respiratorisk forsøger at kompensere pH ændringer ved metabolisk alkalose med langsom respirationsfrekvens

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    • Afhængig af grundsygdom

    For at stille diagnosen er det nødvendigt at henvise til måling af:

    Syrebase status

    • Arterieblod tilsat heparin i tæt sprøjte, eller kapillærblod i hepariniseret rør bringes til laboratoriet umiddelbart eller anbringes på is frem til analyse (maksimalt 1 time)
    • Referenceområder
      • pH: 7,35-7,45
      • pCO2: 4,50-6,00 kPa
      • pO2: 11,00-14,00 kPa
      • O2-mætning: 95-98 %
      • Base excess (BE): +/-3
      • Standard bikarbonat: 21-27 mmol/l

    Fund ved metabolisk alkalose3,1

    • pH er høj
    • Øgning i pCO2 kan være tegn på respiratorisk kompensation
    • BE er høj
    • pO2 er normal
    • Alkalisk urin undtaget ved kaliummangel, hvor man kan opleve paradox aciduri
    • Lav Cl- og K+ ses sammen med metabolisk alkalose

    Differentialdiagnoser

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Behandle grundsygdom
    • Korrigere alkalosen
    • Korrigere evt. hypokaliæmi, hypomagnesiæmi

    Generelt om behandlingen

    • Ofte vil syre/basestatus normalisere sig, efter at grundsygdommen er behandlet
    • Øgning af ekstracellulær væskevolumen ved at give NaCl peroralt eller i.v. kan være nyttig ved metabolisk alkalose (nyrerne bliver i stand til at udskille HCO3-)
    • Mild alkalose (pH < 7,60) behøver sædvanligvis ingen behandling. Hurtig behandling er dog vigtig ved tegn på arytmier og/eller neuromuskulær hypereksitabilitet

    Håndtering i almen praksis

    • Ikke relevant

    Råd til patienten

    • Afhængig af årsag til alkalose

    Medicinsk behandling

    • Afhængig af grundsygdom
    • Til korrektion af metabolisk alkalose som skyldes tab af syre ved opkastning og tab gennem ventrikelsonde, kan natrium-, kalium- og evt. kalciumklorid infusion bruges
    • Carboanhydrasehæmmere er anvendt med god effekt ved patienter med respirationsvigt og samtidig metabolisk alkalose

    Andre medicinske behandlinger

    • I svære tilfælde indgift af carboanhydrasehæmmer

    Anden behandling

    • Ikke relevant

    Forebyggende behandling

    • Ikke relevant

    Henvisning

    • Ikke relevant

    Opfølgning

    • Afhængig af grundsygdom

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Afhængig af grundsygdom
    • Ubehandlet kan der opstå alvorlige elektrolytforstyrrelser

    Komplikationer

    • Elektrolytforstyrrelser

    Prognose

    • Overordnet god, men afhænger af den til bagvedliggende sygdom

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Øget pH (> 7,45) og øget HCO3-4
    • Primære metaboliske syrebaseforstyrrelser skyldes ændringer i bikarbonat-koncentrationen5

    Forekomst

    • Forekommer typisk hos patienter som får diuretika
    • Ses også typisk i forbindelse med større tab af klorid via tarmsekret i forbindelse med opkastning og ileus6

    Ætiologi og patogenese

    • Skyldes tab af syre fra ekstracellulærvæsken
      • Tab af hydrogen-, kalium- og/eller klorioner

    Vanlige årsager er

    • Diuretika, både loop- og thiazid-holdige medikamina
    • Opkastning eller store ventrikelaspirater
    • Hypokaliæmi
    • Cushings syndrom
    • Overdreven brug af kortikosteroider
    • Hyperaldosteronisme
    • Brandsår
    • Indtag af base, evt. uforsigtig tilførsel af bikarbonat6
      • F.eks. fejlbehandling af acidoser, selvmedicinering og svær citrattilførsel ved massive blodtransfusioner

    Patofysiologi

    • Kroppen vil som regel forsøge at kompensere for alkalosen ved at øge udskillelsen af HCO3- gennem nyrerne
    • Ved lavt cirkulerende blodvolumen vil denne korrektion forstyrres af Na+ og HCO3- retention
    • Oftest ses kompensativ hypoventilation

    Disponerende faktorer

    • Hypokalæmi
    • Hypomagnesiæmi

    ICPC-2

    ICD-10

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Gillion V, Jadoul M, Devuyst O, Pochet JM. The patient with metabolic alkalosis. Acta Clin Belg. 2019; 74.; 34-40. Vis kilde
    2. Espay AJ. Neurologic complications of electrolyte disturbances and acid-base balance. Handb Clin Neurol. 2014; 119.; 365. Vis kilde
    3. Soifer JT, Kim HT. Approach to metabolic alkalosis. Emerg Med Clin North Am. 2014; 32.; 453. Vis kilde
    4. Seifter JL. Integration of acid-base and electrolyte disorders. N Engl J Med. 2014; 371.; 1821. Vis kilde
    5. Kishen R, Honoré PM, Jacobs R, Joannes-Boyau O, De Waele E, De Regt J, Van Gorp V, Boer W, Spapen H. Facing acid-base disorders in the third millennium - the Stewart approach revisited. Int J Nephrol Renovasc Dis. 2014; 7.; 209-17. Vis kilde
    6. Wiener Sw. Toxicologic acid-base disorders. Emerg Med Clin North Am. 2014; 32.; 149. Vis kilde

    Supplerende læsning

     

    Fagmedarbejdere

    Hanne Berg Ravn

    professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen