Asbestbetinget lungesygdom

Asbestbetingede lungesygdomme 

Definition^1,2,3

Asbestbetingede lungesygdomme omfatter

• Asbestose, en interstitiel lungesygdom med fibrose, som følge af inhalation og deponering af asbestfibre i lungevævet. Kaldes også pneumokoniose forårsaget af asbest
• Pleurale plaques er godartede og oftest asymptomatiske, velafgrænsede, bilaterale fortykkelser i pleura parietale, bestående af kollagent bindevæv, evt. med forkalkninger
• Lungekræft
• Mesoteliom (lungehindekræft)
• Sjældne kræftsygdomme som larynxcancer (strubekræft) og peritonealt mesoteliom kan skyldes udsættelse for asbestfibre

Denne artikel omhandler asbestose og pleuraplaques. Arbejdsbetingede kræftlidelser er omtalt særskilt.

Forekomst^4,5,6

Asbestose 

• Svær og dødeligt forløbende sygdom ses sjældent i Danmark. Langt de fleste patienter har lettere grad af asbestose, ofte i kombination med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Globalt er asbestose stadig udbredt i en række lande med produktion af asbest, asbestholdige materialer og lav beskyttelse mod asbesteksponering
• Asbestose er en sjælden sygdom, men incidensen i den samlede danske befolkning er ikke kendt. I fag, hvor asbest eksponering forekommer, var incidensen mellem 1979 og 2015 3.1 per 100.000 person år. Der blev i 5-års perioden 2011-2015 anerkendt 85 tilfælde af asbestose

Pleuraplaques 

• Blandt asbesteksponerede varierer forekomsten af CT røntgenforandringer, forenelig med pleuraplaques fra under 5 % til over 80 % alt efter eksponeringsniveau og tid siden 1. eksponering.
  Pleuraplaques påvist ved lavdosis CT scanning har en lav positiv prædiktiv værdi for asbesteksponering (26 %), med en relativt høj negativ prædiktiv værdi (80 %). Tilsvarende er sensitiviteten lav (6 %) og specificiteten høj (98 %).
• Der blev i 5-års perioden 2011-2015 anerkendt 873 tilfælde af pleuraplagues.

Risikofaktorer^3,5,7,8

Asbest

• Per definition skyldes asbestose indånding af asbest.. Asbest er naturligt forekommende silikater i jorden. De brydes i miner, f.eks. i Rusland, Kina og Indien. Asbest består af lange tynde fibre, som enten er bløde og bølgeformede eller stive og lige. I Danmark har man især brugt typen chrysotil eller hvid asbest. Typisk angives udsættelsen for asbest som antal fiberår (antal fibre pr. ml. luft summeret over eksponerede arbejdsår)
• Eksponering for asbest i Danmark har forud for forbuddet i 1986 især fundet sted ved:
  • Fremstilling af asbestcementprodukter i Ålborg og fremstilling af asbestholdige produkter (fx bremseskiver og transportstropper) i Odense
  • Ved anvendelse af asbest til isolering og brandhæmning på skibsværfter
  • Forarbejdning og brug af asbestholdige byggematerialer blandt tømrere, elektrikere og andre bygningshåndværkere
• Herudover har asbest været anvendt til en lang række særlige formål:
  • I Århus-regionen har asbest været brugt til isolering af lokomotiver og togvogne
  • Lagerarbejdere har været eksponeret ved håndtering af asbest i sække eller som asbestplader eller asbesttråd. Pga. asbests brandhæmmende egenskaber har asbest været anvendt som isolering på varmerør, kedler, udstødningsrør mm.
  • Mekanikere har været eksponeret ved arbejde med bremsebelægninger og koblinger
• Eksponeringsniveauer ved arbejde med asbest i tekstilproduktion samt asbestcementfabrikation og ved brydning af asbest var i midten af det 20. århundrede typisk i størrelsesordenen 1-100 fibre/ml. Baseret på 9236 målinger fra danske virksomheder mellem 1971 to 1997 varierede de gennemsnitlige niveauer i forskellige fag og arbejdsopgaver fra 0,003  til 35 fibre/ml, med langt de højeste niveauer før 1980, med et eksponentielt fald over tid, og med gennemsnitsniveauer under ½ fiber/ml de fleste steder efter 1985. Ved nogle arbejdsopgaver, fx nedbrydning af gamle installationer, kan der fortsat være tale om høje eksponeringer

Andre risikofaktorer

• Individuel forskel i evnen til at udskille partikler og fibre i luftvejene (respiratorisk clearance) spiller formentlig en rolle for sårbarheden
• Rygning og alder øger risikoen for at blive diagnosticeret med asbestose pga. deres association med radiologiske forandringer, som ligner asbestose

Klinik og diagnostik^1,3,5

• Diagnosen asbestose bygger på 3 hovedkriterier, nemlig relevant eksponering for asbest, karakteristiske kliniske, billeddiagnostiske eller histologiske fund og udelukkelse af andre årsager til lungeforandringer.

Klinik

• Ved let asbestose er der ingen symptomer, men i sværere tilfælde er der funktionsdyspnø. Samtidig KOL kan præge symptomerne. Få patienter bliver respirationsinsufficiente.
• Pleuraplaques er oftest asymptomatiske og opdages som tilfældigt fund i forbindelse med røntgenundersøgelse på anden indikation. I sjældne svære tilfælde kan der være restriktivt nedsat lungefunktion

Billeddiagnostik

• Ved røntgen af thorax i to plan ses tidligt accentueret karstruktur bilateralt, senere optræder uregelmæssige lineære fortætninger, først i sinus phrenicocostales og senere udbredt til det meste af de basale lungezoner. Fortætningerne kan progrediere opad ledsaget af cyster. Pleuraplaques optræder oftest som symmetriske fortykkelser i pleura parietale på thoraxvæggen, diafragma, perikardiet  eller paramediastinalt, men normalt ikke i sinus phrenicocostalis. Sammenligning med tidligere røntgenbilleder kan være vigtig
• HRCT (High resolution CT) kan med større sensitivitet påvise lungefibrose - 30 % asbesteksponerede med normalt rtg. af thorax har specifikke forandringer på HRCT. Forandringerne starter som regel nedadtil, ofte sammen med pleuraplaque, som laminære strøg af forskellig længde, ved mere fremskreden sygdom klassiske fibrøse strøg ledsaget af peribronkiolær, intralobulær og interlobær septal fibrose. Undertiden dannes rundatelektaser. Bikagetegning er beskrevet

Lungefunktion

• I lette tilfælde af asbestose kan lungefunktionen være helt normal. Asbestose kan resultere i både restriktiv og obstruktiv lungefunktionsnedsættelse og nedsat DLCO, typisk ses en kombination af nedsat totalkapacitet og nedsat DLCO

Biopsi

• Biopsi af lungerne med påvisning af asbestfibre i pleuraplaque eller asbestlegemer indgår ikke rutinemæssigt i udredningen. Biopsi kan være nødvendig af differentialdiagnostiske grunde

Differentialdiagnoser

• Asbestose kan være vanskelig at skelne fra andre typer af ILD, den vigtigste er idiopatisk pulmonær fibrose

Årsagsvurdering^3,7

• Det kan være svært at vurdere omfanget af asbesteksponering, da arbejdsoplysninger kan gå 40-50 år tilbage i tiden. Ved anamnesen indhentes oplysninger om arbejdssteder, arbejdsopgaver, arbejdsforhold og brugen af personlige værnemidler gennem hele arbejdslivet. Hvis muligt suppleres disse med historiske målinger og arbejdspladsoplysninger. Det er den samlede effektive tid (år) i asbesteksponerede arbejdsfunktioner, der danner grundlag for den estimerede kumulerede eksponering (fiberår)
• Sammenhæng mellem kumuleret asbesteksponering og asbestose er velbeskrevet i højt eksponerede kohorter fra asbestindustrien. Populationsbaserede studier af dødelighed og asbestose har vist øgede rater af asbestose i en række andre erhverv, for eksempel inden for byggeri, metalindustri samt blandt ansatte i el-, gas- og vandforsyning. Der er i forløbsundersøgelser fundet eksponerings-respons sammenhæng mellem udsættelse for asbest og risiko for asbestose, der indikerer en tærskel på 10 fiberår. Niveauer over dette medfører en livstidsrisiko for at udvikle asbestose i størrelsesordenen 1% per fiberår, afhængigt af eksponeringens karakter
• Pleuraplaques forudsætter væsentligt mindre eksponering end asbestose
• Asbestose og pleuraplaque udvikles typisk 10-15 år efter første eksponering, men kan variere fra få år til årtier - afhængigt af eksponeringsniveau

Behandling¹

• Der findes ikke en specifik behandling imod asbestose. Udredning på lungemedicinsk afdeling er vigtig af hensyn til udelukkelse af anden årsag til lungeforandringerne

Prognose og rådgivning^1,3,7

• Asbestose er irreversibel og vil enten være stationær eller (langsomt) progredierende. Sværere respirationsinsufficiens ses stort set ikke længere.
• Asbestose menes ikke at være en selvstændig risikofaktor for lungekræft eller mesoteliom, udover den risiko som må tilskrives den tilgrundliggende eksponering
• Ved tobaksrygning orienteres om de særlige risici ved tobaksrygning i forbindelse med tidligere asbesteksponering (synergistisk lungekræft risiko). Der tilbydes støtte til rygeafvænning.
  Tilstandens godartede karakter i de lette tilfælde understreges

Anmeldelse

• Mistanke om asbestbetinget sygdom skal anmeldes til  Arbejdsmarkedets erhvervssikring.

Patientinformation

• Undersøgelse på en arbejdsmedicinsk afdeling
• Asbestrelaterede sygdomme