Smittefare for sundhedspersonale

Aktuelle agens/årsager

Blodsmitte/inokulationssmitte

• Hepatitis B
  • Erhvervsbetinget smitte forekommer sjældent i Danmark, der anmeldes under 5 tilfælde årligt¹
  • I en dansk undersøgelse fra 2004 af 1439 hospitalsansatte fandtes ikke øget forekomst af hepatitis B blandt klinisk ansatte, sammenlignet med ikke-klinisk personale²
  • Stik fra hepatitis B inficerede kanyler giver 6-30 % risiko for infektion, højest når smittekilden er HBeAg-positiv¹  
  • Videnskabelige studier har vist, at vaccination af sundhedspersonale i højrisiko-miljø er både effektivt og sikkert. Arbejdsgiveren betaler for vaccinen
  • Der henvises desuden til dokumentet: Stikskader, opfølgning
• Hepatitis C
  • Smitterisikoen ved inokulationsskade varierer fra 0,5-10 % i de forskellige undersøgelser, mest sandsynligt omkring 2 %¹
  • En patient er kun smittefarlig, hvis der er hepatitis C virus i blodet
  • I den ovenfor omtalte danske undersøgelse fra 2004 fandtes ikke øget forekomst af hepatitis C²
• HIV
  • Der er til dato (2018) ikke dokumenteret tilfælde af erhvervsbetinget HIV-smitte blandt dansk sundhedspersonale¹
  • Ved accidentiel inokulation (f.eks. sprøjtestik) med HIV er infektionsfaren beregnet til 0,3 %¹ 
  • Infektionsfaren er mindre end 0,1 % efter udsættelse for HIV-smittet blod på slimhinder¹
  • HIV overlever dårligt uden for kroppen
  • I den ovenfor omtalte danske undersøgelse fra 2004 fandtes ingen HIV-smittede, hverken blandt klinisk ansatte eller ikke-klinisk ansatte²
• Prioner (herunder Creutzfeldt-Jacobs sygdom) 
  • Der er på verdensplan rapporteret omkring 30 tilfælde af overførbare spongiforme encefalopatier blandt sundhedsarbejdere (læger, tandlæger, sygeplejersker, plejere, laboratoriepersonale), uden at man med sikkerhed har kunnet knytte nogen af tilfældene til smitte i arbejdet
  • Risikoen for erhvervsbetinget smitte af sundhedspersonale anses for at være lav. På grund af prionernes specielt høje resistens mod desinfektion og sterilisering, anbefales alligevel specielt strenge forholdsregler
• I forhold til smittefare hos dansk sundhedspersonale i andre lande henvises der til dokumentet, som omhandler smittefare ved erhvervsrejser

Dråbesmitte/inhalationssmitte

• Tuberkulose har fået meget opmærksomhed på grund af den stigende forekomst i de vestlige lande
  • Studier i Canada viser, at unge uvaccinerede, som arbejder på afdelinger med tuberkulosepatienter, er ca. 10 gange så hyppigt pirquet positive som unge uvaccinerede, som arbejder på andre afdelinger. Dette er en stærk indikation på erhvervsbetinget smitte
• Et britisk studie af tandlæger viser, at hos disse finder man oftere antistoffer mod forskellige virus, som giver luftvejsinfektioner (influenza- adeno- og rs-virus) sammenlignet med matchede kontrolgrupper

Kontaktsmitte

• Infektioner, som smitter via direkte og indirekte kontakt, er blandt andet
  • gastroenteritter (mave- og tarminfektioner) forårsaget af bakterier, virus og parasitter
    • Mange studier viser, at sundhedspersonale i stor udstrækning bliver smittet og er vigtige smittebærere ved sygehusudbrud af gastroenteritter
  • Hepatitis A
    • Tyske studier viser, at kun enkeltgrupper af sundhedspersonale i større grad end andre er udsat for hepatitis A smitte (børneafdelinger, infektionsafdelinger)
  • hud- og sårinfektioner
    • De allerfleste studier ser på hud- og sårinfektioner hos sundhedspersonale som smitteveje og ikke som erhvervssygdomme
  • Meticillinresistent staphylococcus aureus (MRSA, gule stafylokokker)
    • Mange studier viser, at sundhedspersonale, i højere grad end befolkningen ellers, er bærere af gule stafylokokker. Der findes dog kun viden lidt om, hvorvidt sygehuspersonale bliver syge af dette

Forebyggelse

Generel forebyggelse

• Ifølge de danske regler for sundhedspersonale (sammenfattet i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af viral hepatitis, se under referencer) skal det bl.a. sikres:
  • at de ansatte gøres bekendt med de sundhedsrisici, der er forbundet med arbejdet, herunder risiko for smitte, og de forholdsregler der derfor skal overholdes
  • at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risikoen for stik- og skæreulykker samt hud- og slimhindekontakt med blod, væv og vævsvæsker eller afføring undgås
  • at tekniske hjælpemidler til forebyggelse af stik- og skæreulykker samt hud- og slimhindekontakt med blod, væv og vævsvæsker anvendes
  • at nødvendige personlige værnemidler som f.eks. egnede medicinske engangshandsker og maske anvendes
  • at de ansatte tilbydes vaccination, hvor det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • Anbefalinger for gravide er samlet i Arbejdstilsynets vejledning vedr. gravide og ammende

Vaccination

• I Sundhedsstyrelsen vejledning fra 2013 (se nedenfor) anbefales flg. grupper vaccination mod hepatitis B
  • Personalegrupper
    1. Ansatte i og uden for sundhedsvæsenet, som har en væsentlig risiko for smitteoverførsel og stiklæsioner, fx ved stik- eller skæreulykker med blodforurenede kanyler, knive m.v., herunder studerende
    2. Ansatte i boenheder i institutioner for udviklingshæmmede, hvor der findes en eller flere beboere med kronisk hepatitis B
    3. Ansatte i daginstitutioner og dagpleje, som passer et barn under skolealderen med kendt kronisk hepatitis B
• Udover nævnte personalegrupper kan vurderingen af risikosituationer foretages af arbejdsgiveren i samarbejde med sikkerhedsorganisationen
• I tvivlstilfælde foretages vurderingen i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og embedslægen (fra 2016 erstattet af Styrelsen for Patientsikkerhed). Udover en generel risikovurdering kan der foretage en konkret vurdering af risikoen for eksposition - herunder inddrages evt. laboratorieundersøgelser
• Efter Bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø § 2 kan direktøren for Arbejdstilsynet, hvor arbejdet er forbundet med særlige sygdomsrisici, stille krav om, at de ansatte vaccineres eller tilbydes vaccination som betingelse for beskæftigelsen
• Der findes ikke nogen vaccine mod hepatitis C. Det er derfor uhyre vigtigt, at arbejdshygiejnen er meget høj
• Erhvervsmæssig smitte med hepatitis A er sjælden og kan normalt undgås ved at overholde hygiejniske forholdsregler. I nogle tilfælde kan Arbejdstilsynets læge og embedslægen (fra 2016 erstattet af Styrelsen for Patientsikkerhed) vurdere, at der er behov for immunprofylakse. Afhængigt af forholdene kan immunglobulin anvendes i tilfælde af korterevarende smitterisiko, medens hepatitis A vaccine anvendes ved en vedvarende erhvervsmæssig risiko

Kilder

• Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v., Sundhedsstyrelsen 2013
• Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen 2013
• SST - Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte grupper