Hånd-arm vibration på arbejdspladsen, helbredseffekter

Zara Ann Stokholm

Afdelingslæge

Basisoplysninger

  • Hånd-/armvibrationer er vibrationer, der overføres til hænder og arme ved brug af vibrerende håndværktøj eller håndførte maskiner
  • Vibrationer beskriver mekaniske svingninger og kan karakteriseres ved acceleration, forskydning, hastigheden eller frekvens
  • Vibration foregår i tre retninger (x, y, z-akse), men målinger foretages typisk som lineær bevægelse i én akse
  • Acceleration (målt i m/s²) anvendes oftest til at beskrive vibrationspåvirkning
  • I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om vibrationer anvendes udtrykket A(8), som angiver den gennemsnitlige eksponering for vibrationer over en arbejdsdag på 8 timer og måles i m/s²

Forekomst

  • Se eksempler på accelerationsniveauer for forskellige typer af vibrerende håndværktøj
  • Hånd- og armvibrationer forekommer ved brug af vibrerende håndværktøjer som trykluftsbor, betonvibratorer, slibemaskiner, især vinkelslibere, mejselhamre og boremaskiner, herunder borehamre
  • Brancher med hånd-armvibrationer er bygge- og anlæg, jern- og metalindustri og skovarbejdere1
  • Omkring 100 lønmodtagere, primært mænd, får hvert år anerkendt en hånd-arm vibrationsbetinget lidelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Helbredseffekter

  • Vibrationsskade, arbejdsrelateret (Hand Arm Vibration Syndrom, HAVS) omfatter:
    • Vibrationsinducerede hvide fingre (Vibration Induced White Fingers, VWF/sekundær Raynauds sygdom), kuldeudløste anfald af bleghed og føleforstyrrelser i fingrene
    • Perifer neuropati, sensorisk og/eller motorisk påvirkning af nerverne i hænder og fingre
    • Karpaltunnelsyndrom, trykpåvirkning af n. medianus ved passagen gennem håndleddet. Vær opmærksom på at karpaltunnelsyndrom også optræder med øget hyppighed ved ensidigt gentagne bevægelser i håndleddet, som blandt andet påvist blandt bygningsmalere2
  • De 3 nævnte tilstande kan forekomme hver for sig eller i kombination3
  • Artrose i håndled og albueled, men evidensen for sammenhængen med vibrationseksponering er begrænset4
  • En meta-analyse fra 2023 viser en positiv sammenhæng mellem vibrationseksponering  og Dupuytrens kontraktur, men et enkelt nyere studie af god kvalitet viser en fordoblet risiko for denne lidelse ved mindst ugentlig udsættelse for hånd-arm vibrationspåvirkning5 

Skademekanisme

Forståelsen af skademekanismen er under fortsat udvikling

  • Skader på kar og nerver: Forandringer i små arterier og arterioler anses for væsentlige. I den tidlige fase ses ødem i karvæggen, senere endotelskade og hypertrofi af muskellaget, som fører til forsnævring. Fibrose i intima og demyelinisering af perifere nerver kan også observeres
  • Forstyrret regulering af blodforsyningen: Den perifere blodforsyning styres af et komplekst samspil mellem det autonome nervesystem, endokrine faktorer og lokale vævsmediatorer (parakrine faktorer)
  • Inflammatoriske processer: Ud over fysiske forandringer menes biokemiske reguleringsforstyrrelser at spille en rolle. Skaderne har paralleller til inflammatoriske processer6
  • Resonansfrekvens: Kroppens væv responderer særligt ved de frekvenser, hvor energioverførslen er størst, resonansfrekvensen. For underarmen er den ca. 15–30 Hz og for hænder 30–150 Hz

Forebyggelse

Kortlægning

  • Alle arbejdspladser, hvor der er mistanke om skadelig vibrationseksponering, bør ifølge Arbejdstilsynets vejledning D6.2 få foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) med særligt fokus på påvirkningens intensitet, type og varighed
  • Vibrationsbelastningen A(8) kan estimeres ud fra oplysninger fra leverandøren om værktøjets eller maskinens vibrationsintensitet sammenholdt med eksponeringens varighed. Hvis brugbare data ikke foreligger, bør der foretages målinger, som de fleste arbejdsmiljørådgivere kan bistå med
  • A(8)-værdien for flere værktøjer kan beregnes ved hjælp af en vibrationsberegner 

Tiltag

  • Arbejdstilsynet angiver en vejledende aktionsværdi på 2,5 m/s² samt en grænseværdi på 5 m/s² (At vejledning D 6.2)
  • Aktionsværdien på 2,5 m/s² eller derover angiver, hvornår der skal handles i forhold til vibrationsbelastningen. Hvis aktionsværdien overskrides, er arbejdsgiveren forpligtet til at iværksætte en række forebyggende foranstaltninger
  • Når APV’en viser, at der er fare for den ansattes helbred som følge af hånd-arm vibrationer, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis
    • Påvirkningen fra vibrationer er så kraftig (> 2,5 m/s²), at der er en risiko for “hvide fingre”, karpaltunnelsyndrom eller anden forringelse af helbredet
    • Der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen

Bilag

  • Bilag 1:
    • Risikoestimat for udvikling af traumatisk vasospastisk syndrom relateret til eksponeringstid (angivet som år i eksponeret arbejde) og vibrationsintensitet
    • Vurdering af forskellige typer værktøj
    • Vasospastisk og neurologisk symptomgradering
 

Kilder

Referencer

  1. Bovenzi M. Health risks from occupational exposures to mechanical vibration. Med Lav. 2006; 97.; 535-41.. Vis kilde
  2. Heilskov-Hansen T, Mikkelsen S, Svendsen SW, Thygesen LC, Hansson GÅ, Thomsen JF. Exposure-response relationships between movements and postures of the wrist and carpal tunnel syndrome among male and female house painters: a retrospective cohort study. Occup Environ Med. 2016; 73.; 401-8. Vis kilde
  3. Bovenzi M. Exposure-response relationship in the hand-arm vibration syndrome: an overview of current epidemiology research. Int Arch Occup environ Health. 1998; 71.; 509-19. Vis kilde
  4. Hammer PE, Shiri R, Kryger AI, Kirkeskov L, Bonde JP. Associations of work activities requiring pinch or hand grip or exposure to hand-arm vibration with finger and wrist osteoarthritis: a meta-analysis. Scand J Work Environ Health. 2014; 40.; 133-45. Vis kilde
  5. 1.Palmer KT, D'Angelo S, Syddall H, Griffin MJ, Cooper C, Coggon D. Dupuytren's contracture and occupational exposure to hand-transmitted vibration. Occup Environ Med. 2014; 71.; 241-45. Vis kilde
  6. Baxter PJ et al. Hunter's Diseases of Occupations. London. Arnold. 2000.

Fagmedarbejdere

Zara Ann Stokholm

Afdelingslæge, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen