Allergiforebyggelse

Basisoplysninger^1,2

Definition

• Forekomsten af atopisk sygdom (atopisk eksem, allergisk rhinokonjunktivtis, astma og fødevareallergi) er siden 60'erne markant steget
• Primær forebyggelse tilsigter at hindre udvikling af allergisk sygdom blandt i forvejen raske
• Sekundær forebyggelse retter sig mod personer, som allerede har allergisk sygdom, hvor formålet er at forebygge symptomer og videre udvikling af sygdommen

Primær forebyggelse

• Allergisk sensibilisering med dannelse af allergenspecifikke IgE-antistoffer forudgår udviklingen af symptomer på allergisk sygdom
• Sensibilisering alene betyder, at der er øget risiko for, at den sensibiliserede vil kunne udvikle symptomer, og dermed klinisk allergisk sygdom med tiden
• Formålet med primær allergiforebyggelse er at forebygge opståen af allergisk sygdom og ikke kun sensibilisering

• Der er flere faktorer associeret med nedsat risiko for atopisk sygdom 

• Amning forebygger især komælksallergi og formentlig også anden fødevareallergi. Desuden kan amning mindske risikoen for atopisk eksem i de første leveår
• Allergidisponerede spædbørn: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at valg af modermælkserstatning i de første 4 måneder, hvis barnet ikke kan ammes fuldt, må bero på en afvejning af fordele og ulemper, som afhænger af familiens ønsker, økonomi og evt. bekymring på grund af barnets risiko for allergi osv. Såfremt barnets risiko skal vurderes sundhedsfagligt, inddrages praktiserende læge, som er bekendt med familiens situation og risikoprofil
• Flere undersøgelser tyder på, at det nedsætter risikoen for udvikling af fødevareallergi og atopisk eksem, hvis fast føde introduceres fra 4-6-månedersalderen
• Diæt til ammende moder anbefales ikke generelt
• Diversitet i kosten inden for første leveår. Jo flere fødeemner barnet indtager, jo mindre er risikoen for udvikling af astma, atopisk dermatitis og fødevareallergi
• Indtag af peanuts hos børn disponeret for udvikling af peanutallergi (kontrolleret studie viste nedsat risiko for peanutallergi hos de børn, der fik peanuts)
• Opvækst på bondegård
• Perinatal eksposition for hund (associeret med 50 % nedsat risiko for atopisk eksem)

Sekundær forebyggelse

Elimination af symptomfremkaldende allergener 

• Hos patienter, der allerede har udviklet allergisk rhinoconjunktivitis, allergisk astma og/eller fødevareallergi er reduktion af eksponeringen for det/de allergener, som patienterne er allergiske over for, en logisk del af behandlingen
• Forudsætningen er, at allergenet kan identificeres, og elimination eller betydelig reduktion af eksponeringen er mulig
• Det gælder i praksis specielt for dyrehår, husstøvmider og fødevarer

Elimination af uspecifikke irritanter      

• Tobaksrøg synes at være en af de mest betydningsfulde triggere af astmasymptomer, som det er muligt at forebygge – gælder ikke mindst for børn
• Partikelforurening (ud over tobaksrygning), brænderøg, stearinlys m.m. samt duftstoffer og ’hjemme-kemi’ i ’super’-rengøringsmidler belaster både øvre og nedre luftveje hos patienter med allergi
• Afdampning (’VOC’er; flygtige organiske forbindelser) fra voksende skimmelkolonier i fugtige huse kan give uspecifikke irritative symptomer fra hud og slimhinder, ikke mindst hos patienter med allergi. Årsagen er ikke allergi over for de fugtafhængige skimmelsvampe

Medikamentel behandling

• Allergenspecifik immunterapi (allergivaccination) er vist at have dokumenteret effekt ved behandling af patienter med allergisk rhinoconjunktivitis eller allergisk astma i kontrollerede studier med husstøvmide-, græspollen-, birkepollen- og dyrehårsallergenekstrakter
• Biologisk behandling med monoklonalt anti-IgE antistof (omalizumab) har dokumenteret effekt ved svær allergisk astma, hvor ledsagende allergisk rhinoconjunctivitis, pollenassocieret krydsallergi og muligvis også visse former for fødevareallergi lindres
• Udover omalizumab er der inden for de sidste et par år kommet flere andre biologiske lægemidler på markedet til behandling af atopisk sygdom 
• Biologisk behandling er en specialistopgave 
• Selv enkel, forebyggende symptomatisk behandling med fx antihistamin og nasalsteroid, opstartet i god tid før en pollensæson, har potentiale til at kunne nedregulere det allergiske respons hos patienten, som dermed kan slippe med mildere symptomer ved polleneksposition
• Behandling af såvel allergisk rhinoconjunctivitis som allergisk astma hos samme patient (’United Airways’) bedrer patientens samlede prognose sammenlignet med situationen, hvor behandlingen kun målrettes det organ, hvorfra patienten oplever de mest udtalte symptomer

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation?

• Allergi - hvad er det?

Animationer

• Allergier