Larynxcancer

Stine Schrøder

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen verificeres ved histologisk undersøgelse af vævsprøve

  • Materiale til histologisk undersøgelse sikres ved

    • Direkte laryngoskopi med biopsitagning

    • Ultralydsvejledt finnålsbiopsi af patologisk udseende lymfeknuder på halsen

  • CT evt. MR af primærtumor og hals til vurdering af tumorudbredelsen

  • FDG-PET/CT ved avanceret sygdom, mistanke om fjernmetastaser eller ved recidiv

Behandling

  • Strålebehandling, kemoterapi og kirurgi samt kombinationer af disse

Henvisning

  • Ved hæshed eller stemmeforandring uden kendt årsag i mere end 2 uger hos patienter over 40 år

  • Ved mistanke om larynxcancer, herunder uforklaret lymfeknudesvulst på halsen, dysfagi, odynofagi eller vedvarende ensidig otalgi uden patologiske fund i øret 

  • Patienten henvises i kræftpakkeforløb

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Tumor i larynx med påviste kræftforandringer ved histologisk undersøgelse

Sygehistorie

  • Hæshed er kardinalsymptomet ved glottiske tumorer og bør give mistanke om larynxcancer ved varighed over 2-3 uger uden oplagt forklaring

  • Dysfagi, odynofagi og globulusfornemmelse ses især ved supraglottiske tumorer

  • Hævelse på halsen som følge af lymfeknudemetastase kan være første symptom

  • Symptomer debuterer ofte tidligt ved glottiske tumorer, mens supra- og subglottiske tumorer ofte diagnosticeres senere

  • Ensidig otalgi uden patologiske fund i øret kan være et symptom på larynxcancer

  • Sene symptomer omfatter hæmoptyse, stridor, vægttab, nedsat appetit og almensymptomer

Kliniske fund

  • Evt. lymfeknudesvulst på halsen

  • Synlig tumor ved fleksibel fiberlaryngoskopi - se illustration

  • Vurdering af tumorens lokalisation, udbredning og stemmebåndsmobilitet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Vurdering af stemmen

  • Palpation af halsen

  • Ellers ingen relevante undersøgelser i almen praksis

Andre undersøgelser på sygehus

  • Direkte laryngoskopi i generel anæstesi med biopsitagning 

  • Ultralydsvejledt finnålsbiopsi af suspekte lymfeknuder på halsen

  • CT/MR af primærtumor mhp. tumorudbredelse

  • CT af thorax mhp. evt. metastase eller synkron primær lungetumor

  • CT/PET ved avanceret sygdom, mistanke om fjernmetastaser eller efter multidisciplinær vurdering 

  • Evt.  supplerende undersøgelser ved indikation

Differentialdiagnoser

  • Kronisk laryngitis

  • Benigne forandringer på stemmebånd

  • HPV - papillom

  • Sarkoidose

  • Tuberkulose

  • Laryngofaryngeal refluks

  • Leukoplaki og dysplasi i larynx

  • Ensidig stemmebåndsparese

Behandling

Behandlingsmål

  • Kurativ eller palliativ behandling afhængig af sygdomsstadie (TNM-stadie) og patientens almene tilstand

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen planlægges ved multidisciplinær teamkonference (MDT)

  • Behandlingen kan bestå af kirurgi, strålebehandling, medicinsk onkologisk behandling (f.eks. kemoterapi) eller kombinationer heraf

  • Ved tidlige glottiske tumorer:  T1a tumor på stemmebånd uden spredning tilbydes primært kirurgisk laserresektion

  • Ved avanceret sygdom tilbydes organbevarende primær strålebehandling evt. i kombination med kemoterapi afhængig af tumorudbredelse og patientrelaterede faktorer

  • Ved resttumor eller recidiv i halsens lymfeknuder kan halsglandeldissektion være indiceret

  • Ved resttumor eller recidiv af primærtumor i larynx kan laryngektomi være indiceret

Håndtering i almen praksis

  • Evt. støttende samtaler

Råd til patienten

  • Rygestop

  • Begrænsning af alkoholindtag

  • Sikre god ernæring

Medicinsk behandling

  • Kemoterapi anvendes primært som samtidig behandling med stråleterapi ved lokalt avanceret sygdom  

  • Ved recidiv eller metastatisk sygdom kan systemisk behandling omfatte kemoterapi, immunterapi eller kombinationsbehandling

Strålebehandling

  • Fraktioneret strålebehandling gives typisk over 5-7 uger afhængigt af stadium og behandlingsprotokol

  • Strålebehandling kan anvendes kurativt eller palliativt mod primærtumor, recidiv eller metastaser

Kirurgi

  • T1a uden spredning behandles med primær kirurgi med transoral laserresektion af tumor

  • Total laryngektomi anvendes ved udvalgte avancerede tumorer samt ved persisterende eller recidiverende sygdom efter primær strålebehandling

  • Halsglandeldissektion anvendes ved resttumor eller recidiv i regionale lymfeknuder

Forebyggende behandling

  • Undgå tobaksbrug

  • Undgå overforbrug af alkohol

  • Behandle symptomgivende gastroøsofageal reflux

Henvisning

  • Ved hæshed eller stemmeforandring uden kendt årsag i mere end 2 uger hos patienter over 40 år.

  • Ved anden mistanke om sygdommen, f.eks. dysfagi, lymfeknudesvulst på halsen, vedvarende smerter i halsen, evt. med udstråling til øre

  • Patienten henvises i kræftpakkeforløb til praktiserende ØNH-læge eller direkte til sygehus

Opfølgning

Plan

  • Patienterne følges typisk i 5 år på specialafdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose

Sygdomsforløb

  • Afhænger af udbredelse og egenskaber ved svulsten (TNM-klassificering)

Komplikationer og senfølger

Stemmeforandringer

  • Stemmeforandringer kan forekomme efter kirurgisk behandling og efter strålebehandling

  • Ved tidlige stadier kan larynx og stemmefunktion ofte bevares

Efter laryngektomi

  • Efter total laryngektomi mister patienten den normale stemmefunktion og respirerer permanent gennem et trakeostoma

  • Stemmerehabilitering sker hyppigst ved taleprotese (trakeoøsofageal stemme), men spiserørsstemme og talevibrator kan også anvendes

Senfølger efter strålebehandling

  • Hypothyreose som følge af stråleskade på glandula thyreoidea

  • Mundtørhed, slimhindeforandringer og øget risiko for caries

  • Periodontal sygdom

  • Strålenekrose af mandiblen

  • Dysfagi og aspirationsproblemer

  • Lymfødem i halsregionen

Fatigue

  • Udmattelse (fatigue) er en hyppig senfølge til både sygdom og behandling

  • Psykiske belastninger relateret til kræftdiagnose og behandling kan bidrage til udvikling af fatigue

  • Identifikation af fatigue og relevant støtte kan have betydning for patienternes livskvalitet

Prognose

  • Larynxcancer har generelt bedre prognose end de fleste øvrige hoved-hals-cancere

  • Prognosen afhænger især af sygdomsstadie ved diagnosen

  • Ved tidlige stadier (T1-T2, N0) er den sygdomsspecifikke 5-årsoverlevelse høj og ofte over 90 % 

  • Gennemsnit 5-årsoverlevelse for alle stadier er noget lavere

  • Prognosen er dårligere ved lokoregionalt avanceret sygdom og ved lymfeknudemetastaser

  • Recidiv opstår hyppigst i løbet af de første 1-3 år efter afsluttet behandling

Baggrundsoplysninger1,2,3,4

Definition

  • Larynxcancer - inddeles ofte efter lokalisation: supraglottis (over stemmebånd), glottis (på stemmebånd), subglottis (lige under stemmebånd)

Stadieinddeling (TNM-klassifikation)

  • T1-T4 - primærtumors størrelse og udbredning i larynx

  • N0-N3 - spredning til regionale lymfeknuder på halsen

  • M0-M1 - ingen fjernmetastaser 

  • På baggrund af TNM-klassificeringen inddeles i kliniske stadier fra stadium I-IV

Forekomst

  • Nye tilfælde i Danmark ca. 220 pr. år med betydelig overvægt af mænd (4:1)1 

    • Incidensen viser en svagt faldende tendens

    • Udgør ca. 20% af al kræft i hoved-hals-regionen

    • Gennemsnitsalder ved diagnosetidspunkt er omkring 60 år

  • Holdepunkter for at incidensen øges med aftagende socio-økonomisk status, klar relation til alkohol- og tobaksforbrug

Ætiologi og patogenese

  • Tobaksrygning er den væsentligste risikofaktor for udvikling af larynxcancer

  • Risikoen stiger med forbrug og varighed af tobakseksponering

  • Højt alkoholforbrug øger risikoen betydeligt og virker synergistisk med tobaksrygning

  • Arbejdsmæssig eksponering for visse kemiske stoffer, herunder nikkel, kan bidrage til sygdomsudviklingen

  • Langvarig gastroøsofageal eller laryngofaryngeal refluks kan muligvis bidrage til sygdomsudviklingen

  • HPV kan påvises i enkelte tilfælde, men betydningen for udvikling af larynxcancer er væsentligt mindre velafklaret end ved orofarynxcancer

  • Forstadier kan vise sig som leukoplaki, erytroplaki eller dysplastiske slimhindeforandringer

  • Omkring 95% af tilfældene udgøres af planocellulært karcinom1

Disponerende faktorer

  • Tobaksbrug

  • Stort alkoholbrug 

  • Alder over 40 år

  • Muligvis eksponering for HPV

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Generelt god prognose ved tidligt stadium

  • Symptomer som bør give mistanke om recidiv, herunder nytilkommen hæshed, dysfagi, lymfeknudesvulst på halsen eller almensymptomer

  • Betydningen af rygestop og begrænsning af alkoholindtag

  • Forebyggelse og håndtering af senfølger efter strålebehandling, herunder tandprofylakse, monitorering for hypothyreose og ernæringsmæssig opfølgning

Palliativ behandling

Link til vejledninger

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2020.
  2. NORDCAN – Kræftstatistik for de nordiske lande. Vis kilde
  3. Radiotherapy Guidelines 2020DAHANCADanish Head and Neck Cancer Group.
  4. Jakobsen KK, von Buchwald C. [Head and neck cancer]. Ugeskr Laeger. 2025; 187.. PubMed

Fagmedarbejdere

Stine Schrøder

Speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen