Tilsætningsstoffer, overfølsomhed

Lotte Juul

diætist

Basisoplysninger

Definition

  • Tilsætninger i fødevarer omfatter tekniske hjælpestoffer, ekstraktionsmidler, fødevareenzymer, næringsstoffer, mikrobielle kulturer og tilsætningsstoffer, som tilsættes for at forlænge holdbarhed (konservering), hæmme bakterie- og svampevækst og hindre fødevaren i at mugne mm.
  • Tilsætningsstoffer bruges også som kosmetiske additiver som emulgatorer, hævemiddel og til at forandre fødevaren med hensyn til farve, smag, tekstur, konsistens og ernæringsværdi

EU-listen

  • Reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer fremgår primært af Europa-Parlamentet og Rådets Forordning nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Derudover er der regler for mærkning af tilsætningsstoffer i færdigpakkede fødevarer, specifikationer, nationale regler for nitrit samt regler for godkendelse af tilsætningsstoffer
  • Der findes både danske regler og EU-regler om tilsætningsstoffer. EU-listen over tilsætningsstoffer erstattede i 2013 den danske fortegnelse over tilsætningsstoffer
  • EU-listen over tilsætningsstoffer findes som databasen Food Additives, og den bliver løbende opdateret. I databasen findes den samlede lovgivning, der ligger til grund for EU-listen

    E-numre

    Når et tilsætningsstof har et E-nummer, betyder det, at der er fælles EU-regler for stoffet.

    E-numrene fortæller, hvilken type tilsætningsstof der er tale om.

    Hovedreglen er:

    • E-nr. 100-199: Farvestoffer
    • E-nr. 200-299: Konserveringsstoffer
    • E-nr. 300-399: Antioxidanter
    • E-nr. 400-499: Konsistensmidler
    • E-nr. 500-530: Salte, syrer og baser – bruges fx som hævemidler i bagværk, som antiklumpningsmidler og til at regulere surhedsgraden
    • E-nr. 535-573: Antiklumpningsmidler – mindsker pulverprodukters tendens til at klumpe sammen
    • E-nr. 620-640: Smagsforstærkere
    • E-nr. 901-914: Overfladebehandlingsmidler – giver fødevarer en blank overflade eller et beskyttende lag, som enten kan være konserverende (mugdræbende) eller mere mekanisk, som en slags spiselig emballage, der beskytter overfladen mod stød og slag
    • E-nr. 950-967: Sødestoffer
    • E-nr. 920-1414: Andet – tilsætningsstoffer, der påvirker fødevarernes konsistens, fx ved at blødgøre dem
    • E-nr. 1200 - : Fyldemidler – får fødevarer til at fylde mere uden at øge dens energiindhold; bruges normalt sammen med kunstige sødestoffer 

    Forekomst af overfølsomhed

    • Mange tror, at tilsætningsstoffer ofte er årsag til allergi og anden overfølsomhed, men det er meget sjældent tilfældet
    • Det er oftest helt almindelige fødevarer, f.eks. mælk, æg, fisk og nødder, som er årsagen til, at mennesker bliver overfølsomme over for noget i maden
    • Forekomsten af overfølsomhed overfor tilsætningsstoffer hos børn og voksne var 0,1 % i et studie fra Syddansk Universitet, 20041

    Eksempler

    Eksempler på tilsætningsstoffer, hvor der kan være reaktioner:

    • Farvestoffer og overfølsomhed; det vil være mest sandsynligt, at personen er overfølsom over for et eller to farvestoffer eller en gruppe af farvestoffer. Overfølsomhed over for alle farvestoffer er højst usandsynlig  
    • Carminer (E120) er et naturligt farvestof, der udvindes fra et insekt. Man kan udvikle allergi over for de små rester af protein fra insektet, der findes som urenhed i farvestoffet. Carminer bruges både i mad og i kosmetik, fx i rouge, øjenskygge og læbestift. Carminer er tilladt i de fødevarer, der må farves. Ud over mere almindelige allergiske symptomer er der også beskrevet flere tilfælde af allergisk chok ved indtagelse af fødevarer farvet med carminer. Der kan også ses reaktioner i huden, når en person bruger kosmetik farvet med carminer
    • Benzoesyre og benzoater er kemisk meget ens. Er patienten overfølsom over for et af stofferne, er personen det derfor også over for de andre. Dette gælder sandsynligvis også parahydroxybenzoater
    • Sorbinsyre og sorbater er også kemisk ens. Er patienten overfølsom over for sorbinsyre, er personen det også over for sorbater. Det samme gælder for svovldioxid og sulfitter. Det er derimod muligt, at man ikke kan tåle sulfit, men godt kan tåle andre konserveringsstoffer, fx benzoesyre
    • Mononatriumglutamat (E 621); man mente tidligere, at mononatriumglutamat også kunne fremkalde astmaanfald, men det har ikke kunnet eftervises i nyere undersøgelser
    • Sødestoffer forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed
    • Konsistensmidler forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed. Det menes dog, at en person kan udvikle allergi overfor bl.a. guargummi og arabisk gummi, hvis personen i længere tid har arbejdet med stofferne og derfor indåndet dem som støv
    • Ægge- eller sojaallergi kan relateres til antioxidanten lecithin, som blandt andet bliver fremstillet fra æg eller soja. Hvis lecithin er fremstillet fra æg eller soja, skal det fremgå af mærkningen

    Andre relevante tema

    Patientinformation

    Kilder

    Referencer

    1. Osterballe M, Hansen TK, Mørtz CG et al. The prevalence of food hypersensitivity. 2004.

    Fagmedarbejdere

    Lotte Juul

    konsulent, diætist, Hjerteforeningen

    Bo Christensen

    professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen